Nu prøver jeg så igen...
Jeg har taget en beslutning om, at jeg efter nytår ville sætte min træning i mere faste rammer, så jeg bedre kan holde mig fast på det. Det betyder, at jeg får en to-ugers plan, som ser nogenlunde således ud:
Uge 1:
Mandag: Styrketræning (om formiddagen) + løbetur på mindst 5 km. (sen eftermiddag/tidlig aften)
Tirsdag: Fodboldtræning
Onsdag: Styrketræning
Torsdag: 3 x idrætstimer (er idrætslærer) + Løbetur (interval-løb) / Fodboldtræning
Fredag: Styrketræning
Lørdag: Fodboldkamp / Løbetur i roligt tempo, hvis ingen kamp.
Søndag: Pause
Uge 2:
Mandag: Styrketræning (om formiddagen) + løbetur på mindst 5 km. (sen eftermiddag / tidlig aften)
Tirsdag: Fodboldtræning
Onsdag: Styrketræning
Torsdag: 3x idrætstimer + evt. diverse fysisk aktivitet med elever om aftenen
Fredag: Styrketræning
Lørdag: Fodboldkamp / Løbetur i roligt tempo, hvis ingen kamp
Søndag: Pause
Jeg har gennem længere tid været meget fysisk aktiv, og det er derfor ikke bare sådan, at jeg klatrer op på det her niveau fra 0. Men jeg er alligevel i tvivl om, hvorvidt dette er for massivt. Jeg ønsker både at være i god fysisk form i forhold til mine cardio-aktiviteter, men vil jo også gerne tage lidt muskelmasse på. Mit ønske er ikke, at være massivt stor, men at få en markeret krop.
Mine spørgsmål, hvis jeg skal prøve at være mere præcis er derfor:
1. Med de mængder cardio-træning jeg har på mit program, modarbejder jeg så muskelvæksten på mit styrketræningsprogram (forudsat at mit styrketræningsprogram er godt nok)?
2. Ville det være acceptabelt med et 2-split-program, selvom jeg har tre ugentlige styrketrænings-sessioner? Eller ville det være bedre, hvis jeg benyttede et FB-program (ala Starr)?
3. Er det overhovedet muligt at have fokus på både konditionstræning og styrketræning på den måde, som jeg lidt ideelt set kunne tænke mig?
4. Hvor er svaghederne i min trænings-opsætning?







