forskellige hospitaler / klinikker tilbyder længere behandlingsforløb hvor det er en mere intensiv behandlingsform.

ellers tror jeg gruppeterapi som adfærdsterapi vil være noget for dig. Hos psykologen kan man godt føle sig ret blottet og alene da al fokus kun er på en selv, men hvis du kom hos en gruppe og fik indblik i andres forhold til dette tror jeg det vil lette tingene hos dig og du vil finde mere støtte. Udover det så mener jeg også at en psykiater er bedre i denne situation i forhold til en psykolog

og med hensyn til selvtilliden så handler det om at få nogle succesoplevelser. Sæt dig derfor nogle små, korte mål gennem din uge/hverdag og sørg for du gennemføre dem

Jeg har det lidt på samme måde.
Min "sociale-fobi" om man ka kalde det, er dog kommet idet at jeg som lille var overvægtig, jeg blev mobbet i hele min tid i folkeskolen og jeg havde meget svært ved at få venner og så havde jeg heller ikke nogle venner overhovedet, selv i dag hvor jeg har afsluttet mit andet år på gymnasium så er min mulighed for at skabe venner næsten helt væk pga. de oplevelser jeg havde som lille. Jeg føler hele tiden, at jeg skal leve op til en hvis standard for at kunne være en del af "gruppen" og jeg føler stadigvæk at jeg bliver holdt ude, men på det sidste har jeg indset, at nogle gange skal man også kigge indad og fine ud af om det kun er en selv der skaber de problemer der er.
Jeg har nu de sidste måneder tænkt mig ordentligt om og jeg besluttede at jeg ville tænke på alle i min klasse som venner og som om de aldrig nogensinde havde til intention om at være onde overfor mig. Og netop som sommerferien er startet har jeg for første gang i mit liv fået en invitation til en fest og jeg er også blevet inviteret med i det lokale fitness center. Alt det, fordi jeg fandt ud af, at det var min egen tankegang der skabte de problemer der var.
Og så kan jeg nu også indse at jeg i min gymnasie periode selv har afskærmet mig fra det sociale idet, at jeg hele tiden har trænet fordi jeg troede jeg kunne slippe væk fra "den onde verden" således, og jeg har gemt mig i diverse faglitterære bøger fordi jeg troede, at det var det eneste der kunne være mine "venner" uden at jeg blev såret eller skulle høre på forskellige øgenavne.

mit råd er, som min historie siger, at tankegangen som regel er det største problem, i hvert fald i mit tilfælde.
Jeg synes at de råd med lægen er rigtig gode råd og jeg ville nok også nu ønske at jeg havde vidst det tidligere så jeg kunne have kommet over det med hjælp fra de rigtige personer.

Hej re-pete..

Har fulgt tråden og godt du nu er ved at se hvordan du kommer igang med at få løst din situation. Ikke sagt i en ond mening men du kan ikke forvente nok hjælp her fra boardet, du har fået et par gode råd, men jeg syntes du skal opsøge din egen læge og forklare ham hvordan du har det.
Det du slæber rundt på er ikke noget vi kan hjælpe dig med (udover gode råd,men det er ikke nok) og jeg tror heller ikke det er klogt af dig og gå rundt at se for meget indad, for hvor skal du gøre af det.
Mit råd til dig er og det er ingen skam i livet at bede om hjælp, gå til din læge og forklar ham hvordan du har det !!

Op med humøret selvom livet kan være hårdt at have med at gøre....!!

De bedste hilsner

Marn skrev:Hej re-pete..

Har fulgt tråden og godt du nu er ved at se hvordan du kommer igang med at få løst din situation. Ikke sagt i en ond mening men du kan ikke forvente nok hjælp her fra boardet, du har fået et par gode råd, men jeg syntes du skal opsøge din egen læge og forklare ham hvordan du har det.
Det du slæber rundt på er ikke noget vi kan hjælpe dig med (udover gode råd,men det er ikke nok) og jeg tror heller ikke det er klogt af dig og gå rundt at se for meget indad, for hvor skal du gøre af det.
Mit råd til dig er og det er ingen skam i livet at bede om hjælp, gå til din læge og forklar ham hvordan du har det !!

Op med humøret selvom livet kan være hårdt at have med at gøre....!!

De bedste hilsner

Hej Marn.
Nu var mit indlæg mere et råd end det var en fortælling om mig selv men jeg vil helt klart tage det du skriver til overvejelse, jeg har nemlig selv siddet og overvejet flere gange at tage kontakt til min læge om problemet. Jeg har også efter jeg har læst på den her tråd undersøgt angående psykolog så jeg har faktisk fået hjælp til at opsøge min læge ved at læse at det ikke kun er mig der har de "lidelser" som jeg har.

Er der nogle af jer, som har oplevet et selvtillid boost, i og med i kom i bedre form ?

JayRock skrev:Er der nogle af jer, som har oplevet et selvtillid boost, i og med i kom i bedre form ?

Rigtig meget. Jeg trænede op til et halvmarathon + jeg startede med at meditere. Jeg tror faktisk aldrig nogensinde jeg har haft så meget selvtillid før i mit liv, også for lige at gøre det bedre klarede jeg det 3 minutter hurtigere end mit mål (2t - klarede den 1:57).

Bare hop ud i det og gør! Jeg er 100% sikker på du ikke fortryder det på noget tidspunkt.

