I alt: 1513
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1510
Jeg har netop haft en irriterende oplevelse med politiet, hvor jeg føler, at en uenighed blev blæst op. Derfor overvejer jeg, at appelere min bøde såvel, som indsende en klage over betjenten. Nedenfor har jeg skrevet en længere historie om hvordan jeg selv oplevede situationen.
Det skal siges, at jeg intet har imod det danske politi og at jeg hidtil kun har haft gode oplevelser, når jeg har talt med andre betjente.
Har jeg en sag eller skal jeg bare tage mig sammen og komme videre?
Fredag d. 27.06.2014:
Jeg kommer cyklende ad Gothersgade kl. 15.23 ca, da jeg når til krydset mellem Gothersgade og Nørre Voldgade. Her er der som sædvanligt vejarbejde grundet stationsudvidelsen. Derfor er det et stort kaos.
Da jeg nærmer mig sætter jeg farten ned og følger min forankørende cyklist – jeg orienterer mig og ser, at der for billisterne er rødt i min kørselsretning – det samme er der for fodgængerne, som krydser kørselsretningen, mens lysreguleringen for cyklisterne skifter til gul og jeg fortsat følger min forankørende cyklist.
200 meter længere oppe ad vejen stopper en patruljevogn med udrykning mig og påstår, at jeg har kørt hensynsløst over for rødt.
Jeg er ret overrasket og chokeret. Derfor forklarer jeg, at jeg altid cykler meget pænt – hvilket jeg gør. Ikke engang et højresving for rødt lys har jeg gjort mig skyldig i.
Betjenten som står i fuld uniform med vest på er meget insisterende og nægter så meget som at høre på mig. I stedet nyder han virkelig selv, at have ordet og føre sig frem.
Da jeg spørger om jeg er enig i overtrædelsen af FÆL § 4, nægter jeg mig skyldig.
Han beder om noget identifikation og jeg giver ham det straks uden spørgsmål.
Imens fortsætter han med, at jeg kører uansvarligt og at det kun er for min egen skyld, at jeg stoppes.
Jeg spørger hvorfor det er mig der skal stoppes, når alle andre ligeledes cykler over – nok fordi at det slet ikke fremgår klart hvordan det lyssignal skal tolkes og en almindelig bonus pater familias ikke har en realistisk chance, for at forstå reguleringen.
Det skyldes, at jeg er meget iøjefaldende.
Vi diskuterer videre – og uden at jeg på noget tidspunkt har virket truende eller så meget som sagt et bandeord – bliver jeg truet af betjenten. Han spørger ”om han skal lægge mig ned” midt på gaden.
Det er en meget ubehagelig situation, at stå overfor en uniformeret betjent med skudsikkervest på der står og opfører sig truende overfor en cyklist. Jeg har ingen anden mulighed end, at stå skoleret og tør dårligt åbne munden af frygt for hans trusler.
Betjenten siger, at han er lige ved at koge over og jeg bare skal opføre mig ordentligt.
Jeg forsvarer mig og beder ham om blot, at udstede bøden og ikke opdrage på mig. Han fortsætter med at diskutere og man kan mærke på ham, at han virkelig nyder det.
Jeg foreslår at vi går ned til lyskrydset, da jeg er overbevist om, at denne færdselsbetjent ikke har forstået hvordan det fungerer.
Han nægter.
Efter den yderst væmmelige samtale beder jeg om, at hans navn eller en slags nummer, som han kan identificeres på, da det har været en utrolig ubehagelig oplevelse for mig.
Også her nægter han.
Jeg indser, at han ikke er til at tale fornuftigt med, men blot ønsker en undskyldning for at tvære mig ud. Derfor beder jeg ham skrive bøden færdigt. Han sætter sig ind i bilen og fem minutter efter kommer han ud med en tilkendegivelse fra politiet.
Jeg modtager tilkendegivelsen og han beder mig undskylde over for ham, da jeg fremstår med en arrogant attitude. ”Hvis jeg bare havde opført mig ordentligt overfor ham var jeg sluppet med en løftet pegefinger”. Endnu en gang beder jeg ham om ikke, at opdrage på mig og vore veje skilles.
