dsr35 skrev:

Stenalt skrev:Blodet fjernes ikke fra overkroppen bare fordi man træner ben. Kan nogle gange undre mig over hvor lidt kendskab til basal fysiologi nogle besidder.

Når du nu er i gang med din "basale fysiologi", vil jeg vældig gerne vide, hvordan ens ben, eller nogen anden kropsdel for den sags skyld, kan blive større / blodgennemstrømningen øges (musklen bliver "pumpet") uden at de helt automatisk optager mere af kroppens blodforsyning. Det giver vel også sig selv, at når kapillærerne udvides i muskel når den udsættes for belastning, vil kapillærerne i den pågældende muskel kunne rumme et større volumen blod, deraf pumpet. Det betyder ikke, at de muskler der ikke er udsat for en vis belastning bliver fuldstændig drænet for blod, men de kan unægtelig heller ikke indeholde det samme volumen blod som før.

isk

Noget af "pumpet" skyldes at der under træning ophobes en større mængde metabolitter, der medfører at det osmotiske tryk øges og mere væske diffundere over i musklerne.

valde123 skrev:I trænings sammenhænge har det sympatiske nervesystem vel ikke nogen betydning for blodgennemstrømningen i musklerne - det er vel kun den kontraherende effekt på mavegebet, der er af betydning.

Nej, sympatikus medfører i sig selv bl.a. øget flow til skeletmuskulatur.

Stenalt skrev:

valde123 skrev:I trænings sammenhænge har det sympatiske nervesystem vel ikke nogen betydning for blodgennemstrømningen i musklerne - det er vel kun den kontraherende effekt på mavegebet, der er af betydning.

Nej, sympatikus medfører i sig selv bl.a. øget flow til skeletmuskulatur.

Hvordan det? Så vidt jeg er orienteret sørger sympatikus for en hvis hviletonus på modstandskarene i skeletmuskulatur og har en øge et kontraherende effekt. Det eneste der vil øge blodgennemstrømningen til skeletmuskulatur er når der shuntes mere blod væk fra andre områder i kroppen eller som du også selv nævner tidligere, når CO stiger. Men den direkte sympatikus virkning på skeletmuskulatur har en modsat virkning i det den er kontraherende og derfor mener jeg at den er ude af betydning.

Stenalt skrev:

valde123 skrev:I trænings sammenhænge har det sympatiske nervesystem vel ikke nogen betydning for blodgennemstrømningen i musklerne - det er vel kun den kontraherende effekt på mavegebet, der er af betydning.

Nej, sympatikus medfører i sig selv bl.a. øget flow til skeletmuskulatur.

?

valde123 skrev:?

Sorry, havde ikke set spørgsmålet. Du har ret i at sandheden er mere kompliceret end som så. En gang troede man at sympatikus virkede direkte dilaterende. Senere var der undersøgelser der tydede på at sympatikustonus i sig selv virker kontraherende og at der er lokale metabolitter der udøver den dilaterende virkning. Nyere forskning (kan desværre ikke finde artiklen igen) tyder dog på at sympatikus har en modulerende effekt på dannelsen af visse signalstoffer lokalt i muskler som medfører optimering af disse under træning. Her til kommer at binyremarven som funktionel er en del af det sympatiske nervesystem frigør adrenalin der virker B2 receptorer, der virker vasodilaterende. Den endelige sandhed er dog langt fra belyst tilstrækkeligt lige som så meget andet videnskab.

Stenalt skrev:

valde123 skrev:?

Sorry, havde ikke set spørgsmålet. Du har ret i at sandheden er mere kompliceret end som så. En gang troede man at sympatikus virkede direkte dilaterende. Senere var der undersøgelser der tydede på at sympatikustonus i sig selv virker kontraherende og at der er lokale metabolitter der udøver den dilaterende virkning. Nyere forskning (kan desværre ikke finde artiklen igen) tyder dog på at sympatikus har en modulerende effekt på dannelsen af visse signalstoffer lokalt i muskler som medfører optimering af disse under træning. Her til kommer at binyremarven som funktionel er en del af det sympatiske nervesystem frigør adrenalin der virker B2 receptorer, der virker vasodilaterende. Den endelige sandhed er dog langt fra belyst tilstrækkeligt lige som så meget andet videnskab.

Okay så er vi enige. Alt den litteratur jeg har læst lægger bare vægt på at det er metabolitterne, der har langt den største virkning. Men det betyder selvfølgelig ikke at der den endelige sandhed. Men der er mange faktorer i fysiologien der skal tages højde for.