JayRock skrev:Er der nogle af jer, som har oplevet et selvtillid boost, i og med i kom i bedre form ?

Jeg synes mere det har øget mit selvværd end min selvtillid. De går desværre ikke altid hånd i hånd. Min selvtillid overfor fremmede er ikke blevet øget så meget bare pga. en bedre form. Der skal stadig kæmpes mod det psykiske, men det hjælper helt klart i kampen om at øge sin selvtillid, hvilket er meget positivt.

Boozexp skrev:

JayRock skrev:Er der nogle af jer, som har oplevet et selvtillid boost, i og med i kom i bedre form ?

Jeg synes mere det har øget mit selvværd end min selvtillid. De går desværre ikke altid hånd i hånd. Min selvtillid overfor fremmede er ikke blevet øget så meget bare pga. en bedre form. Der skal stadig kæmpes mod det psykiske, men det hjælper helt klart i kampen om at øge sin selvtillid, hvilket er meget positivt.

Lyder godt

JayRock skrev:

Boozexp skrev:

JayRock skrev:Er der nogle af jer, som har oplevet et selvtillid boost, i og med i kom i bedre form ?

Jeg synes mere det har øget mit selvværd end min selvtillid. De går desværre ikke altid hånd i hånd. Min selvtillid overfor fremmede er ikke blevet øget så meget bare pga. en bedre form. Der skal stadig kæmpes mod det psykiske, men det hjælper helt klart i kampen om at øge sin selvtillid, hvilket er meget positivt.

Lyder godt

Selvom jeg er laaangt fra mit mål, har jeg stadig fået det meget bedre efter at jeg har tabt mig og nu taget på i muskler, jeg kan mærke jeg er blevet gladere generelt og jeg kan bedre lige at tage til fester og på stranden og jeg kan gå det tøj jeg har lyst til. det har helt klart øget min selvtillid

Nu står jeg i den helt anden båd. Især efter jeg er begyndt og træne er jeg blevet meget mere glad for mig selv og har endnu mere selvtillid.

Hvis jeg nogengange sjældent har haft det dårligt med mig selv. Så har jeg fokuseret på mine gode sider og gode ting ved mig.
Snak med dine venner, tag ud og lav noget sjovt med dem, så glemmer man det hurtigt (synes jeg)

Snak til dig selv i spejlet "jeg er god nok" jeg fandme en champ" haha vær glad for dig selv. Du har et helt liv foran dig, sæt pris på det . Tænk en masse positive tanker

Nu ved jeg ikke om det allerede er blevet skrevet højerer oppe, men hvad skyldes det tror du, at din selvtillid er blevet så dårlig?

JayRock skrev:Er der nogle af jer, som har oplevet et selvtillid boost, i og med i kom i bedre form ?

JayRock, at komme i form er en rigtig god ting. Det er sundt og giver dig masser af selvtillid. Men det ændrer ikke på roden af dit psykiske problem, som jo nok er frygten om, hvad andre tænker om én. Og jeg ved af erfaring, at hvis man så har trænet sig til en pæn krop og et godt udseende, så skifter man bare fokus over på noget andet - altså at de f.eks. synes, man er dum, fordi man ikke lige ved, hvad man skal sige til fremmede mennesker osv.

Jeg har været i gruppeterapi for nogle år siden. Det varede et halvt år, hvor man havde meget fokus på det kognitive og på at udfordre sig selv. Vi arbejdede med angst indenfor en pyramide, hvor vi delte forskellige angsfremkaldende situationer op i "niveau". 10 er det absolut værste, som fremprovokerer den absolut største angst, hvorimod 1 er lidt angst, men intet man ikke kan komme igennem. Det handler om stille og roligt at arbejde sig op gennem pyramiden, og mens man arbejder med det notere ned, hvad man tænker, når man står i sin angstprovokerende situation. For at give dig et eksempel, var min største angst at snakke i en større forsamling, hvorimod at gå ind i toget eller bus i fuld myldretid lå til en 4-5. Så de ting arbejdede jeg meget med. Se det som vægtløfting; når du har taget 8 korrekte gentagelser, bør du øge vægten og blive ved med at udfordre og dermed udvikle dig.

Men alt i alt, så er socialfobi frygten for hvad andre mennesker tænker. Det er de tanker, vi skal have elimineret - vi skal gøre dig ligeglad. Jeg har haft denne angst siden 1. klasse, da der var højtoplæsning i klassen, så tro mig - jeg ved, hvordan du har det.

Går til psykolog ;) og det hjælper mig også meget, men skal højest sandsynlig på noget medicin, er der nogen som erfaringer med beroligende/angst dæmpende medicin, og træning?

JayRock skrev:Går til psykolog ;) og det hjælper mig også meget, men skal højest sandsynlig på noget medicin, er der nogen som erfaringer med beroligende/angst dæmpende medicin, og træning?

Det kan kun anbefales. Jeg tager medicin mod angst og kan da mærke det har hjulpet her efter jeg har været i gang i nogle uger. Du kan sagtens træne uden problemer, det påvirker hvertfald på ingen måde mig i en negativ forstand

Skulle bare have hørt det gik ind, og blandede sig i noget med hormonorne, og tænker jeg straks for træningen. Om det kunne have nogle dårlige indflydelse der, med masse gain og andet?

skal på propranolol.