Hej BB.dk

Jeg startede som revisortrainee i år. Jeg troede sgu det lige ville være mig - tal, virksomheder osv.
Men sandheden er at det keder mig halvt ihjel på arbejde. Jeg ved godt at jeg er under elevoplæring,
men føler bare ikke det kan blive mig - heller ikke når jeg ser på, hvad de uddannede revisorer laver.

Problemet ligger i at jeg på en eller anden måde skal have sagt og meldt det til mine forældre.
Jeg bor stadig hjemme, og min familie er meget konservativ arbejderfamilie på det område - de vil formegentlig sige det er noget pjat. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tackle denne situation..

Help me!

Hvor længe har du været trainee? Du bør selvfølgelig give det et ordentligt forsøg og ikke bare efter en måned sige, at det nok ikke var så fedt.

Men ellers ville jeg sige det lige ud. Du troede det ville være nice, men du kan slet ikke se dig selv som revisor om 5-10 år. Hvis du er led og ked af arbejdet og keder dig ihjel, så er det ikke et holdbart arbejde. Naturligvis kan arbejde aldrig være super fedt hele tiden, men hvis du konstant fortryder valget hver eneste dag, er det ikke noget der er værd at gennemføre, bare for at kunne leve af resten af sit liv. Din uddannelse og efterfølgende job skulle jo gerne vare en rum tid, så find noget der er knap så frustrerende i stedet. Hvis du kan lide tal, virksomheder osv., så spørg en studievejleder hvilke andre muligheder du har. Men i mit hovede vil sådan noget altid have tørt stof på sig...
Der er naturligvis andre konsekvenser at tænke på - din boligsituation, SU/løn, nyt studie/arbejde. Måske du først bør fortsætte din bane som nu, indtil du har fundet en erstatning. Ellers kan du ende med at stå med ingenting, og det er også surt!

Jeg havde samme problem når jeg startede i gymnasiet og skulle melde mig ud, men mine forældre var sgu cool nok, selvom de var godt nok skuffet. De havde betalt hele lortet for mig(på island koster det, og man køber egen bøger, ved ikke hvordan det fungerer herovre.) og jeg gav op efter en måned.

Du bliver nødt til at sige det til dem, og sig til dem at du gerne vil få løv til og snakke færdig og forklare dig inden de siger noget, og hvis ikke de er cool efter det, jamen så må det jo bare være sådan det er.

Held og lykke med det kammerat, du må gerne skrive hvordan de så reagerede

I sidste ende har de ikke en skid at skulle sige. De kan være ligeglade, glade, skuffede eller sure. Det er dit liv og dit valg, dig som skal arbejde og leve af det. Det skulle gerne være noget der gør dig tilfreds, eller i det mindste noget, som du ikke synes er forfærdeligt.

Jeg har arbejdet der i snart 3 måneder nu. Valget stod dengang mellem revisor, forsvaret eller jura - så jeg har en nødplan, da jeg faktisk har en værnepligtskontrakt, som ikke er sendt til ansøgning og udskydelse endnu (jeg vil ikke sende den, hvis jeg opsiger mit arbejde). Min plan var at tage værnepligten, se om forsvaret er mig, hvis ikke så starte på jura efter sommerferien. Hvis det så er mig, må jeg tage den derfra og tage den én ting ad gangen.

First rule is to trust yourself. Lyt til hvad DU VIL og så fuck hvad alle andre vil for dig, det er det aller sværeste men også det mest givende valg du kan gøre her i livet.

Såvidt jeg kan læse er du egentlig sikker på at det ikke er noget for dig. Du vil bare vide hvordan du skal fortælle det til dine forældre?

Min erfaring siger at der ikke er den store forskel på at sige det på den ene eller anden måde. Det gælder om at få revet plasteret af og få sagt det som det er, at du har tænkt over det længe og at du er helt sikker. Samtidig vil jeg råde dig til at sørge for at få afsluttet dit job på en ordentlig måde.

Du trænger til at flytte hjemmefra og tage ansvar for dig selv. Beslutningen om at stoppe på dit job har du jo allerede taget - good for you.

260693 skrev:Hej BB.dk

Jeg startede som revisortrainee i år. Jeg troede sgu det lige ville være mig - tal, virksomheder osv.
Men sandheden er at det keder mig halvt ihjel på arbejde. Jeg ved godt at jeg er under elevoplæring,
men føler bare ikke det kan blive mig - heller ikke når jeg ser på, hvad de uddannede revisorer laver.

Problemet ligger i at jeg på en eller anden måde skal have sagt og meldt det til mine forældre.
Jeg bor stadig hjemme, og min familie er meget konservativ arbejderfamilie på det område - de vil formegentlig sige det er noget pjat. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tackle denne situation..

Help me!

SKRIV TIL MADS OG MONOPOLET!!! <3

Gl

Går også med tamker om revision efter HA.

Hvad har du taget inden?
Lagde de vægt på et højt gennemsnit?

Håber ikke det ødelægger tråden

Magen til tørt arbejde skal man også lede længe efter. Jeg tror jeg var blevet idiot hvis jeg skulle sidde i pænt tøj og nusse papir.
Du må videre, kom ud og prøv noget nyt, bliv sælger, mekaniker eller gigolo; der er mange muligheder

Jeg synes det lyder som en voksen og velovervejet beslutning, og du har jo allerede styr på hvad du vil. Er sikker på dine forældre nok skal støtte dig i det, når du fortæller grunden, og at du har fundet en anden vej. Gør de ikke det, må du jo bare gøre det alligevel og lade dem om det.
Er selv sprunget fra advokatbranchen til kokkefaget og det gav da mange spørgsmål i starten. Men jeg har ikke fortrudt et sekund, selvom jeg som yngre aldrig havde troet jeg skulle ende i et håndværksfag. At stå op hver dag og glæde sig til sit arbejde opvejer alt andet, som penge og prestige, synes jeg.

Hvad med en videregående uddannelse?
Eksempelvis HA.jur (Du nævner selv jura).
Her får du et bredere kendskab og flere aspekter ved både økonomi og jura. Desuden giver den adgang til cand.merc.aud HVIS du en dag skulle fortryde mega meget, at du droppede fra trainee uddannelsen.

En trainee uddannelse er (så vidt jeg har forstået) lidt mere målrettet og snæver, mens du på en bred uddannelse har længere tid til at spore dig ind på, hvad du vil.

Det kan jo allerede være du har en HA - Nu aner jeg selvfølgelig ikke hvor langt du er, men det antager jeg at du ikke har.