Stats:
Navn: Nikolaj Holm
Alder: 21 år
Højde: 183 cm
Vægt: 83,0 kg
Fedt procent: 12,5%
Højre overarm: 37 cm
Venstre overarm: 37,5 cm
Bryst: 109 cm
Mave: 90,5 cm
Højre lår: 59,5 cm
Venstre lår: 59,5
Kropstype: Ecto-mesomorph
Intro:
Jeg har valgt at føre log da det giver mulighed for at optimere min træning, ved at holde styr på min fremgang, og endvidere for at bevare motivationen. Jeg fører min log på dette forum, da jeg længe har luret med på sidelinjen, og kan se at folk er gode til at give feedback.
Mål med træningen:
Først og fremmest er der en række delmål jeg går efter, som selvfølgelig bliver rykket lidt i takt med at jeg når dem. Delmålene er ment som et led i at nå mit hovedmål, som indebærer en fremtid hos det berygtede Jægerkorps. Om målet bliver en realitet må tiden vise, men kampen bliver taget op
Jeg har ikke umiddelbart noget mål med bodybuilding, men selvfølgelig håber jeg på at træningen kan ses på det ydre.
Mine delmål er følgende:
- Bænkpres 5x100kg
- Squat 5x120kg
- Fedt procent på 8-10%
- Løbe halv marathon
- Gennemføre Berlin Marathon (eller tilsvarende, alt afhængig af HBU)
Der vil løbende komme yderligere delmål op som omfatter bl.a. løb, bronzecirkel, svømning og orientering.
Trænings erfaring:
Jeg har trænet i det lokale styrketræningscenter siden slutningen af folkeskolen, og mod slutningen af HHX (hvor jeg går nu). Jeg har været igennem Sheiko beginner 1, HST, 5x5, og et væld af hjemmelavede programmer. Det er først i 2007 at det er gået op for mig at der er noget der hedder progression, hvilket har betydet en del stagnation i min træning. Udover styrketræning har jeg dyrket fodbold, kampsport, løb, håndbold, svømning, og basketball. De tre først nævnte er de eneste der blev til noget. De øvrige blev ikke rigtig givet en chance
Baggrund:
På nuværende tidspunkt er jeg i gang med mit sidste år på HHX, og dernæst går turen til forsvaret. Jeg startede med at blive optaget på Militær Politiets sergentskole, men valgte at søge over til kamptropperne istedet, da denne udd. har større relevans til mit hovedmål. Grunden til at jeg valgte at søge ind som MP var at jeg var i tvivl om hvilken retning jeg ville gå. Så da man ikke kan søge ind til kamptropperne og blive overflyttet til MP'erne, men kun omvendt, valgte jeg at give MP en chance.
Træningsprogram:
For øjeblikket kører jeg HST da det er det program der har givet mig størst udbytte. Jeg vil ikke køre styrketræning pga. risiko for skader, og endvidere at den type træning ikke giver den fysik jeg eftersøger. Udover HST bliver der løbet i skoven 3 gange ugentligt, og kørt 1-2 bronzecirkler + udstrækning hver dag for at øge min fleksibilietet, og forebygge eventuelle skader. Jo tættere jeg kommer på aspirantkurset, jo mere kommer der også på træningen, og intensiteten øges. March træning, svømning, orientering og selvtillidsprøver vil være nogle af de nye tiltag der er at finde videre i forløbet.
Kost:
Jeg har pt. ikke nogen kostplan, men jeg prøver så vidt mulig at holde mig væk fra pizza, slik osv. Derudover har jeg nogle klare retningslinjer der hedder at jeg ikke spiser strø sukker og smør.
Kosttilskud:
Jeg har valgt ikke at bruge protein og lignende, da min form ikke skal afhænge af mit indtag af pulver forstået på den måde forstået at jeg i mili kommer ud for situationer hvor jeg ikke har adgang til kosttilskud, så derfor vil jeg vide hvad min krop kan præstere uden. Jeg tager dog en enkelt Omnimin vitaminpille hver dag.
Selvtillidsprøver:
Følgende er nogle af de idéer jeg har til selvtillidsprøver. Supplerende selvtillidsprøver er meget velkomne.
1. Give mig selv en indsprøjtning
2. Bide hovedet over på en mindre ørred
3. Udspring fra 5m+ vipper
4. Overnatning i skov
5. Forskellige salto spring fra vippe
6. Drikke en blanding af al muligt lækkert (klamt!)
7. Klatre op i høje højder, som eksempelvis en stor skorsten som står ved det lokale bibliotek
8. Faldskærmsudspring
9.Drukne øvelsen (afluret fra Navy Seals)
Mit nuværende HST:
Squat
Bænkpres
Incline Dumbbell Press
Incline Fleys
Bicep Curl
French Press
Dips
Bent Over Rows
Chin ups
Mili Press
Arnold Press
Lateral Raise
Shrugs
Alle øvelser bliver udført 2 gange, og inden træning følger 5 min. opvarmning, og mave træning til sidst.
Mit endelige mål - den eftertragtede beaurdeaux røde baret






)