Alder: 18 år (31.10.92)
Vægt: 67.5-68 KG
Højde: 177 cm
Fedtprocent: Lav
Kropsmål:
Arme (spændt): 32/32,5 cm
Ben (normalt stående): 53 cm
Bryst (afslappet): 90 cm
Taljen (under navlen): 82 cm
Læg (spændt): 36 cm
Træningserfaring:
- 26.03.11 blev den første rep udført nogensinde.
- Der blev holdt en pause i omtrent 1-2 måneder, pga. flytning & manglende motivation.
- Tilmeldt i fitness igen den 21.06, men kun trænet semi-seriøst siden, da motivation ikke var vendt tilbage.
Træningscenter: Wellness Club - Rønne
Daglige Kosttilskud
* Nutramino Whey XL Chokolade (100 %).
[Bestilte også 3 KG Bodylab Weight Gainer med ferskensmag, det var intet succes. Pulveret smagte ren sagt af H****** til
Bestilte derfor Nutramino som et midlertidigt løsning, da den smager rent sagt som milkshake]* Nutramino Kreatin
* Vitamin- og mineraltilskud, de basale ABCDE ect.
* Evt. NO-Xplode
Nuværende træningsmål
- Bench Press : 100 KG + (Nuværende ca. 50/60 KG, Barbells, 26 KG [4 reps])
- Deadlift : 200 KG +/- (Nuværende ca. 80 KG, max. løft nogensinde ca. 110 KG)
- Squat : 200 KG +/- (Nuværende ca. 70/80 KG, max. løft nogensinde ca. 100 KG med svag teknik)
Nuværende program
3-Split. 1/uge x største muskelgrupper, 2/uge x mindre muskelgrupper.
Fx.:
- 1. dag; Bryst & Triceps.
- 2. dag; Ryg & Biceps.
- 3. dag; Fri, evt. cardio/løb/fitness roning + Mave.
- 4. dag; Triceps & Skuldre.
- 5. dag; Biceps & Ben.
- 6. dag; Fri, evt. cardio/løb/fitness roning + Mave.
Siden min fødsel har man altid kunne se mine 24 ribben. Dette var ikke noget man gik rundt og tænkte på da man var mindre. Tjo de dage hvor man ikke var så heldig og fik tæsk af de større & sikkert yngre grønskollinger. Men hva´ faind man var jo adræt når man vejede 40 KG & løb væk fra dem, så størrelsen blev dog aldrig problemet. Jeg hørte altid til den af & til aggressiv type, som ikke var nem at sætte på plads. Derudover var og er jeg meget målbevidst, og kæmper for det jeg havde sat mål for.
Så blev man teenager, og man begyndte at kunne se sine kammerater vokse, hvordan deres arm ramte de 30 cm i spændt situation, mens man selv sad med de 18. Min charme har altid været foran, så folk så ikke min splejse krop som et "problem". Ligesom problemerne ikke kom renderne, kom pigerne hellere ej.
Det var først på gymnasiet man indså for alvor hvordan man faktisk så ud i forhold til andre. Folk der går på gymnasier siger tingene ligeud, og der blev hurtig sat et billede over hvem der kunne noget fysisk og hvem der ikke kunne.
Efter et år fik jeg en kammerat som havde styrketrænet i et år, hvor han havde gainet 20 kg. Det fik straks gang i drømmende at dette kunne være en selv, og man begyndte med det samme at handle stort ind i protein/kreatin pulver, surfe på nettet dagen lang med den bagtanke at finde en genvej til en flottere krop. Efter en uges tid med skuffelserne over at dette var fysisk umuligt (medmindre man besad med roids), og der er kun den lange vej, nemlig at tage sig sammen og begynde at løfte jern.
26.03.2011 var dagen at der blev åbnet et fitness center i min by, 500 meter væk fra mit hjem. Kunne ikke være nemmere. Der gik ikke længe før jeg begyndte at løfte tungere og tungere. De kæmpe gutter, som ikke var så kæmpe efter et par måneder da man have vænnet sig til dem. Motiverede en gevaldigt, man vil jo gerne løfte det samme som dem, uanset størrelsen.
Efter en måneds tid, og en kreatin kur, kilovis af proteinpulver var man begyndt at dødløfte tre cifret, og squate ligeså. Folk er begyndt at lægge mærke til en og man nød opmærksomheden. Man blev bidt, man blev bidt hårdt. Man var blevet en misbruger af fitness, dagen kunne blive ødelagt hvis man ikke fik boost i sine muskler. Og dagen efter følte man at man blev dobbelt så lille, og næste dag spurtede man for træne for at holde det ved lige. Mit liv fik et stort knæk da jeg fik det ene problem efter det andet. Jeg mistede lysten til fitness, og blev semi-deprimeret. En måned gik, to måneder gik uden træning. Jeg flyttede endeligt over til min kæreste og kunne begynde på en frisk.
Da jeg trådte ind i min nye hjem, fik jeg et nyt knæk. De gutter var dobbelt så seriøse og lige pludselig så var det ikke nok at kunne bænke 60 KG, medmindre man ville blive stemplet som den "slappe". Igen er det noget af en selviscenesat, men det er dog en motivationsfaktor man bliver nød til at forholde sig til, for har man ikke nogle af se op til er der intet at se op til.
De første uger var som helvede, man kunne ikke løfte det halve af hvad man plejede at løfte, og man var ude af rytmen. Gang på gang var man tæt på at give op, men en lille del af en blev ved med at presse. Den seneste uge blev træningen forbedret, og man begyndte at nærme sig de tidligere mål. Man fik troen igen, faktisk så meget at jeg besluttede at skrive dette log for en endnu motivationsfaktor. Derudover skader råd fra andre kloge hoveder ikke.
Jeg håber I vil følge mit Log, dette er dog frivilligt

Alle råd og kommentar er velkommende. Tak for jeres tid, evt. smid et indlæg.
Form: Ved dette er ikke imponerende, men man skal jo starte et sted.
)









En varm op til min skulder led har ændret mine præstationer fuldstændigt.
