Hejsa derude, jeg håber I har nogen gode råd og vejledning til og kunne hjælpe mig.

Mig og min kæreste er lige gået fra hinanden efter et forhold på 3 år, hvor vi har stort set været sammen hver eneste dag, og boet sammen i 2-2½ år. Det er både mit og hendes længste forhold.
Men grunden til vi ikke er sammen mere var at vi gik og skændtes tit over en masse småting, og der var en del jalousi fra vores begge sider af, som nok drev os begge lidt til vanvid. Men det er nu ca 2-3 uger siden vi slog op, men jeg flyttede først ud for 5 dage siden, og de to første dage gik fint nok da jeg tog ud og fik lidt og drikke sammen med vennerne for og få tankerne på noget andet, men eftersom de blev søndag og stille og rolig hverdag igen så begyndte savnet voldsomt og stige. Alle tankerne gik på hende, hvad hun lavede osv. Vi har skrevet lidt over facebook, men det er tit endt i et skænderi, fordi jeg har skrevet en masse ting med om hun var begyndt og se nogen eller om hvad hun lavede foregående aften osv.
Vi havde haft slået op for 1½ år siden i en periode af 1-2 måneder, hvor efter vi fandt ud af vi ikke kunne undvære hinanden. Jeg føler stadig at vi sagtens kan få en masse gode år, hvis vi får taget en snak om det hele, og får sat nogen ting på plads. Jeg føler hun er den rigtige for mig.

Vi har taget en snak et stykke tid før jeg flyttede ud, om at vi stadig kunne være venner, snakke sammen og ses en gang imellem.
Men jeg er lidt på bar bund med hvad jeg skal gøre lige pt... Jeg vil stadig rigtig gerne være sammen med hende.

Jeg håber I vil komme med nogen gode inputs, og råd til hvad jeg skal/kan gøre. Hvis I har brug for mere viden, eller flere detajler kan I bare spørge løs, så vil jeg hurtigst muligt komme med et svar på det.

Ja man kan sagtens side sammen med gutterne og spille langhåret Men når man sidder alene og det egentlig går op for en hva der er sket så kommer hammeren.. Jeg kender det alt for godt, det forfærdeligt. Roder med samme problem pt, så følger lige med

Det er aldrig sjovt med kærestesorger!

Jeg ved godt det er noget mange vil sige til dig , men det er sandt -tiden heler alle sår...
En anden ting... Det er ikke fordi jeg syntes man skal slå op bare for at slå op, men jeg tror personligt at det er sundt at prøve at have flere forhold. Ved ikke hvor gammel du er, men lad være med at have travlt med at lege "mor, far og barn", det skal tidsnok komme...
Jeg kan sagtens forstå dig - bedre end du tror... Min første kæreste (og hende jeg mistede min mødom med) var jeg sammen med i små tre år. Da hun slog op med mig - på en helt stille og rolig måde, troede jeg at jeg skulle dø og aldrig møde en anden kvinde - men det gjorde jeg endda en masse søde og ikke så søde piger.
Nu er jeg en lykkelig gift mand med en kvinde jeg har kendt i 11 år og vi har en skøn dreng på 5 år. Jeg ville ikke ha' været foruden de ting jeg har oplevet og heller ikke de ting hun har. Det gør at man kan fungere i et voksent forhold.

Snakke sammen engang imellem som venner KAN gå an. Ses igen? No go. Hvis I har tænkt jer at finde sammen igen, så find ordentligt sammen igen. Det skal ikke være halvhjertet, det ender galt. Been there. Vi slog op, knæppede i nogle måneder og nu snakker vi nærmest aldrig sammen.

Lær at kontrollere din jalousi og hold op med at udspørge hende konstant. Det er voldsomt irriterende. Stol på, at hun opfører sig anstændigt, og finder du ud af hun ikke gør, så forhold dig roligt og vurder situationen; enten er det farvel eller også forklarer du hende pænt men bestemt at det sårer dig. Jo mere afklaret du er, desto værre samvittighed vil hun få.

Overvej desuden om det er for tidligt at I er flyttet sammen. Det fandt jeg ud af - desværre en del måneder for sent - med min sidste kæreste, at det var. Havde hun flyttet ud i tide og fundet sit eget sted er det ikke utænkeligt at vi havde fortsat forholdet.

Ak ja, kærestesorger. Først og fremmest, så er det de færreste, i hvert fald i min omgangskreds, der kan kapere at opretholde kontakten til en ekskæreste som venner. Enten ender det i lort, eller også ender det i mere lort.

