Starpen skrev:

Klud skrev:I følge nyere studier, viser det sig at religion måske ikke er så nyttesløst og spild af tid, som mange folk i denne her tråd påstår, men at den har været en vigtig drivkraft bag vores udvikling.

Ifølge Darwins teori, burde sådan noget "nyttesløst" adfærd, som energispildende tilbedning af gud, burde jo være blevet udrydet. Men det er sjovt nok gået den modsatte vej, og de seneste 100.000 år er mennesker vedblevet at tro på gud.

Om det så i nutidens samfund er nødvendigt at tro på gud vil jeg ikke diskutere fastslå, da det er umuligt.
Men i fortiden var det åbenbart.

Nix. Du har misforstået Darwin. Survival of the fittest handler lige så meget om magt og sociale forhold. I middelalderen var religion det perfekte værktøj til, at få folk til, at gøre som man ville have. Tidligere var det shamaner, der havde gennemskuet systemet. Som vi udvikler os finder vi ud af, at denne styring var for stærk, så en stor del af menneskeheden trækker sig væk fra den religiøse styring og mod en mere logisk styring. Religion passer perfekt i Darwins teori fordi det handler om magt og overlevelse. Man ser det stadig i dag i form af selvmordsbombere og religiøse fanatikere, der pisker sig selv ihjel. Manden, der sender selvmordsbomberen i døden er lige i Darwins ånd; han har godt gennemskuet, at det er skidt for hans videreførsel af gener, hvis han skulle springes i luften.

Nej, jeg har ikke misforstået Darwin.
Men du har måske ikke hørt begrebet "gruppeselektion" før ?
Altså at nogle grupper samlet set har en særlig evolutionær fordel og derfor overlever. Altså en kulturel selektion: "Den bedst egenede kultur (og religion) har større chance for at overleve, trods de enkelte individers gener.
Jeg giver dig ret i at religion er blevet brugt som et værktøj. Men ikke, som du siger, for at lade de kloge narre de mindre kloge. Nærmere for fx at dæmpe menneskets indgroede dødsangt, ved troen på et liv efter døden.
Du tror vel heller ikke at det var en kvægfarmer, der fandt på at muslimer ikke må spise gris ?

Klud skrev:Nej, jeg har ikke misforstået Darwin.
Men du har måske ikke hørt begrebet "gruppeselektion" før ?
Altså at nogle grupper samlet set har en særlig evolutionær fordel og derfor overlever. Altså en kulturel selektion: "Den bedst egenede kultur (og religion) har større chance for at overleve, trods de enkelte individers gener.
Jeg giver dig ret i at religion er blevet brugt som et værktøj. Men ikke, som du siger, for at lade de kloge narre de mindre kloge. Nærmere for fx at dæmpe menneskets indgroede dødsangt, ved troen på et liv efter døden.
Du tror vel heller ikke at det var en kvægfarmer, der fandt på at muslimer ikke må spise gris ?

Men der er jo samtidig en grund til, at de religiøse overhoveder har været de mægtigste mænd i fortiden; både magt men lige så høj grad monetær rigdom. Dødsangsten er jo bare en salgstale... Det er nemt at sælge sit produkt, når man kan true med evig ild og tortur. Med Darwin-briller er det et ret godt eksempel på survival of the fittest, men kulturelt set er det et super eksempel på magt-typer der har ændret sig gennem tiden. Religion (i den vestlige verden og bortset fra enkelte ekstremister) er gået fra at være en magtfaktor til at være en, som du selv siger, personlig søgen efter mere mening med livet end døden.
At religion altid har været om døden er noget fis, da mange tidligere, meget primitive, shamanske religioner ikke fokuserede på efterlivet og døden overhovedet. Skal man alligevel putte Darwin ind i religion på det punkt, så har de mest populære religioner overlevet sine artsfæller ved at tilbyde mere; et liv efter døden. Som folk er blevet klogere har religionstypen skiftet fra striks til løs, fordi "bagmændende" godt kunne se, at de ikke længere kunne sælge et produkt, der var baseret på frygt alene. Nu mangler vi bare, i mine øjne, det sidste skridt på den religionsevolutionære stige; at droppe skidtet helt.

At være ateist er efter min mening lige så tåbeligt som at følge en bog til punkt og prikke. Dan jeres egen tro på hvad alt dette handler om (selvfølgelig skal man altid tro på den beviste videnskab, men hvad med at prøve at tænke lidt over det, se på mulighederne).

