Hej Folkens.

Jeg er en dude på 18 år der prøver at tage på ifølge med træning.. men.. jeg står i den situation at jeg har en spiseforstyrrelse, som viiiiirkelig bremser mig.. På det ene tidspunkt har jeg virkelig lyst til at tage på, og det andet tidspunkt vil jeg tabe mig.

Jeg er 190 høj og vejer 68 >_> Nope.. ikke meget...

Har været nede på 65 så lidt er det da gået den rigtige vej.. men det er bare hårdt da hver gang jeg har taget på har jeg lyst til at tabe mig, så derfor taber jeg mig osv.

Jeg vil derfor høre om der er nogen der har erfaring med bulk som spiseforstyrret og om du/I har nogle tips til at gøre det nemmere..

Tak på fårhånd!

Har du været hos psykolog?

Det lyder dumt, men hvad jeg gør er at jeg laver måske lidt ekstra ris, men så spiser jeg bare ikke helt op, lader lidt være tilbage, det hjælper på mit hoved

Der er efterhånden mange der kender til min baggrund, så jeg kan godt fortælle kort om det; Tilbage i 2010 var jeg indlagt for anoreksi (ja, drenge kan også have det). Så jeg kender problematikken og du er meget velkommen til at sende mig en besked, så vi ikke skriver i en tråd her på boardet Jeg vil meget gerne hjælpe for jeg kender selv "frygten" for at tage på.

Ja jeg har været til psykolog, psykiater og heeeele molevitten! intet fungerer for mig..

Well... nu siger jeg noget der nok lyder meeeget dumt... men jeg er en spiseforstyrret der ikke kan blive mæt XD hahahaha.. Jeg har været "fed" før... da jeg gik i folkeskole, så tabte jeg mig 30 kg ved ikke at æde.. og nu er jeg bange for at tage det på igen.

Men tilbage til det med mætheden.. JEg kan æde og æde og æde indtil jeg er ved at revne.. Så længe jeg ved jeg ikke får for mange kcal.. Har fået afvide af min læge at det er fordi jeg i lang tid gik uden at føle mig mæt (et halvt års tid) at jeg ikke kan føle mæthed.


Kan godt være jeg lige tager imod dit tilbud der Træningsduden!

jcup22 skrev:Ja jeg har været til psykolog, psykiater og heeeele molevitten! intet fungerer for mig..

Well... nu siger jeg noget der nok lyder meeeget dumt... men jeg er en spiseforstyrret der ikke kan blive mæt XD hahahaha.. Jeg har været "fed" før... da jeg gik i folkeskole, så tabte jeg mig 30 kg ved ikke at æde.. og nu er jeg bange for at tage det på igen.

Men tilbage til det med mætheden.. JEg kan æde og æde og æde indtil jeg er ved at revne.. Så længe jeg ved jeg ikke får for mange kcal.. Har fået afvide af min læge at det er fordi jeg i lang tid gik uden at føle mig mæt (et halvt års tid) at jeg ikke kan føle mæthed.


Kan godt være jeg lige tager imod dit tilbud der Træningsduden!

Du er meget velkommen til at skrive. Dog har jeg aldrig selv været overvægtig, men det problem du beskriver er du bestemt ikke ene om. Har hørt/læst beretninger fra rigtig mange unge mænd der har det på samme måde. Faktisk kaldes det 'Former Fat Boy Syndrome'.

Omg... Former Fat Boy Syndrome har jeg aldrig hørt om... men har lige læst om det.. og JA... det er lige præcis mig

Du er ligeledes velkommen til at skrive til mig. Jeg var selv svært overvægtig som ung og endte med at lide af anoreksi. Jeg har været igennem psykiatere, psykologer, psykoterapeutiske tilbud, scanninger for at tjekke mine organers fungeren, you name it - jeg kan muligvis svare på spørgsmål du måtte have. (Undtagen det med mæthed, det er stadig et issue og mæt er for mig, når tallerkenen er tom)

jcup22 skrev:Men tilbage til det med mætheden.. JEg kan æde og æde og æde indtil jeg er ved at revne.. Så længe jeg ved jeg ikke får for mange kcal.. Har fået afvide af min læge at det er fordi jeg i lang tid gik uden at føle mig mæt (et halvt års tid) at jeg ikke kan føle mæthed.

Du er ikke ene om det, som tidligere nævnt. Det er nu heller ikke så mærkeligt, når man ofte har overhørt kroppens signaler igennem et langt stykke tid, så bliver det hele lidt fucked up. Det tager tid at få det tilbage mod normalen, for mit vedkommende er det stadig ikke "normalt" 7 år efter sidste indlæggelse, trods jeg ikke har haft de store vægtudsving eller noget siden da. Det tager tid, men man lærer at leve med det.

Hvad angår at bulke, så har den største hjælp for mig været at give maden et formål. Personligt har mit været følgende: Jeg vil gerne være stærk. For at blive stærk, skal jeg have energi nok til at kunne træne hårdt og restituere fra det, og det kræver jeg spiser - og at jeg spiser det, jeg har brug for. Hvorfor så lige stærk, hvad er mit drive?
Enkelt. Under min første indlæggelse var jeg så afkræftet,at jeg ikke engang kunne hælde et glas vand op af en 2,5 l. kande-vel at mærke med begge hænder. At være så afhængig af andre, som jeg ikke engang stolte på, det satte sit præg på mig. Fra den dag lovede jeg mig selv, at jeg aldrig skulle være så slap igen. Derfor er mit mål at blive stærk, hvilket maden må hjælpe mig til at blive.

Tak for de mange gode svar folkens