Jeg var selv i nogenlunde samme situation som dig, for en seks måneder tilbage. Min daværende kæreste og jeg valgte at gå hver til sit efter omtrent tre år under samme tag. Naturligvis vil du stadig gerne se hende, hun har trods alt været en tungt vejende del af dit liv den sidste lange periode. Du skal i den grad overveje, om du er tjent med, at I forsøger at holde kontakten som venner. Vil dine spekulationer om hendes færden blive færre? Pas på du ikke udelukkende ønsker at holde kontakten som venner, for at holde liv i håbet om fremtidigt kæresteri.

Nu når I har taget valget om at gå hver til sit, så affind dig med situationen og flyt dit fokus. Jeg ved godt at det er lettere sagt end gjort, omend det er løsningen. I mit tilfælde gik mit liv i stå en uges tid efter bruddet, mine tanker var konstant andetsteds, om jeg så fjernsyn eller stirrede ind i væggen var et fedt. Det tager selvfølgelig tid at vænne sig til tanken om, at tosomheden er sat på pause på ubestemt tid, men se det som en mulighed for at fokusere på dig selv. Realisér dine drømme, udvikl dig som person, og sidst, men ikke mindst, vær glad. Personligt genoptog jeg træningen for fuld skrue, og har planer om scenen, igen, i løbet af 2015, dog i Sverige Har du ikke nogle drømme, du ønsker udlevet? Er der ikke punkter du, som menneske, ønsker at udvikle dig på? Din tid er kommet! Klar, parat, start!

Som den andre har sagt er det aldrig sjovt.

Jeg har dog aldrig været tilhænger af det med at slå op og så komme sammen igen efter. Hvis man kan slå op en gang så er det sgu en endelig beslutning i mine øjne, så overvej kraftigt om i vil være sammen igen hvis muligheden byder sig i et svagt øjeblik hvor i begge savner hinanden, da disse uden tvivl vil komme.

Egen erfaring siger mig at det eneste der er at gøre er at acceptere det der er sket, og så forsøge at komme videre. Dette sker ikke natten over, eller i løbet af to uger. Det tager lang tid, specielt fordi i har haft så tæt et forhold i en lang periode.

Undgå at finde en ny kæreste med det samme, giv det nogle måneder, så du kan blive enig med dig selv om hvad du gerne vil have og hvad de er bedst for dig lige nu. en ny kæreste stat er ikke nødvendigvis løsningen

edit:

Kudos skrev:Ak ja, kærestesorger. Først og fremmest, så er det de færreste, i hvert fald i min omgangskreds, der kan kapere at opretholde kontakten til en ekskæreste som venner. Enten ender det i lort, eller også ender det i mere lort.

this. so much this. Du kommer aldrig videre hvis du stirre på billeder fra weekendens bytur på facebook. slet hende fra sociale medier, og lad være med at snakke med hende. Dermed ikke sagt at du ikke kan sige hej hvis du ser hende når du er i føtex for at købe ind, men opsøg nu ikke dialog. Out of sight out of mind.

Alle får nogle knubs på vejen.
Få brugt din energi på noget andet. Der frisættes typisk meget drive der kan kanaliseres i dit liv og fremtid efter et brud.
Ja du savner hende, men i skændes hele tiden?
Ja du savner hende, men er stadig jaloux?

At savne hende og gerne ville hende er ikke nok, i skal også fungere sammen.
Hvis du ikke kan se jer fungere sammen, så er det videre. Videre kan betyde mange ting: at begrave dig i arbejde, venner eller damer er de klassiske. Find din vej, det er forskelligt for os alle sammen, og forskelligt fra gang til gang.

Din bedste ven er tid, tid og atter tid, langsomt begynder man ikke at tænke over det mere. Husk at holde dig beskæftiget, det er når man pludselig sidder hjemme en lørdag aften at der begynder at komme tankemylder.

Giv træningen et ekstra skub og fokusér på dette, så ryger tankerne lidt væk. Det dummeste er at sidde og tjekke facebook profil. Slet hende fra din venneliste.

