Jeg fik en åbenbaring pga. en oplevelse jeg havde for et par uger siden og har siden været meget mere kropsbevidst end jeg nogensinde før har været, og begyndte derfor at spise paleo for ca. en uges tid siden, samt at passe på min krop, som var det en ny Mercer jeg lige havde fået. Brugte ugen op til, til at studere hvad det går ud på med paleo, og startede da jeg følte mig parat. Men der er stadigvæk noget, som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal håndtere.
Jeg spiser som sagt paleo, hvilket betyder masser af kød, men jeg har urinsyregigt og tager 1 allupurinol tablet (100 mg) om dagen, hvilket jeg har gjort i ca. halvandet år, efter uden held at have prøvet en kostomlægning, da jeg fik det konstateret i 2011. Men jeg har indset at det ikke kun er en kostomlægning, men en livsomlægning der skal til, før det her kan lykkes. Så behøver ingen rants. :-P Jeg spiser så lidt flere grøntsager end paleoen forskriver, grundet urinsyregigten. 35% kød og resten grønt.
Træner ca. 35 minutter om dagen med 1 minutters pauser imellem reps - forholdsvis hård træning (for mig i hvert fald) med kettlebell på 12 kg, og så kører jeg ca. 20 km. på cykel hver morgen - en god times tid, hvor pulsen er oppe, uden det bliver for vildt. Jeg startede med at træne for 3 dage siden og holdt hviledag i går, og har trænet i dag. Har selvfølgelig tænkt mig presse mig selv og komme op på 4-5 træningsdage ugentligt á 1 time pr. gang. Og til sept. eller okt. tror jeg, at jeg opgraderer til en 16 eller 20 kg's kettlebell. Men tror sgu jeg dør, hvis jeg starter ud med en der er så tung.
Er 28 år, vejer 115 kg. og er 188 cm. og min kropstype er ca. 60% meso, 30% endo og 10% ecto - hvis det skulle have relevans. Kender ikke min fedtprocent osv. da jeg prøver på at holde det simpelt i starten (måske også på længere sigt), men den er vel på 35% eller deromkring - er lidt en del af paleoen at tage tingene som de kommer, men stadigvæk stoppe med at spise, når man er mæt.
Men nok info.. Spørgsmålene jeg har går på:
Hvad og hvor meget skal jeg spise for at optimere mit protein-indtag så det passer til træningen, uden jeg får for meget purin? - Ved at æg f.eks. ikke indeholder noget purin næsten, og kylling er det heller ikke så slemt med, men jeg kan jo ikke leve af æg og kylling.
Har allupurinol nogen indvirkning på, hvordan musklerne optager/bruger protein? - Altså om det er muskelvæksthæmmende, da det jo har noget med protein-spaltning at gøre.
Er der noget muskelopbyggende/protein uden purin, som jeg kan spise masser af, så jeg evt. kan kvitte de allopurinol piller på længere sigt? - Vil helst gerne være helt pillefri.
PS! Har intet imod at køre paleo 2.0 og "snyde" lidt, hvis det kan hjælpe mig med problemet. Jeg vil blot bruge det som pejlemærke.
Jeg har prøvet at spørge min læge om det - og meget andet, for den sags skyld. Men hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg læger er nogle fjolser, der ikke har styr på ret meget andet end deres piller. De er arrogante og svarer ikke en konkret på noget eller hjælper en til at finde en løsning, selvom alle de der sundhedssider altid skriver "ellers kontakt din læge og snak med ham om det".
Med venlig hilsen. :-)