Har ikke læst de 9 sider der er skrevet, men så dog at der var skrevet noget i retning af: "alt tyder på at Gud ikke eksisterer". Jeg tror ikke på der findes en gud, men tror I seriøst selv på at hvis vores verden var skabt som et stadie, så ville være lavet så vi mennesker kunne finde ud af det? Det ville jo netop ødelægge verden hvis det var muligt for menneskeheden at vide det.

Folk ser for sort/hvidt på tingene. Enten er der "en gud" .. Ellers er der intet.

Starpen skrev:

Kromann skrev:

Starpen skrev:

Kromann skrev:Så du dømmer en troende uden at have hørt personens udlægning, fordi det for dig er uinteressant? For nej, det er et fuldstændig forkert ultimatum, at man enten tror på Gud eller ej. Som jeg har prøvet at forklare dig, er det noget unikt for hvert enkelt individ, hvilket du også selv pointerer. Inden for hver religion er der tusindvis af forskellige opfattelsesstier.

Ser du noget negativt i, at religionens rolle er trøstende og støttende?

Men det er jo det der definerer en religiøs person; at personen tror på magter større end dem selv - som oftest i form af en eller flere guder. Hvis det unikke for et individ er, at ikke tro på en gud, så er personen ikke religiøs - så nemt er det.

Ja, religions trøstende og støttende rolle er noget skidt. Den fastholder nemt folk i et mantra om, at det ikke er personens egen skyld og at efterlivet laver om på det hele, i stedet for, at lave om på det NU. Den støtte man henter der er mere en bjørnetjeneste, netop fordi man ikke får noget hjælp udefra.

Selvfølgelig skal man tro på en Gud for at være troende, du forstår slet ikke hvad jeg skriver.

Hvis man lever, som du skriver i dit indlæg er man galt på den, det er jeg skam da helt enig med dig i. Dog er din generalisering noget man skal være forsigtig med. Noget som de fleste i denne tråd ikke har indset. For at være troende, behøver man ikke engang tro på det populære liv efter døden. Man behøver på ingen måde heller at gå rundt i en mental dvale uden handlekraft. Det er heller ikke alle, der lader Gud have indflydelse på ens beslutninger på trods af, at personen tror på Gud. Man kan nemt kombinere det at være et troende, selvstændigt individ.

Jeg forstår helt fint hvad du skriver; du prøver at lave en nuance i måden at tro på, som jo er en selvfølge, da to mennesker ikke tænker ens. Det eneste jeg reelt set siger er, at man enten er religiøs (fordi man tror på gud) eller ikke-religiøs (hvis man ikke tror på en gud). Denne tråd handler i bund og grund om diskussion af tro og det er derfor relevant først at give en label (troende eller ikke-troende) for derefter at diskutere hvordan den givne tro fungerer for den enkelte.

@PK89: Jeg tror ikke jeg forstår dine indlæg? På den ene side, så bruger du Bultmann, der klart er religiøs, som grundlag for bibelanalyse for derefter at erklære dig ateist. Hvad skulle Bultmann så gøre for diskussionen?

Det svarer du jo selv på... ''for derefter at diskutere hvordan den givne tro fungerer for den enkelte''.

Du er meget snæversynet i forhold til det at være religiøs, og jeg prøver blot at illustrere enkelte forskelle indenfor selv samme religion... Det er da fascinerende, at man indenfor selv samme religion kan være så radikal i sin tro, at den centrale figur i religionen ikke findes interessant.

Når jeg nævner Bultman, så er det fordi jeg synes, at selve morallen og etikken i kristendommen er værd at beskæftige sig med... Der er i høj grad tale om en sindelagsetik, som den der gør sig gældende hos Kant. Selvom man ikke tror på Gud, kan man sagtens beskæftige sig med moral og etik i kristendommen.

Starpen skrev: Jeg forstår helt fint hvad du skriver; du prøver at lave en nuance i måden at tro på, som jo er en selvfølge, da to mennesker ikke tænker ens. Det eneste jeg reelt set siger er, at man enten er religiøs (fordi man tror på gud) eller ikke-religiøs (hvis man ikke tror på en gud). Denne tråd handler i bund og grund om diskussion af tro og det er derfor relevant først at give en label (troende eller ikke-troende) for derefter at diskutere hvordan den givne tro fungerer for den enkelte.

