27/9 2013
Det er ved at være længe siden jeg har fået logget, men jeg har dog fået trænet lidt. Der gik ret lang tid med at komme på plads herovre og de første to uger døjede jeg med smerter i ryggen/skulderen så kunne ikke lave andet end det skulderprogram jeg havde fået. Det lader også til at det har hjulpet, og stadig hjælper, da skulderen har det bedre og bedre. Mærker stort set ikke noget til det mere undtaget når jeg får lagt mig forkert i sengen om natten.
Det nærmeste "rigtige" center ligger langt væk så det er ikke muligt at træne der hver dag, desværre. Der er dog et mindre "center" her hvor jeg bor med nogle håndvægte, bænke, pullup/dip-stativ, osv. Ikke noget imponerende og desværre ikke en eneste stang (virkelig underligt!) men det er bedre end ingenting. Har også fundet ud af at diverse kropsvægtøvelser virkelig kan være gode for mig - meget praktisk. Desværre er det svært at få trænet ben ordentligt, men hvem gider også det...
Kører lidt fullbody-agtigt hver anden dag for det meste med nogle ekstra dage smidt ind her og der. Meget random men det er svært at være ret struktureret herovre når der ind imellem sker så meget at jeg ikke har tid til noget sjov og andre perioder er så kedelige at jeg er ved blive skør af rastløshed.
Øvelser jeg kører for tiden og skifter imellem:
Goblet squat
Dumbbell squat
Split squat
DB SL dødløft
DB bænk flad/incline
Chinups
Pulldowns
DB CS rows - fantastisk øvelse som gør underværker for skulderen men skal dog huske at fokusere meget på formen
One-arm DB rows
DB skulderpres
Lateral raises
Hanging leg raises
Diverse bicep/tricep
Diverse kropsvægtøvelser
Der er vist for lidt til bagkæden men ved ikke helt hvordan jeg skal få den mere med lige nu. Anyway, vægten stiger og spejlet siger at det ikke kun er fedt så det går i den rigtige retning selvom det kan være en kamp at få ordentlig mad herovre. Indkøbsmuligheder ligger ret langt væk og stort set alle spisesteder specialiserer sig i fedtet og snasket fastfood. Derudover er brød en joke og selvom jeg ikke havde troet det nogensinde skulle ske savner jeg rugbrød helt vildt.
Det er sgu lidt træls allerede at glæde sig til at komme hjem, men selvom USA er et fedt land på mange måder, egner det sig vist bedst som feriested for mig - jeg er blevet for gammel til at være væk fra venner og familie i længere tid. Så snart der ikke er noget på programmet melder hjemveen sig og det føles som om tiden går i stå når man egentlig bare gerne vil hjem til den man savner... Nu må jeg hellere komme op og få trænet lidt.