Jeg har tidligere i mit liv været tæt på anoreksien og haft et forskruet syn på min krop.
Plejede at motionere i lang tid ad gangen mindst 5 gange om ugen, samtidig med at jeg spiste ret lidt for at tabe mig. Det er ikke noget jeg har fået behandling for, da jeg selv kom over det også med hjælp fra min familie.
Jeg nåede et punkt hvor jeg næsten ikke kunne have mindre fedt på kroppen, og derfra har det været virkelig svært at tage på i vægt igen. Mon det er fordi jeg straffede min krop så hårdt igennem så lang tid, så den nu vil gøre alt for at forblive tynd? Det er måske en fjollet teori, men jeg tror selv lidt på den. Jeg var ellers holdt op med at beregne min kost, men den sidste halvanden måned har jeg holdt øje med mit kcalindtag fordi jeg ikke taget på. Jeg spiser mellem 4500-5000 kcal om dagen, i weekenden nogen gange endnu mere, og jeg er ikke særlig aktiv. Jeg styrketræner 3 gange om ugen og cykler 5km hver dag.
Har jeg ødelagt min krop eller sådan noget? Eller er mit stofskifte bare højt så jeg skal spise endnu mere?