Men diskuterer vi ikke netop, om personers tro fungerer for dem?

jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Lige her er vi komplet uenige

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Denne såkaldte logiske sans, hvor stammer den fra??? Er det din egen logik eller er det alverdens videnskabsmænds hypoteser, som du tillader dig at tillegne dig deres konklusioner?

Det er ikke et angreb på dig eller fordi jeg er uenig, jeg vil bare gerne høre, hvor du har fået logikken fra...
Det er netop interessant når vi taler om naturvidenskab overfor religion...

PK89 skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Denne såkaldte logiske sans, hvor stammer den fra??? Er det din egen logik eller er det alverdens videnskabsmænds hypoteser, som du tillader dig at tillegne dig deres konklusioner?

Det er ikke et angreb på dig eller fordi jeg er uenig, jeg vil bare gerne høre, hvor du har fået logikken fra...
Det er netop interessant når vi taler om naturvidenskab overfor religion...

uden at det kommer til at lyde alt for fantastisk, ser jeg min logiske sans for at værende et overblik over, hvorledes de forskellige ting hænger sammen, i naturen/videnskaben, altså en forståelse af verden omkring mig. mange af mine overbevisninger er selvfølgelig bygget på baggrund af naturvidenskabelige love og dets lige.

men det der for alvor, skilder den logiske synsvinkel fra den "troendes" synsvinkel, er at den logiske netop ser sammnehængen, i ting og "rigtigheden". for mig giver det meget mening at formlen fra før: E=Mc^2 hænger sammen som den gør, min overbevisning bygger på andre naturlove og sammenhængen heraf. hvis jeg skulle se denne formel ud fra den troenes synsvinkel, behøver der ikke at være en logisk sammenhæng, for at man føler sig overbevist, her er det nok, med hvad man føler rigtigt.

sagt med ander ord, er den logiske sans en evne til at se hvorledes naturen hænger sammen, på baggrund af fundamentale naturlove, og ikke bare det, at forstå naturlovene som andre har fortalt dig

Kromann skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Lige her er vi komplet uenige

jeg kunne godt tænke mig at du gad forklare mig hvordan man kan vælge at tro på noget

kan du fx vælge at tro på julemanden, eller at jorden er flad?

kræver det nogle bestemte kriterier for, at du kan vælge at tro på noget?

Cykelmyggen Egon skrev:

Kromann skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Lige her er vi komplet uenige

jeg kunne godt tænke mig at du gad forklare mig hvordan man kan vælge at tro på noget

kan du fx vælge at tro på julemanden, eller at jorden er flad?

kræver det nogle bestemte kriterier for, at du kan vælge at tro på noget?

Som jeg ser det, kan man vælge at "åbne øjnene" for det. Det var i hvert fald det, jeg har gjorde i sin tid. At jorden er flad er jo modbevist via videnskaben, så det vil jeg ikke mene, er det samme. Jeg ved nu heller ikke om det kræver bestemte kriterier.

Jeg vil også lige skynde mig at skrive, at jeg ikke mener, at ikke-troende er uoplyste eller lignende

Kromann skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:

Kromann skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Lige her er vi komplet uenige

jeg kunne godt tænke mig at du gad forklare mig hvordan man kan vælge at tro på noget

kan du fx vælge at tro på julemanden, eller at jorden er flad?

kræver det nogle bestemte kriterier for, at du kan vælge at tro på noget?

Som jeg ser det, kan man vælge at "åbne øjnene" for det. Det var i hvert fald det, jeg har gjorde i sin tid. At jorden er flad er jo modbevist via videnskaben, så det vil jeg ikke mene, er det samme. Jeg ved nu heller ikke om det kræver bestemte kriterier.

Jeg vil også lige skynde mig at skrive, at jeg ikke mener, at ikke-troende er uoplyste eller lignende

når jeg skriver at man vælger at tro på noget, ser jeg det som om, at det man vælger finder man mere urealistisk end hvad man fravælger. fx jeg finder det mere usandsyndligt at der findes en gud, end at der ikke gør, men jeg vælger alligevel at "tro" på at der gør.

Egon: I know. Men det "fungerer" for mig. Jeg har min tro dybt begravet i mig, så det er ikke bare et dumt påfund.

min defination af tro:

den mulighed man finder mest sandsyligt, af flere alternativer

derfor kan man ikke man vælge at tro på noget, men vælge at se bort fra mere sandsylige muligheder

Cykelmyggen Egon skrev:

PK89 skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Denne såkaldte logiske sans, hvor stammer den fra??? Er det din egen logik eller er det alverdens videnskabsmænds hypoteser, som du tillader dig at tillegne dig deres konklusioner?

