Hej alle.

Som alle ved skal man tage sine Prots og Carbs helst lige efter træning, kan ik huske om der er en lille grænse. (15mins).

Mit spørgsmål er så, at hvis jeg fx. træner ben den første halve time af mit styrketræningspas og der yderligere går 1½-2 timer før jeg er færdig og først DER indtager Proteiner, har det så nogen effekt i benene? Da det jo er ikke 15mins med 120 mins efter jeg har trænet netop det sted på kroppen?? Det kunne selvfølgelig også være armene, dog tror og håber jeg at alle starter med benene hvis det indgår i et træningspas.

Mvh

Tænk 20-30 minutter efter endt workout (jeg tror ikke grænsen er så sort/hvid). Lad os sige det således, kroppen som helhed er ekstra modtagelig i dette tidsrum, ikke bare den sidst trænede kropsdel. Men du behøver ikke gå i panik, hvis du ikke lige får protein inden for tidsrummet, det er altså en mindre procentdel ekstra du kan få ud af det, men det er vidst også det.

Hvis du træner i over 2 timer kan det være en rigtig god ide at spise en banan eller to halvvejs inde i træningen. På den måde får du tilført lidt energi til kroppen, som er fint..

Når du så er færdig med træningen og du slapper helt af, så smæk en masse proteiner ind, og også lidt carbs for at få restitutionsprocessen godt i gang.

Tror ikke det har en specielt stor virkning på dine ben om der går lidt ekstra tid før du får din shake ;)... Jeg gør det samme

Okay tak for det gutter.

Jeg tænkte bare mere om det fx giver mindre restituion i benene til, lad os sige dagen efter, hvis der fx går over 1½ time før man får sin shake efter man har trænet ben da man jo derefter træner resten af kroppen eller?..

Dine ben restituerer næsten i 48 timer efter din træning, så en time fra eller til ved jeg ikke hvor meget betyder ...

Grunden til mange tager en shake lige efter træning, er for at give restitutionsprocessen en "kickstart", der hvor muskelfibrene er mest bombede

Ja, det er vigtigt at indtage protein og kulhydrat efter sin træning, men jeg ved faktisk ikke hvilken betydning det har at man afslutter ben lang tid før den sidste muskelgruppe. En vis betydning må det dog have, men for den almene motionist som ikke er konkurrence atlet tror jeg ikke man behøver bekymre sig hele natten.

Når man har trænet har man mere eller mindre tømt sine glykogenlagre i musklerne, og disse bør opbygges igen. Det er heldigvis så fordelagtigt at musklerne efter træning har optimale forhold for at oplagre disse glykogenlagre igen, da man har en forhøjet aktivitet af glykogensyntase, som er et enzym som danner glykogen udfra monosakkaridet glukose. Derudover at glukoseoptagelsen i muskelcellerne endvidere forhøjet efter træning, men hvornår skal man indtage sit kulhydrat og protein? Det bør - som du ved - indtages hurtigst muligt, da glykogenlagringshastigheden er fire gange højere i den første time fremfor to timer efter træning.

Nu smider jeg dog en bombe, og det er egentlig fordi jeg ikke helt er sikker på det. Kloge hoveder, kan I give lyd - og gerne med en forklaring, og ikke bare "sådan er det bare".

Man indtager efter sin træning ofte hurtig optageligt kulhydrat, og dette fremhæves ofte - jeg selv inklusiv gør dette. Men jeg har læst i en anerkendt bog at kulhydrattypen ikke har betydning for glykogenlagringshastigheden efter 20 timer, hvorfor valget mellem fruktose fra frugt eller ren glukose eller maltodextrin i realiteten er ligemeget, hvis man vel at mærke ikke træner to gange om dagen. Så hvorfor anbefales hurtig optageligt kulhydrat? Gøres dette af hensyn til aminosyreroptagelsen?

Tak for fine indlæg!

Meget spændende læsning - Mit spørgsmål er dog stillet i forbindelse med jeg dyrker sport på højt plan(badminton) - Og derfor ofte har to træningspas om dagen. Det kan være Styrketræning efterfulgt af haltræningspas.

Men ja jeg vil også gerne hører et svar på ovenstående indlæg

Mvh

Flyttet

For det første vil du kun tømme dine glykogen-depoter hvis du er på en streng lav-kulhydrat diæt og kører virkelig hård intensiv high-rep træning.
Ved normal styrketræning sker der ikke den store tømning af glykogen depoter.

