The Juice skrev:Men muskelkontakt er IMO vigtigere end de fleste går og tror. Særligt i isolationsøvelser. Jo større potentiale en øvelse har for at anvende støttemuskler og momentum, des større risiko er der alt andet lige for, at man ikke får trænet den korrekte muskel. Derfor kan man fra tid til anden godt støde på folk, der træner biceps med lige så meget kærlighed som når de fx træner bryst og alligevel har dårlige biceps af den simple årsag, at de lader alle mulige andre muskler (og tyngdekraften/momentum) end biceps lave arbejdet for dem.
Men hvis nu man husker at det er musklen der skal arbejde, og med det husker at køre den excentriske-fase nogenlunde langsomt/kontrolleret og prøver omvendt med koncentriske-fase at gøre den nogenlunde eksplosivt. Uden at man ligger og vrider i bænken eller er ved at falde bagover, når man laver sine curls. Er det fint nok at man ikke har den ultimative muskelkontakt?
Maleren skrev:Omvendt har mange isolationsøvelser den fordel, at det er utroligt nemt at mærke, om man rent faktisk aktiverer de rigtige muskler. Jeg er personligt ikke i tvivl, om mine quads kommer på arbejde, når jeg laver leg extensions. Det samme er ikke altid tilfældet i squat.
Laver jeg så ikke noget forkert, hvis mine flyes ikke går lige i pat-værket, og hvis mine jeg ikke kan mærke min skuldre brænde ved de sidste gentagelser i lateral raise. (Sorry jeg spørg igen, men for ikke fred i sind, før jeg er helt afklaret..

)
Men i bænk kan jeg nærmest ikke mærke mit patværk, hvor det er triceps, som nærmest gør det hele. Til tider det samme i skulderpres. Men når jeg så kommer over til dips, føler jeg igen at det bare er tungt, men kun går lidt i triceps og skulder.
Sory hvis der er nogle fejl... Skulle nå en bus