Det er ikke et angreb på dig eller fordi jeg er uenig, jeg vil bare gerne høre, hvor du har fået logikken fra...
Det er netop interessant når vi taler om naturvidenskab overfor religion...

uden at det kommer til at lyde alt for fantastisk, ser jeg min logiske sans for at værende et overblik over, hvorledes de forskellige ting hænger sammen, i naturen/videnskaben, altså en forståelse af verden omkring mig. mange af mine overbevisninger er selvfølgelig bygget på baggrund af naturvidenskabelige love og dets lige.

men det der for alvor, skilder den logiske synsvinkel fra den "troendes" synsvinkel, er at den logiske netop ser sammnehængen, i ting og "rigtigheden". for mig giver det meget mening at formlen fra før: E=Mc^2 hænger sammen som den gør, min overbevisning bygger på andre naturlove og sammenhængen heraf. hvis jeg skulle se denne formel ud fra den troenes synsvinkel, behøver der ikke at være en logisk sammenhæng, for at man føler sig overbevist, her er det nok, med hvad man føler rigtigt.

sagt med ander ord, er den logiske sans en evne til at se hvorledes naturen hænger sammen, på baggrund af fundamentale naturlove, og ikke bare det, at forstå naturlovene som andre har fortalt dig

Hvordan forstår du at E=MC^2??? Hvad bygger denne forståelse på???
Den bygger naturligvis på, at du har en idé om/forståelse af hvad energi, masse osv er...
Men har du selv fået den forståelse??? eller tillegner du videnskabsmændenes forståelse for det???

Din viden/logiske sans er udelukkende bearbejdet data. Data som videnskabsmænd har fremskaffet.

Det her er en diskussion på et filosofisk plan, så derfor skal du være varsom med at tillegne dig andre menneskers forståelse... (Her siger jeg ikke at jeg på nogen måde selv forstår der anderledes end dig, men jeg forstår til gengæld forskellen på et filosofisk plan)

En lov eller en hypotese er altid skabt ud fra et givent paradigme (Kuhn). Og det er med til at skabe, på grund af paradigmet, forståelse...

Cykelmyggen Egon skrev:min defination af tro:

den mulighed man finder mest sandsyligt, af flere alternativer

derfor kan man ikke man vælge at tro på noget, men vælge at se bort fra mere sandsylige muligheder

Min definition af tro er også nærmere noget man føler er rigtigt for én. Om det er sandsynligt eller ej er mere eller mindre uvæsentligt. Et så stort spørgsmål som ens religiøse overbevisning skal man dog kunne mærke, man er overbevist om er korrekt.

Hvor bliver du af Starpen???

Her tror jeg faktisk vi ville være nogenlunde enige!!!

PK89 skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:

PK89 skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Denne såkaldte logiske sans, hvor stammer den fra??? Er det din egen logik eller er det alverdens videnskabsmænds hypoteser, som du tillader dig at tillegne dig deres konklusioner?

Det er ikke et angreb på dig eller fordi jeg er uenig, jeg vil bare gerne høre, hvor du har fået logikken fra...
Det er netop interessant når vi taler om naturvidenskab overfor religion...

uden at det kommer til at lyde alt for fantastisk, ser jeg min logiske sans for at værende et overblik over, hvorledes de forskellige ting hænger sammen, i naturen/videnskaben, altså en forståelse af verden omkring mig. mange af mine overbevisninger er selvfølgelig bygget på baggrund af naturvidenskabelige love og dets lige.

men det der for alvor, skilder den logiske synsvinkel fra den "troendes" synsvinkel, er at den logiske netop ser sammnehængen, i ting og "rigtigheden". for mig giver det meget mening at formlen fra før: E=Mc^2 hænger sammen som den gør, min overbevisning bygger på andre naturlove og sammenhængen heraf. hvis jeg skulle se denne formel ud fra den troenes synsvinkel, behøver der ikke at være en logisk sammenhæng, for at man føler sig overbevist, her er det nok, med hvad man føler rigtigt.

sagt med ander ord, er den logiske sans en evne til at se hvorledes naturen hænger sammen, på baggrund af fundamentale naturlove, og ikke bare det, at forstå naturlovene som andre har fortalt dig

Hvordan forstår du at E=MC^2??? Hvad bygger denne forståelse på???
Den bygger naturligvis på, at du har en idé om/forståelse af hvad energi, masse osv er...
Men har du selv fået den forståelse??? eller tillegner du videnskabsmændenes forståelse for det???