Formålet med at få protein og kulhydrat meget hurtigt efter træning er for at forhindre protein-nedbrydning og stimulere til protein-syntese. Om dette bliver gjort direkte efter træning eller en time efter træning har egentlig kun nogen betydning hvis man træner på helt tom mave.
Ideen bag at få hurtigt optagelige kulhydrater efter træning er at de vil medføre en hurtigere stigning i insulin, og insulin forhinder protein-nedbrydning.

Hippokrates skrev:Ja, det er vigtigt at indtage protein og kulhydrat efter sin træning, men jeg ved faktisk ikke hvilken betydning det har at man afslutter ben lang tid før den sidste muskelgruppe. En vis betydning må det dog have, men for den almene motionist som ikke er konkurrence atlet tror jeg ikke man behøver bekymre sig hele natten.

Når man har trænet har man mere eller mindre tømt sine glykogenlagre i musklerne, og disse bør opbygges igen. Det er heldigvis så fordelagtigt at musklerne efter træning har optimale forhold for at oplagre disse glykogenlagre igen, da man har en forhøjet aktivitet af glykogensyntase, som er et enzym som danner glykogen udfra monosakkaridet glukose. Derudover at glukoseoptagelsen i muskelcellerne endvidere forhøjet efter træning, men hvornår skal man indtage sit kulhydrat og protein? Det bør - som du ved - indtages hurtigst muligt, da glykogenlagringshastigheden er fire gange højere i den første time fremfor to timer efter træning.

Nu smider jeg dog en bombe, og det er egentlig fordi jeg ikke helt er sikker på det. Kloge hoveder, kan I give lyd - og gerne med en forklaring, og ikke bare "sådan er det bare".

Man indtager efter sin træning ofte hurtig optageligt kulhydrat, og dette fremhæves ofte - jeg selv inklusiv gør dette. Men jeg har læst i en anerkendt bog at kulhydrattypen ikke har betydning for glykogenlagringshastigheden efter 20 timer, hvorfor valget mellem fruktose fra frugt eller ren glukose eller maltodextrin i realiteten er ligemeget, hvis man vel at mærke ikke træner to gange om dagen. Så hvorfor anbefales hurtig optageligt kulhydrat? Gøres dette af hensyn til aminosyreroptagelsen?

Glykogen består af glukose-enheder. Hvis du skal fylde glykogen-depoter er det ikke helt ligemeget om du spiser fruktose, sukker eller maltodextrin/glukose. Da fruktose primært lagrer sig i leveren og faktisk ikke kan omdannes til glykogen.
Glykogen bliver dannet udfra Glukose 6-fosfate. Fructose kan i godt omdannes til Glukose-6-fosfate via enzymet phosphoglucose isomerase i glukoneogenesen. Men glykogen bliver ikke syntesiseret når glukoneogenesen er i gang, da glukoneogenesen er katabolsk og dannelsen af glykogen er anabolsk og vil kun ske når du får masser af glukose i hvile.
Det er korrekt nogle studier har vist at det egentlig er lige meget med kulhydrat kilden, og dette er nok fordi at de fleste kulhydratholdige fødevare indeholder en tilstrækkelig mængde glukose og der ikke skal specielt meget glukose til at fylde glykogen-lageren efter en normal træning, da en normal træning ikke tømmer dem specielt.
Endvidere vil en masse fruktose i leveren sandsynligvis også medfører at mere af den indtagede glukose bliver lagret som glykogen, i og med fruktose gør jobbet med at fylde leveren.

Yona skrev:For det første vil du kun tømme dine glykogen-depoter hvis du er på en streng lav-kulhydrat diæt og kører virkelig hård intensiv high-rep træning.
Ved normal styrketræning sker der ikke den store tømning af glykogen depoter.

Formålet med at få protein og kulhydrat meget hurtigt efter træning er for at forhindre protein-nedbrydning og stimulere til protein-syntese. Om dette bliver gjort direkte efter træning eller en time efter træning har egentlig kun nogen betydning hvis man træner på helt tom mave.
Ideen bag at få hurtigt optagelige kulhydrater efter træning er at de vil medføre en hurtigere stigning i insulin, og insulin forhinder protein-nedbrydning.

Hippokrates skrev:Ja, det er vigtigt at indtage protein og kulhydrat efter sin træning, men jeg ved faktisk ikke hvilken betydning det har at man afslutter ben lang tid før den sidste muskelgruppe. En vis betydning må det dog have, men for den almene motionist som ikke er konkurrence atlet tror jeg ikke man behøver bekymre sig hele natten.

