PittBull! skrev:Det er plausibelt at antage, at man som udgangspunkt er mindre tilfreds med sit liv når man er tyk. Dertil kommer de sociale konsekvenser, som for eksempel afvisning eller kritik (også indirekte). Alt sammen der fører til en ringere selvfølelse som selvfølgelig er stærkt forbundet med depression.
Jeg er helt enig i ovenstående dagligdagsbetragtninger. Det der overrasker mig, er at man tilsyneladende mener, at man
videnskabeligt kan påvise en sammenhæng mellem så lidt som 10 kilo ekstra kropsfedt, og så en signifikant højere forekomst af depression (stigning på 17%).
Depression er trods alt en seriøs psykisk lidelse og ikke bare udtryk for, at man er lidt utilfreds eller irritabel. At det er ”
plausibelt at antage, at man som udgangspunkt er mindre tilfreds med sit liv når man er tyk” er én ting. At kunne påvise en sammenhæng mellem de to forhold, endda en der er så markant, er noget helt, helt andet.
Man må gå ud fra, at der er tale om et kohortestudie/befolkningsundersøgelse. Uden at starte en længere epidemiologisk diskussion, så har den slags undersøgelser naturligvis sine metodiske styrker og svagheder. Men interessant er undersøgelsen da, ikke mindst set i lyset af vor tids fedmeepidemi.