@AMTCJeg bliver såmænd ikke knotten over, at blive konfronteret med mine udtalelser – tværtimod; det er vel hele grobunden for en konstruktiv debat. Jeg kan derimod huske en debat vi havde om kommunismen, hvor
du blev særdeles knotten.
Igen; jeg er sådan set ligeglad med, at du mener de kristne værdier jeg har nævnt er et ”mismask” af forskellige religioner og filosofiske retninger. Det er irrelevant og spiller i øvrigt ingen rolle for hverken mig eller de kristne selv for den sags skyld, at de værdier de forbinder med kristendommen har eksisteret før Jesus, og hvem de i øvrigt blev opfundet af. Begreber som frihed, kapitalisme og demokrati har i den grad rod i den protestantiske kristendom – om det vil det eller ej, men det vil jeg uddybe længere nede.
Du fremlægger i øvrigt ikke skriften som den står, du håndplukker citater fra Biblen som passer ind i din argumentation. Det jeg har sagt til dig før, og som du tydeligvis stadigvæk ikke forstår, er, at kristendommen er en levende religion som løbende udvikler sig. Det samme gør de kristne. De gamle doktriner du bliver ved med at citere, er ikke længere, og heldigvis for det, dét der definere en kristen. Selve religionens hovedværk, Bibelen, anerkendtes fra begyndelsen som menneskers og ikke som Guds værk i og med, at der var sat navne på skribenterne. Kristendommen er derfor en evigt fortolkende og genfortolkende religion. I kristendommen var det desuden mennesker, som beskrev, hvad Gud gjorde gennem sine profeter og sin søn. Derfor har det også altid været svært at være bogstavtro kristen – hvilket du tydeligvis ikke har fattet. Kristendommen er en orto-doks (doxa = mening) religion, som kun lægger vægt på, hvad mennesker mener og tror, og ikke hvad de gør i det praktiske liv.
I øvrigt er det hverken dig eller Søren Krarup (bruger du virkelig ham som de kristnes repræsentant?) som definerer hvornår man er kristen og hvordan en kristen bør opføre sig. Man er ikke en rigtig kristen såfremt man ikke vedkender sig de ti bud? Siger hvem? Søren Krarup? Eller er det i virkeligheden bare dig? Spørger man en ganske almindelig dansk sognepræst om man kan se bort fra de ti bud og stadig tillade sig at kalde sig kristen mener du, man vil få et rungende nej. Hvornår har du sidst – eller har du overhovedet nogensinde talt med en sognepræst? Hvis du havde, ville du vide, at selv sognepræster definere dét at være kristen forskelligt. Præster har selv vidt forskellige tolkninger af kristendommen og om hvordan den bør dyrkes. Det kunne fx opleves da homoægteskabs-debatten hærgede i Danmark; nogle præster mente, de kristne skifter skulle tages bogstaveligt – andre ikke. Er det flertal af præster som gik ind for homovielser ikke rigtig kristne så, ifølge dig og Søren Krarup?
SandyFrink skrev:Du afgrænser, kan jeg forstå nu, åbenbart din snak om "kristendom" til kristendom som praktiseret (eller ikke praktiseret) anno 2014 og kun i Danmark. Det er så et ekstremt afgrænset felt & område når vi snakker "kristendom". Jeg vil naturligvis ikke postulere at der er et utal af eksempler i DK anno '14. Problemet er blot at du selv arbejdede med Reformationen som en skæringsdato.
Du siger nu at du bad om "aktuelle eksempler" og "i det danske samfund". Hvor? Det kan jeg ikke få øje på i denne tråd. Det har du ikke formuleret. Måske var det det du tænkte da du efterlyste eksemplerne, men det er ikke det der står. Det der står er " så kunne du ikke i mellem tiden uddybe overfor mig, hvor det er du mener, at kristendommen ikke adskiller det politiske fra det religiøse?" Nuvel, det kan være du mener at dette skal læses som (I Danmark og i nutiden).
Der er ca. 2 mia. mennesker tilknyttet kristendommen på verdensplan – du havde vel ikke forstillet dig, at vi skulle diskutere hvordan kristendommen influerer det politiske system i samtlige lande hvori den eksistere? Det ville ikke alene blive en særdeles omfattende diskussion, det ville også kræve et imponerende, nærmere umenneskeligt, indgående kendskab til et utal af forskellige landes politiske opbygning af os begge.
SandyFrink skrev:Hvis du ønsker mere viden om hvordan De ti Bud påvirker Danmark selv dagen i dag, så læs nærmere om landskabslovene samt strafferetshistorien. Det strafferetlige system som det er dagen i dag har nogle stærke rødder i De ti Bud. Det er en større fremstilling, men dit udsagn om at De ti Bud for længst er afskaffet harmonerer ikke med retshistorien. Til dit forsvar, så kræver det ret specifik fagindsigt og en vurdering helt fra scratch og "nulstilling" angående opfattelsen af det bestående af hvad et strafferetligt system er og hvad det danske er for at se det.