Når man har trænet har man mere eller mindre tømt sine glykogenlagre i musklerne, og disse bør opbygges igen. Det er heldigvis så fordelagtigt at musklerne efter træning har optimale forhold for at oplagre disse glykogenlagre igen, da man har en forhøjet aktivitet af glykogensyntase, som er et enzym som danner glykogen udfra monosakkaridet glukose. Derudover at glukoseoptagelsen i muskelcellerne endvidere forhøjet efter træning, men hvornår skal man indtage sit kulhydrat og protein? Det bør - som du ved - indtages hurtigst muligt, da glykogenlagringshastigheden er fire gange højere i den første time fremfor to timer efter træning.

Nu smider jeg dog en bombe, og det er egentlig fordi jeg ikke helt er sikker på det. Kloge hoveder, kan I give lyd - og gerne med en forklaring, og ikke bare "sådan er det bare".

Man indtager efter sin træning ofte hurtig optageligt kulhydrat, og dette fremhæves ofte - jeg selv inklusiv gør dette. Men jeg har læst i en anerkendt bog at kulhydrattypen ikke har betydning for glykogenlagringshastigheden efter 20 timer, hvorfor valget mellem fruktose fra frugt eller ren glukose eller maltodextrin i realiteten er ligemeget, hvis man vel at mærke ikke træner to gange om dagen. Så hvorfor anbefales hurtig optageligt kulhydrat? Gøres dette af hensyn til aminosyreroptagelsen?

Glykogen består af glukose-enheder. Hvis du skal fylde glykogen-depoter er det ikke helt ligemeget om du spiser fruktose, sukker eller maltodextrin/glukose. Da fruktose primært lagrer sig i leveren og faktisk ikke kan omdannes til glykogen.
Glykogen bliver dannet udfra Glukose 6-fosfate. Fructose kan i godt omdannes til Glukose-6-fosfate via enzymet phosphoglucose isomerase i glukoneogenesen. Men glykogen bliver ikke syntesiseret når glukoneogenesen er i gang, da glukoneogenesen er katabolsk og dannelsen af glykogen er anabolsk og vil kun ske når du får masser af glukose i hvile.
Det er korrekt nogle studier har vist at det egentlig er lige meget med kulhydrat kilden, og dette er nok fordi at de fleste kulhydratholdige fødevare indeholder en tilstrækkelig mængde glukose og der ikke skal specielt meget glukose til at fylde glykogen-lageren efter en normal træning, da en normal træning ikke tømmer dem specielt.
Endvidere vil en masse fruktose i leveren sandsynligvis også medfører at mere glukose bliver lagret som glukose.

Lækker at læse en der har styr på det

Fruktose kan vel i princippet godt lagres som glykogen; det kræver dog at fruktose først omdannes til glukose, hvilket er en lidt længere enzymatisk proces. Tager jeg fejl?

Hippokrates skrev:Fruktose kan vel i princippet godt lagres som glykogen; det kræver dog at fruktose først omdannes til glukose, hvilket er en lidt længere enzymatisk proces. Tager jeg fejl?

Fruktose kan godt lagres som glykogen. I leveren.
Fruktose kan blive fosforyleret til fruktose-1-fosfat af enzymet fructokinase. Fruktose-1-fosfat kan så blive lavet til DHAP og glyceraldehyde 3-fosfat af enzymet aldolase B, som videre kan omdannes til fructose-1,6-bisfosfat der i sidste ende kan danne glykogen.
MEN. Enzymet fructokinase findes ikke i skeletmuskulaturen, hvilket betyder at det kun er lever-glykogen som kan dannes ud fra fruktose, hvorfor jeg sagde at fructose, hvis det bliver lagret og ikke forbrændt, kun bliver lagret i leveren.
Den dannede glukose i leveren udfra fructose-1,6-bisfosfat kunne i teorien godt blive sendt ud videre til musklerne, men det vil sandsynligvis kun ske i situationer hvor kroppen er i et katabolsk stadie og har brug for energikilder, og så vil der alligevel ikke blive lagret glykogen. I et anabolt stadie vil glukosen i leveren danne leverglykogen og ikke sende store mængder videre ud i kroppen. Leveren er begrænset til at kunne indeholde 50 til 100 gram glykogen. Dvs. æder man store mængder af fruktose bliver der nok sendt mere glukose ud videre, men store mængder af fruktose i leveren øger dannelsen af pyruvat som øger dannelsen af citron-syre cyklus intermediater som kan føre til syntese af frie fedtsyrer. Hvilket jo ikke er særlig ønskeligt.