Det er måske også værd at tænke over, om de problemer I har, vil blive taget videre med i et nyt forhold. Jalousi f.eks. Hvis det bunder i usikkerhed hos dig selv, så vil du med al sandsynlighed føle den samme jalousi så snart du bliver glad for en person og bange for at miste hende.. Kommunikation med en kæreste er også noget man skal øve sig i. Det er så nemt at fare op og ende i skænderi istedet for at lytte ordentligt til, hvad hinanden har at sige. Og det går som regel begge veje. Så måske I kan øve Jer sammen, hvis I inderst inde stadig gerne vil hinanden?

Tak for alle svarene.

Jeg prøver og flytte fokusset og så tage op og træne, men når den time til halvanden er gået, så går det bare i det samme igen.
Men jeg vil prøve og sige til hende at vi kan være venner. Jeg vil prøve på og komme videre, lade hende kontakte mig osv.Ikke for vente noget som helst. Hvis ikke det hjælper så er jeg vel kommet et godt stykke hen i processen.

BettinaL skrev:Det er måske også værd at tænke over, om de problemer I har, vil blive taget videre med i et nyt forhold. Jalousi f.eks. Hvis det bunder i usikkerhed hos dig selv, så vil du med al sandsynlighed føle den samme jalousi så snart du bliver glad for en person og bange for at miste hende.. Kommunikation med en kæreste er også noget man skal øve sig i. Det er så nemt at fare op og ende i skænderi istedet for at lytte ordentligt til, hvad hinanden har at sige. Og det går som regel begge veje. Så måske I kan øve Jer sammen, hvis I inderst inde stadig gerne vil hinanden?

Ja, må bare prøve hårdt for ikke og være jaloux, og slet ikke virke jaloux. Kunne jo også være at hun begyndte og tænke at det har ændret sig lidt efter et stykke tid.

mikmic skrev:

BettinaL skrev:Det er måske også værd at tænke over, om de problemer I har, vil blive taget videre med i et nyt forhold. Jalousi f.eks. Hvis det bunder i usikkerhed hos dig selv, så vil du med al sandsynlighed føle den samme jalousi så snart du bliver glad for en person og bange for at miste hende.. Kommunikation med en kæreste er også noget man skal øve sig i. Det er så nemt at fare op og ende i skænderi istedet for at lytte ordentligt til, hvad hinanden har at sige. Og det går som regel begge veje. Så måske I kan øve Jer sammen, hvis I inderst inde stadig gerne vil hinanden?

Ja, må bare prøve hårdt for ikke og være jaloux, og slet ikke virke jaloux. Kunne jo også være at hun begyndte og tænke at det har ændret sig lidt efter et stykke tid.

Undlad, såvidt muligt, at gøre dig tanker om hvad hun tænker, lad hende tænke hvad hun vil.

Det er aldrig sjovt, når et forhold slutter og slet ikke efter så lang tid. Som en tidligere har skrevet, så heler tiden som regel altid alle sår. Det første stykke tid vil det sikkert føles som om, at du er ved at dø og tankerne kører hele tiden omkring hende, forholdet, var det nu det rigtige osv. osv. Men der var jo trods alt en grund til, at i valgte at sige stop. Jalousi kan virkelig ødelægge et forhold, gensidig tillid og tro på, at den anden person er en tro er så essentielt. Hvis det har været, og stadig er, et problem for jer begge i hele forholdet, så er det nok ikke bare noget, der bliver bedre lige med det samme. Småskænderier kører man også død i til sidst, små diskussioner kan gå an, men direkte skænderier meget af tiden, det går altså ikke. Sig til dig selv, at det er okay, at det hele føles lidt som noget lort, giv dig selv lov til at savne og alt det andet, som følger med, bare husk at kom videre også. Du skal nok komme ovenpå igen, bare giv det lidt tid, lige pludselig står der en sød pige foran dig

1.
Gå ind på hendes profil på face, skjul hendes opdateringer, så de ikke dukker op på din forside - derved slipper du også for at slette hende derfra.
2.
Lad være med at efterrationalisere, "hvis jeg nu havde været sødere" "hvis jeg nu havde troet mere på hende, så måske...?" Det hjælper intet og kan gøre dig endnu mere deprimeret omkring situationen.
3.
Fjern gaver, billeder, kærestebreve og andre ting der konstant kan minde dig om hende i din hverdag.
4.
De andre har allerede sagt det - Beskæftig dig med noget du finder interessant, så du ikke har "tid" til at tænkte på hende. Træning, gutterne, byture osv.
5.
Al ting kan virke håbløst, mørkt og ensomt, især årstiden taget i betragtning. Men du både skal, og vil komme videre. Der er lysere tider på vej. Op med hovedet.