( beklager hvis nogle synes jeg weiner)

Men som nogle måske ved, så har jeg angst og går til psykolog. Og på det sidste er det blevet værre, jeg har været til lillejuleaften, dog måtte jeg sidde ude på toilettet, da jeg fik et kvalmeanfald. Og har i langtid tænkt om jeg skulle sygemelde mig fra skolen, da det fylder så meget i min hverdag.

Nu vil jeg hører har i nogle råd, eller erfaringer.

Mr.Møller skrev:( beklager hvis nogle synes jeg weiner)

Men som nogle måske ved, så har jeg angst og går til psykolog. Og på det sidste er det blevet værre, jeg har været til lillejuleaften, dog måtte jeg sidde ude på toilettet, da jeg fik et kvalmeanfald. Og har i langtid tænkt om jeg skulle sygemelde mig fra skolen, da det fylder så meget i min hverdag.

Nu vil jeg hører har i nogle råd, eller erfaringer.

Hvis du allerede går til psykolog så er du jo på rette spor men hvis psykologen ikke hjælper over en længere periode så skal du måske opsøge en specialist inden for dit problem stillinger, mere kan jeg ikke sige ud fra den info du har oplyst.

Har en ''bekendt'' som har samme problem. Hun gik til psykolog, og det gav egentlig ingen forbedring, så hun søgte en specialist i København, hvor hun blev ''indlagt'' hvis man kan tillade sig at kalde det indlagt, hvilket det jo egentlig ikke er.. Men det at komme til specialisten, har hjulpet gevaldigt, og kan nu begåes normalt som før..

Start med at gå til din læge og få en erklæring på din angst (social-angst?). Så har din givne uddannelse administration noget at forholde sig til, og kommunen ligeså. Lykke til.

.

Mr.Møller skrev:( beklager hvis nogle synes jeg weiner)

Men som nogle måske ved, så har jeg angst og går til psykolog. Og på det sidste er det blevet værre, jeg har været til lillejuleaften, dog måtte jeg sidde ude på toilettet, da jeg fik et kvalmeanfald. Og har i langtid tænkt om jeg skulle sygemelde mig fra skolen, da det fylder så meget i min hverdag.

Nu vil jeg hører har i nogle råd, eller erfaringer.

Jeg synes ikke du skal sygemelde dig fra skolen, men jeg synes du skal blive rask.
Din angst er formodentlig ikke medfødt, den må være opstået på et tidspunkt og stamme fra et sted /fra en stærk oplevelse.
Der er en grund til at angsten er opstået, og hvis du er bevidst om den, så kan du måske derfra finde en vej ud af den.
Uanset på hvilket grundlag angsten er opstået, så findes der nogle værktøjer til at komme ud af den,
og det er netop psykologens arbejdsredskab.
Når du går til psykolog, så burde den ikke blive værre, det lyder helt forkert,
med mindre end at du lige er begyndt hos psykologen.
De første gange giver ofte ikke noget, men senere skulle resultaterne gerne vise sig.
Jeg oplever det som træning, lige som man kan træne kroppens fysik op med vægte,
så kan man også træne psyken og følelser i den retning, man ønsker.
Lige som med fysisk træning kræver det, at man ved hvordan man gør det.
I den retning har jeg lært rigtig meget af terapeuter i min omgangskreds.
Heldigvis er der en vis sammenhæng, så når kroppen trænes op, smitter det af på psyken.
God træning og god bedring.
// Henning

Jeg synes du skal finde en hobby, sport eller et andet du virkeligt kan lide lave som du har en naturlig passion for. Jeg har brugt mit arbejde på landet som jeg er utroligt glad for til at komme igennem hårde perioder, ligeledes har styrketræning været det når jeg om vinteren synes at arbejdet på landet bliver lidt kedeligt. Det har været en stor hjælp at lave noget jeg synes jeg er god til og synes er sjovt.

Isolering er ikke vejen frem, prøv så hårdt som du kan at blive ved med at gå i skole.
Har selv haft panik-angst(lykkedes dog for det meste at komme af med den) og har en i familien der har været indlagt pga panik-angst.
Snak med læger/specialister indenfor området og prøv at løsne problemet, da det bliver kun værre hvis du sidder alene hjemme og tænker hele dagen.

I har nok ret, det ville være en dum beslutning at lade mig sygemelde. Ringer til min læge i morgen, også må vi se hvad hun siger til det.

Undgåelsesadfærd (at undgå de angstudløsende situationer) er IKKE vejen frem. Det må din psykolog da have fortalt dig? Det er meget vigtigt, at du ikke isolerer dig. Det vil bare forværre din tilstand og kan i værste fald betyde, at du bliver så nedtrykt, at du aldrig kommer uden for en dør. Får du ikke kognitiv terapi?

Prøv at kigge på angstforeningen.dk. De har et forum, hvor du kan få råd og støtte fra ligesindede.

Hmm min læge siger hun intet kan gøre, da jeg er under 18 år gammel. Synes da godt nok det er for dårligt, hvis man i et land som Danmark intet hjælp kan få, fordi man er under 18 år