Tak spædbarnslæg.
I dag skulle jeg til Ekstra Bladets Cityløb. Jeg var dog lidt mærket efter et stunt i går, hvor jeg stod på hænder og lavede pushups, lige indtil jeg failede og slammede ned på mit knæ. Et blåt mærke lige på venstre knæ.
Før vi startede gik det op for mig at der kun var tre der skulle løbe 10km. Undertegnede, en klovn og en tredje fyr. Jeg vælger at kalde ham El Venado. Han fortalte at han løb 10km på 42-43minutter. Det var ikke ligefrem det jeg havde håbet på at høre, da min bedste tid var 46:30.
Vi kom godt i gang, og lagde ud i et hidsigt tempo, de første tre km blev således løbet på hhv. 4:06, 4:02 og 4:10. Omrking 3km mærket begyndte jeg at kunne mærke mit knæ. Det gjorde temmelig ondt. Det var ikke rart. De første par km lå El Venado 30-50m foran mig, men jeg holdt mig så tæt på at jeg kunne se ham. Jeg tabte ham dog omkring km 4&5, hvor jeg røg ned på 4:28 og 4:23. De første 5km, blev således overstået på 21:09 - en kæmpe personlig rekord.
Der er dog en grund til at jeg har valgt at kalde ham El Venado, og jeg havde ikke tænkt mig at lade mit rådyr slippe væk. Jeg vidste at der kun var en ting at gøre, det var at satse hele butikken og fyre op for kedlerne. Det betød tider på 4:12 og 4:03. STADIG ingen Venado. KM 8 blev løbet på 4:10, og mod slutningen af den fik jeg kontakt. Venado lå langt foran mig, men jeg kunne se ham og det var nok. Man er vel jæger. Jeg fik "rigtig" kontakt ved at tage omgang 9 på 4:01, og med omkring 600m tilbage var jeg helt oppe ved ham. Min plan var at ligge mig "på hjul" og tage ham på den sidste par hundrede meter. Jeg ved at jeg er mere eksplosiv end 99% af dem der er med.
Jeg følte mig dog klart bedre løbende end ham, så efter at have hængt på omkring 10 sekunder besluttede jeg mig for at fyre det sidste gas af. Det resulterede i 3:56 på sidste runde, og et rådyr der blev fuldstændig sat af. Det betød også at jeg satte PR på 5km for anden gang i dag. 20:22 er en fantomtid for mig. Helt ude af denne verden.
Total tid 41:31 er lidt over et halvt minut hurtigere end El Venado og 5 minutter bedre end min tidligere PR på 10km. Det er godkendt.
Det skal lige med at de her tider er fra mit eget ur, ikke den officielle tid. Den kommer så snart jeg får den.
Det eneste der mangler er pulsmålingen... 171 i gennemsnit taler vist sit tydelige sprog om at jeg løb til - der kunne godt have været en lille smule mere. 5km på under tyve er klart muligt, det var det allerførste mål jeg satte mig som løber..

Fuck jeg har optur.