Et lille tilbageblik plus fortælling om "Carb loading/væskeudtømning" i forbindelse med konkurrence.Som bekendt, har jeg besluttet at springe fra scenen og AF i år og det føles som den helt rigtige beslutning. Jeg nåede dårligt få tilbage den store lyst til træning og atter mærke fremgang, før det var tid at gå på diæt. Så bygger videre og prøver at stå sammen med de rigtigt store piger næste år!

Men for dem som fortsætter vejen imod NC og/eller DM i år, er det ved at nærme sig. Jeg kan godt huske hvordan det var omkring det her tidspunkt for et år siden; man begyndt så småt at mærke at det nærmede sig og jeg begyndte at lave små huskelister over ting jeg skulle sørge for var på plads: få købt farve (jeg ville ikke risikere at stå i sidste sekund og indse at det var udsolgt, så fik den købt i god tid

) og "underlige" madvarer som jeg ellers aldrig spiser, som padderokke the. Og så fik jeg lavet huskelister over ting jeg skulle have med på selve dagen og tjekkede af alt eftersom jeg skaffede de ting som stod på listen. Det er nu sjovt nok, men aller sjovest er den sidste måned, selv om det også er der hvor man er træt og slidt. Men i den sidste måned, begynder du for det første få en idé om hvordan du kommer se ud på scenen og for det andet så kommer du her ind i de sidste faser af din prep og så føler man for alvor at Nu er det Nu! Og når du nået så langt som til væskeudtømningen, så bliver det rigtigt sjovt! Men også hårdt! I væskeudtømningen mærker man forskel fra dag til dag, man kan rigtigt se ens krop ændre form foran øjnene, hvilket er fedt! Men du bliver også så træt, så træt! Og SLAP! Jeg købte to elastikker til mine pump øvelser, de to letteste du overhoved kan finde, tror jeg. Og jeg kan huske at selv den letteste føltes tung, da musklerne syrede til på ingen tid! De der pumpøvelser skulle så udføres efter hver gang jeg spist på mine to carb up dage, d v s hver halvanden til hver anden time, og det var næsten som at komme tilbage fra det døde, at mærke hvor meget stærkere man var om aftenen den første dag, sammenlignet med da man startede om morgenen, efter at have haft fire dage hvor carbs lige så stille blev sat ned til 0g. I sandhed som at blive kørt tilbage af Kharon over floden Styx.

Alle mennesker burde prøve det, blot for at mærke hvor gode carbs er for ens krop
Jeg tænkte at jeg ville fortælle lidt om teorien bag den klassiske måde at lave udtømning på, hvor man manipulerer salt (natrium, men jeg kommer at skrive "salt" fremadrettet), carbs og væske for at gøre formen så tør og fyldig som muligt på selve konkurrencedagen. Der er to hormon, som man tænker at man påvirker til at agere lidt efter ens egen vilje, når man laver en udtømning på den her måde og det er 1. aldosteron og 2. ANP. Aldosteron er et hormon som dannes i binyrerne og har en effekt på kroppens regulering af salt i nyrerne og i tarmen. Aldosteron gør at kroppen ikke udskiller så meget salt, men beholder det i kroppen. Via osmose, kommer kroppen dermed også at holde mere på væske, siden "væske følger salt" for at udtrykke det simpelt. ANP (Atrial Natriuretic Peptide) er et hormon som frigives fra hjerteceller og har bl a en vanddrivende effekt. Når hjertecellerne oplever en (pludselig) øget blodvolumen, frigives mere ANP, for at genoprette normalniveau igen og vandet kommer at udskilles via nyrene. Således: højt aldosteron gør at du holder på salt og vand, hvorimod højt ANP gør at du udskiller meget vand (og salt følger med, igen via osmose).
Lad os kalde konkurrencedagen for dag 0 og dagene optil for -1, -2 osv. Der er lidt forskellige idéer om hvornår selve udtømningen starter, nogle starter allerede to uger før, andre kun én uge før. Uanset hvornår du starter, så skal du nu øge dit saltindtag og det skal du gøre helt frem til dagen hvor du pludselig fjerner det helt. Så du skal ikke svinge fra dag til dag, spise masser med salt den ene dag, normalt den anden og lidt den tredje og så forfra. Nej, nu skal du spise meget mere salt hver dag. Kroppen opfatter at du har meget salt i kroppen og holder således aldosteron lavt. Saltindtaget holder du højt til dag -2, hvor du fjerner det fuldstændigt. Når du fuldstændig fjerner salt fra kosten, kommer aldosteron langsom at stige igen.
Den sidste uge begynder du også at dag for dag indtage store mængder vand frem til dag -1 eller -2 (jeg kørte til DM sidste år frem til -2) så du den sidste dag (-3 hhv -2) er oppe på mellem 8-12 liter, afhængig af om du er mand eller kvinde og stor eller lille. Dette vil gøre at dit ANP også øges, i takt med at du indtager mere og mere væske. På dag -2 (-1) skær du så pludselig ned til 1-1.5 liter. ANP vil ikke "nå" at opfatte at du ikke længere indtager en masse væske og derfor fortsat være højt, hvorfor det ikke kun skyller ud til hvad der ville svare til den gamle balance, men også lidt ekstra.
Den sidste uge er også ugen hvor du skær i dine kulhydrater, ned til det bundniveau du har besluttet at du vil ned på, det kan være helt ned til 0g. eller så "meget" som 75-100g. Igen afhængig af hvem du er. Dag -2 og -1 starter du til gengæld med carb up, som også skal fortsætte på dag 0. Nu skal du spise store mængder komplekse kulhydrater (6-10 g/kg BW), fordelt på mange små måltider med cirka 2 timers mellemrum imellem hvert måltid. Du kan med fordel også indtage protein og en smule fedt med hvert lille måltid. Efter hvert måltid kan du med fordel lave en smule "pump up", men ellers skal du bare tage den med ro disse dage.
Resultatet af alt det her sjove skulle så kortfattet blive:
1. ANP "skyller dig tør"
2. Aldosteron modarbejder at alt for meget salt ryger med ud, sammen med ANP effekten og suger op alt vand det kan få lov til, men grundet din vandrestriktion disse dage, så er det ikke nogle store mængeder det kan få suget op.
3. De tømte glykogendepoter står og skriger efter de kulhydrater du indtager og takket være natrium/glukose symport ind i cellerne, plus osmose (d v s vandet følger med saltet og sukret) så bliver du fyldig og tør og ligner en million

Jeg havde meget god erfaring med den udtømning jeg kørte til DM sidste år, under Lonnie's vejledning. Jeg ville ønske at jeg havde taget billeder i samme lys og uden farve på, for at kunne vise en tydelig forskel fra dag -2 til dag -1. Men her er et billede af hvor flad man ser ud når carb up blot lige er begyndt på dag -2:
"Life is a tragedy for those who feel, but a comedy for those who think" - Horace Walpole
"Censorship reflects a society's lack of confidence in itself" - Potter Stewart