A Menace To Chicken skrev:I krisetider hører man ofte folk sukke efter "den stærke mand", teknokraten/diktatoren der kan komme ind og (dine ord exactly) rydde op i al lortet. Historien hilser og siger at den slags er en rigtig dårlig idé.
Historien? Historien siger at et effektivt etpartisystem har trukket Kina ud af elendighed, mere end nogen nogensinde har turde håbe på. Er man Ai Weiwei er det selvfølgelig ikke sjovt at bo i Kina med sådan et styre, men er man en helt almindelig familiefar, der bare gerne vil kunne give sin familie mad på bordet og en lys fremtid, forstår jeg udmærket godt at man ikke har travlt med at gå på gaden og demonstrere(selvom det er blevet så populært) for at få et vestligt demokrati.
I disse dage valfarter massevis af cafe-latte drikkkende velfærdsdanskere til Louisianas udstilling med Ai Weiwei så de kan bekræfte hinanden i, hvor synd det er for kineserne at de er så uvidende og at de burde gøre noget for at hjælpe dem(det er selvfølgelig bare noget de siger). Men jeg tror sådan set ikke at kineserne har brug for råd fra os. Jeg tror godt kineserne er klar over, hvad der foregår, jeg tror bare de ved bedre. Jeg synes mere det er danskerne den er gal med… Danskerne tror at penge hænger på træerne, at der ikke er noget, der hedder markedsøkonomi, at tingene umuligt kan ændre sig, at vores velfærd aldrig vil blive truet osv. Og så vil danskerne frem for alt, som du også har bebyrdet i denne tråd, have mere i løn.
Jeg tror vi danskere kan lære noget af Kina. Ikke fordi vi skal være Kina, men fordi vi IKKE skal havne som Kina(ja, hold nu tungen lige i munden). For Grækenlands vedkommende, er skaden sket, de er i dag styret af teknokrater og befolkningen har ikke meget at skulle have at sige(hvor end de gerne ville!). Hvis humlebien bliver ved med at blive federe, skal det jo gå galt. SÅ vil Danmark blive styret af teknokrater, SÅ vil det demokrati vi kender i dag måske blive udskiftet med en form for et departementstyre(som det skete under krigen). Vi er jo ikke fritaget fra fysikkens love(selvom vi er fritaget for mange ting).
Der er selvfølgelig mange(!) ting vi ikke kan lære af Kina, men vi danskere kan lære noget af deres disciplin og mådehold(ja det er noget, der kan få en socialist til at falde bagover af grin, må du hellere gøre grin med) og politikkerne kan lærer noget om at have mod nok til at ville gøre noget for sit land og se virkeligheden i øjnene, i stedet for at være slave af et folk, der ønsker sig større julegaver.