Din viden/logiske sans er udelukkende bearbejdet data. Data som videnskabsmænd har fremskaffet.

Det her er en diskussion på et filosofisk plan, så derfor skal du være varsom med at tillegne dig andre menneskers forståelse... (Her siger jeg ikke at jeg på nogen måde selv forstår der anderledes end dig, men jeg forstår til gengæld forskellen på et filosofisk plan)

En lov eller en hypotese er altid skabt ud fra et givent paradigme (Kuhn). Og det er med til at skabe, på grund af paradigmet, forståelse...

jeg vil lige slå fast at min logiske sans ikke er draget ind i diskussionen som foregår på et filosofisk plan, men diskussionen om at man ikke kan vælge at tro på noget

med hensyn til hvad den logiske sans bygger på er det naturligvis, på baggrund af andre menneskers beviser på hvordan naturen hænger sammen, men det ser jeg kun som et "værktøj" til forståelse. det er jo ikke sådan at man selv skal have fundet ud af de forskellige sammenhænge for at det gælder. det er kun hvis man vælger blindt at tro på noget, men ikke hvis man godt kan se den logiske sammenhæng, er det jo lige meget om man bruger andres beviser

Kromann skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:min defination af tro:

den mulighed man finder mest sandsyligt, af flere alternativer

derfor kan man ikke man vælge at tro på noget, men vælge at se bort fra mere sandsylige muligheder

Min definition af tro er også nærmere noget man føler er rigtigt for én. Om det er sandsynligt eller ej er mere eller mindre uvæsentligt. Et så stort spørgsmål som ens religiøse overbevisning skal man dog kunne mærke, man er overbevist om er korrekt.

vil det stadig føles rigtigt at tro på "gud" hvis du blev stillet et spørgsmål, om "han" eksisteret eller ej.

og et forkert svar ville resultere i din families død?

Det fleste fysiker troede (læg mærke til mit ordvalg) også at den kosmologiske rødforskydning som Hubble undersøgte, hang sammen med den gravitionelle rødforskydning indtil for få årtier siden...

Indtil dette blev modbevist ansåes dette også som viden... du kan derfor nok se at sondringen mellem tro og viden ikke er så drastisk som du antager det...

Ikke desto mindre er jeg enig i, at når et menneske vælger at tro fravælger han naturligvis også det radikalt modsatte... Det vil sige når kristendommen udnævne Jesus, som den hjemvendte messias fravælger de samtidig at han ikke er messias.... Og sådan hænger det naturligvis sammen...

Starpen skrev:Som en fortsættelse af Richard Dawkins dokumentar på DR2, så kunne det være interessant, at starte en tråd om tro. Tror du på en gud og hvilken gud tror du på? Hvorfor?

Jeg vil, i dette første indlæg, forholde mig helt neutral, for at lade folk komme med deres meninger uden modstand fra 1. indlæg.

Jeg tror ikke sådan på "gud". Jeg kan godt lide nogle af de idealer der er i forskellige religioner. De har alle nogle fornuftige ting af byde på. Dog også en masse lort. Og derfor er det svært at sværge seriøst til én tro.

Jeg synes det er svært at afskrive idéen omkring en skaber. Da det virker for svært at forsvare den udvikling vi har været igennem på jorden, som værende tilfældig. De historier der skrives om i biblen er dog dybt latterlige. Men tænker også at det er en skam hvis en flok deciple har ødelagt guds ry.

Jeg vil dog godt kunne se det morsomme i at skaberen en dag viste sig a´la den south park episode hvor at han gør.

PK89 skrev:Det fleste fysiker troede (læg mærke til mit ordvalg) også at den kosmologiske rødforskydning som Hubble undersøgte, hang sammen med den gravitionelle rødforskydning indtil for få årtier siden...

Indtil dette blev modbevist ansåes dette også som viden... du kan derfor nok se at sondringen mellem tro og viden ikke er så drastisk som du antager det...

