Pointen er, at selve idéen om ultimativ, individuel frihed er idiotisk allerede i sit afsæt. Alle valg indebærer fravalg, alle handlinger medfører konsekvenser, samt en myriade af potentielle konsekvenser. Tvang? Ja, i den mest konkrete OG filosofiske forståelse af ordet, vil enhver form for opretholdelse og tilstedeværelse på Jorden fordre tvang -i den form jeg før har døbt "coercion by circumstance". Skulle man i teorien lykkes med at forsvinde ind i en skov, og blive helt og aldeles selvforsynende, ville man stadig være "tvunget" til at jage, samle, fouragere, plante/høste, finde vand og bygge en bolig, hvis ikke man "vil" dø af sult og udsættelse for elementer.
Vores tilværelse startede ikke med et frit valg, vi blev "tvunget" ind i verden qua vores respektive forældres vilje . Jeg mindes ikke at være blevet spurgt, om hvorvidt jeg ønskede at blive født? Alligevel blev jeg det, og det synes mig endog meget eksotisk at skulle anklage mine forældre, for at have tvunget mig livet på.
Problemet er, at individuel frihed ofte clasher med kollektiv frihed; f.eks. ejer jeg min bil, jeg har købt den, den tilhører mig -j.før den private ejendomsret, som er så højt besunget blandt borgerligt/liberale aktører. Men, jeg må ikke gøre med den hvad jeg vil. Jeg må ikke køre 130kmt. ned af Nordre Frihavnsgade, jeg må ikke køre på fortovet. Og disse regler skyldes ikke engang at jeg med sikkerhed ville skade andre mennesker, ved denne adfærd, den skyldes alene risikoen, arbitrært defineret af ukendte aktører, for at jeg ville skade andre mennesker, eller i det mindste kompromittere deres tryghedsfølelse i det offentlige rum.
Disse regler, disse indgreb/overgreb på den private ejendomsret finder vi os (stort set, psykopater undtaget) alle i; da de giver mening, selv for udannede lægmænd. Det er min bil, men jeg er tvunget af loven til at underlægge mig færdselsreglerne, qua en fælles idé om hvad der gavner kollektivet, og derfor må begrænse individet.
Derfor må der tilstræbes sammenhæng, i det lovgivnings -og administrationsmæssige arbejde der via staten former samfundet, så det tilpasses samfundets idé om ret og pligt, sædvane og rimelighed.
Danmark er et godt land at leve i, det er derfor jeg lever i det. Ikke kun pga. hjemstavnsbinding, dovenskab og magelighed, men fordi der er virkelig mange ting der faktisk fungerer, på en måde der tilgodeser individet i kollektivet. Desværre er mange af disse mekanismer ved at blive udfaset, i en retning der peger imod mindre service, mere kontrol og forbud og mindre kollektive rettigheder samt mere kontrol af individet. Balancen skrider hen i mod, ja... jeg skriver ordet: klassisk fascisme. Topstyret, elitært og oligarkisk fascisme, hvor de øverste høster hvad de nederste sår. Det er trist.
Men alternativet er stadig hverken Somalia eller Nord Korea, i al fald ikke for mit vedkommende.
.. eat, drink, fornicate, defecate, dream, dance, die.