Det er korrekt, at Biblen rummer et stort antal lovregler, som takket være deres guddommelige ophav danner grundlag for europæisk ret - også på strafferettens område. Efter reformationen skulle Bibelens rene ord også være dansk retskilde hvilket resulterede i en tilbagevenden til Moselovens fem bøger, som to steder – ganske rigtigt - citerer de ti bud. Jeg er derfor helt enig med dig i, at det nuværende strafferetslige system – historisk set - har stærke rødder i de ti bud og at disse først blev endelig ophævet af straffeloven i 1866. Ligesom regler om bøder oprindeligt er hentet fra middelalderens love. Alt dette ved du dog formentlig langt mere om end mig, men jeg benægter heller ikke, at der er en kobling mellem kristendommen og det politiske system netop dér.
SandyFrink skrev:Almindeligvis påhviler argumentationsbyrden den der fremsætter et positivt udsagn, når de er argumenteret for kan de passende være udgangspunktet for diskussionen fremadrettet.[/color]
""Netop dét, at kristendommen afskiller det politiske, altså værtslige fra det religiøse."
"Ser man ud fra et mere rationelt og historisk perspektiv, så kan både frihed og kapitalisme spore sine rødder til den kristne arv. Den lange vestlige tradition, der har medvirket til, at vi giver plads til kritisk fornuft, videnskabens logik og til kræfternes frie spil, opstod ikke af sig selv. "
First things first: Grundlæggende adskiller kristendommen det politiske fra det religiøse ved, at kirken i det verdslige område, samfundet, intet officielt har at skulle have sagt. At der kan findes en række historiske eksempler på hvordan kristendommen har været, og stadig er en indflydelseskilde, og hvordan evangeliet påvirker samfundet – som jeg netop har anerkendt i overstående – benægter jeg ikke. Dette er dog i min optik i det samme som at blande politik og religion sammen. Der findes også en række love som vedrør og tilgodeser kristendommen, fx at butikkerne skal holde lukket på kristne helligdage og at DR skal vise kristne juleudsendelser i julen. Dette er dog imidlertid ikke noget, der står i Biblen. Det står ikke i Biblen, at DR skal vise juleudsendelser – det er derimod noget som er blevet bestemt politisk. Det er i virkeligheden dér forskellen ligger. Biblen er ikke en lovreligion, som fx Islam, hvor den guddommelige lov implementeres direkte ind i det verdslige. Her holdes det adskilt.
Der var ganske vist en gang hvor den kristne kirke blandede politik og tro sammen. Det var før Martin Luther – siden har den protestantiske kirke gjort alt for at efterleve hans ønske om en adskillelse af det verdslige og det åndelige. Den sekularisering som Luther har lært os, er årsagen til at vi i dag skeler mellem religion og politik – noget som vi øvrigt har nydt godt af i hundredvis af år. Ethvert kristent menneske kan i øvrigt med god samvittighed – selvom AMTC, og formentlig også Søren Krarup (lol), unægtelig vil mene noget andet – acceptere denne skildring.
Denne adskillelse har desuden betydet, at både kirken og samfundet er frie i forhold til hinanden, hvorfor vi i Danmark har frie demokratiske forfatninger med religionsfrihed.
Mht kristendommens rod i frihed, kapitalisme og økonomisk vækst, så kan det nævnes, at der blandt verdens 25 rigeste selvstændige lande på nuværende tidspunkt er 20 overvejende befolkninger, som tilslutter sig kristendommen – flertallet den protestantiske kristendom. Dette er på trods af, at den protestantiske kristendom kun har tilslutning fra 8 pct. af verdens befolkning. Det korte af det lange er, at befolkninger, der tilslutter sig protestantisk kristendom, er voldsomt overrepræsenteret blandt de 25 af verdens på nuværende tidspunkt mest velstående lande. Dette er næppe en tilfældighed: For det første var kristendommen den eneste af alle verdens religioner som fandt et samspil mellem religion og fornuftstænkningen - kun inden for kristendommen blev teologien en rationel disciplin, hvor andre religioner diskuterede vidt og bredt om hvorvidt diverse opdagelser og opfindelser kunne tages i brug eller om de var i uoverensstemmelse med den religiøse lære. Kristendommen accepterede grundlæggende den videnskabelige udvikling, fordi den i højere grad værdsætter, at den materielle verden kan ændres. Jesus er i øvrigt den eneste blandt religionsstifterne som kunne gå direkte ind i et LO-fagforbund, hvorfor praktisk arbejde i den materielle verden blev set på med langt mere positive øjne i kristendommen end i andre store religioner.
Det er korrekt, at der med kirken, præsterne, biskopperne og hele det kristne hierarkis indtog flere hundrede år efter Jesus, blev lagt en dæmper på de økonomiske vækstfremmende elementer i kristendommen. Dette gjorde reformationen og protestantismen dog grundigt op med og førte dermed kristendommen tilbage til rødderne og de frihedsorienterede elementer, som altid har ligget i kristendommen.
Den protestantiske kristendom og økonomisk fremdrift er som skabt til hinanden, og resultatet heraf har været den efterfølgende industrialisering, kapitalisme og økonomiske fremskridt i netop den protestantiske del af verden. Fremskridt som i øvrigt har vist sig, at holde den dag i dag.
Dette bliver i øvrigt mit sidste indlæg i tråden i frygt for, at vi bare joller i ring.