Ikke desto mindre er jeg enig i, at når et menneske vælger at tro fravælger han naturligvis også det radikalt modsatte... Det vil sige når kristendommen udnævne Jesus, som den hjemvendte messias fravælger de samtidig at han ikke er messias.... Og sådan hænger det naturligvis sammen...

nu kender jeg ikke meget til det tilfælde du nænver, men du bekræfter jo bare forskellen mellem tro og videnskabelig rigtighed.

at tro noget som forskerne gjorde i dette tilfælde er ikke viden for mig, viden er når noget er bevist ud fra de love der allerede er bevist, det blev først til viden da man kunne bevise hvordan det hang sammen(at der så var det modsatte af hvad man troede, bekræfter imo forskellen mellem tro og videnskabelig rigtighed )

og så kan vi selvfølgelig diskutere hvorledes de fundamentale love vi i naturvidenskaben har fastslået, stemmer overens med virkeligheden, men som jeg før har nævnt i denne tråd, er det en af de mest latterlige diskussioner man kan indgå

Cykelmyggen Egon skrev:

Kromann skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:min defination af tro:

den mulighed man finder mest sandsyligt, af flere alternativer

derfor kan man ikke man vælge at tro på noget, men vælge at se bort fra mere sandsylige muligheder

Min definition af tro er også nærmere noget man føler er rigtigt for én. Om det er sandsynligt eller ej er mere eller mindre uvæsentligt. Et så stort spørgsmål som ens religiøse overbevisning skal man dog kunne mærke, man er overbevist om er korrekt.

vil det stadig føles rigtigt at tro på "gud" hvis du blev stillet et spørgsmål, om "han" eksisteret eller ej.

og et forkert svar ville resultere i din families død?

Jeg kan selvf aldrig være 112% sikker, for jeg aldrig mødt Gud, og jeg har aldrig fået beviser for, at han findes. Jeg vil dog stå fast ved, at Gud er til.

Kromann skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:

Kromann skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:min defination af tro:

den mulighed man finder mest sandsyligt, af flere alternativer

derfor kan man ikke man vælge at tro på noget, men vælge at se bort fra mere sandsylige muligheder

Min definition af tro er også nærmere noget man føler er rigtigt for én. Om det er sandsynligt eller ej er mere eller mindre uvæsentligt. Et så stort spørgsmål som ens religiøse overbevisning skal man dog kunne mærke, man er overbevist om er korrekt.

vil det stadig føles rigtigt at tro på "gud" hvis du blev stillet et spørgsmål, om "han" eksisteret eller ej.

og et forkert svar ville resultere i din families død?

Jeg kan selvf aldrig være 112% sikker, for jeg aldrig mødt Gud, og jeg har aldrig fået beviser for, at
han findes. Jeg vil dog stå fast ved, at Gud er til.

okay så må du virkelig tro på at der er en gud

Cykelmyggen Egon skrev:

PK89 skrev:Det fleste fysiker troede (læg mærke til mit ordvalg) også at den kosmologiske rødforskydning som Hubble undersøgte, hang sammen med den gravitionelle rødforskydning indtil for få årtier siden...

Indtil dette blev modbevist ansåes dette også som viden... du kan derfor nok se at sondringen mellem tro og viden ikke er så drastisk som du antager det...

Ikke desto mindre er jeg enig i, at når et menneske vælger at tro fravælger han naturligvis også det radikalt modsatte... Det vil sige når kristendommen udnævne Jesus, som den hjemvendte messias fravælger de samtidig at han ikke er messias.... Og sådan hænger det naturligvis sammen...

nu kender jeg ikke meget til det tilfælde du nænver, men du bekræfter jo bare forskellen mellem tro og videnskabelig rigtighed.

at tro noget som forskerne gjorde i dette tilfælde er ikke viden for mig, viden er når noget er bevist ud fra de love der allerede er bevist, det blev først til viden da man kunne bevise hvordan det hang sammen(at der så var det modsatte af hvad man troede, bekræfter imo forskellen mellem tro og videnskabelig rigtighed )

og så kan vi selvfølgelig diskutere hvorledes de fundamentale love vi i naturvidenskaben har fastslået, stemmer overens med virkeligheden, men som jeg før har nævnt i denne tråd, er det en af de mest latterlige diskussioner man kan indgå

Jeg har sagt det mange gange, men nu siger jeg det igen. ''En naturlov er ikke en uomtvistelig sandhed, men blot en hypotese'' citat af Karl R. Popper

Hvornår er noget så sandt??? og er det først viden når det er sandt???

