I dag er det ryg, mave og biceps-dag, og jeg glæder mig! De seneste par træningspas har virkelig været gode. Masser af energi og motivation.
En lille update mht. formen:
Jeg vejer lige nu 79,4 kg, så nåede ikke helt mit mål med 80 kg inden nytår, men det går den rigtige vej. Førhen syntes jeg, det var svært at tabe sig, men det kan da ikke måles med, hvor svært det er rent faktisk at tage på. Det er en kamp hver dag at få de nødvendige kalorier indenbords. Især, hvis morgenen har været travl, og man kommer til at "skippe" det første måltid.
Trængen til at cutte sniger sig mere og mere på, men hvornår er det perfekte tidspunkt at cutte, hvis man gerne vil står bare nogenlunde skarpt til sommer? Jeg har gainet snart 12 kg siden september 2011, hvilket jeg i bund og grund er tilfreds med. Styrkemæssigt kunne det have været bedre, men med 4 uger uden træning pga. en rygskade og sammenlagt en måned med sygdom, må have bevirket en eller anden form for tilbagegang. Det er i hvert fald min konklusion.
Jeg har en ide om at fortsætte mit bulk januar ud og halvdelen af februar for herefter at starte på mit cut. Jeg håber ikke det bliver nødvendigt at smide mere end 7 -8 kg for at stå nogenlunde til juli.