Hele naturvidenskaben arbejder ud fra den hypotetisk-deduktive metode, som går ud på at falsificere hypoteser... Når en hypotese ikke kan falsificeres (indtil videre !!!!!!!) er den gældende...

Cykelmyggen Egon skrev:

Kromann skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:

Kromann skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:min defination af tro:

den mulighed man finder mest sandsyligt, af flere alternativer

derfor kan man ikke man vælge at tro på noget, men vælge at se bort fra mere sandsylige muligheder

Min definition af tro er også nærmere noget man føler er rigtigt for én. Om det er sandsynligt eller ej er mere eller mindre uvæsentligt. Et så stort spørgsmål som ens religiøse overbevisning skal man dog kunne mærke, man er overbevist om er korrekt.

vil det stadig føles rigtigt at tro på "gud" hvis du blev stillet et spørgsmål, om "han" eksisteret eller ej.

og et forkert svar ville resultere i din families død?

Jeg kan selvf aldrig være 112% sikker, for jeg aldrig mødt Gud, og jeg har aldrig fået beviser for, at
han findes. Jeg vil dog stå fast ved, at Gud er til.

okay så må du virkelig tro på at der er en gud

Jeps

PK89 skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:

PK89 skrev:Det fleste fysiker troede (læg mærke til mit ordvalg) også at den kosmologiske rødforskydning som Hubble undersøgte, hang sammen med den gravitionelle rødforskydning indtil for få årtier siden...

Indtil dette blev modbevist ansåes dette også som viden... du kan derfor nok se at sondringen mellem tro og viden ikke er så drastisk som du antager det...

Ikke desto mindre er jeg enig i, at når et menneske vælger at tro fravælger han naturligvis også det radikalt modsatte... Det vil sige når kristendommen udnævne Jesus, som den hjemvendte messias fravælger de samtidig at han ikke er messias.... Og sådan hænger det naturligvis sammen...

nu kender jeg ikke meget til det tilfælde du nænver, men du bekræfter jo bare forskellen mellem tro og videnskabelig rigtighed.

at tro noget som forskerne gjorde i dette tilfælde er ikke viden for mig, viden er når noget er bevist ud fra de love der allerede er bevist, det blev først til viden da man kunne bevise hvordan det hang sammen(at der så var det modsatte af hvad man troede, bekræfter imo forskellen mellem tro og videnskabelig rigtighed )

og så kan vi selvfølgelig diskutere hvorledes de fundamentale love vi i naturvidenskaben har fastslået, stemmer overens med virkeligheden, men som jeg før har nævnt i denne tråd, er det en af de mest latterlige diskussioner man kan indgå

Jeg har sagt det mange gange, men nu siger jeg det igen. ''En naturlov er ikke en uomtvistelig sandhed, men blot en hypotese'' citat af Karl R. Popper

Hvornår er noget så sandt??? og er det først viden når det er sandt???

Hele naturvidenskaben arbejder ud fra den hypotetisk-deduktive metode, som går ud på at falsificere hypoteser... Når en hypotese ikke kan falsificeres (indtil videre !!!!!!!) er den gældende...

jeg er klar over at ''En naturlov er ikke en uomtvistelig sandhed, men blot en hypotese'' men vi må da alligevel gå ud fra at det er den uomtvistelige sandhed, hvis vi vil bruge det til noget

noget er sandt når det passer ind (den logiske sammnhæng) i den i-forvejen-værende fundamentale naturvidenskabelig forståelse.

om det først er viden når det er sandt er jo bare et spørgsmål om hvad man kalder de forskellige ting. det der er interrasant er om den viden passer til virkeligheden, så den kan bruges. om den passer til virkeligheden kan bevises, hvis den hypotese man har opstillet stemmer overens med de fundamentale naturvidenskabelige love

Cykelmyggen Egon skrev:

PK89 skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:

PK89 skrev:Det fleste fysiker troede (læg mærke til mit ordvalg) også at den kosmologiske rødforskydning som Hubble undersøgte, hang sammen med den gravitionelle rødforskydning indtil for få årtier siden...

Indtil dette blev modbevist ansåes dette også som viden... du kan derfor nok se at sondringen mellem tro og viden ikke er så drastisk som du antager det...

Ikke desto mindre er jeg enig i, at når et menneske vælger at tro fravælger han naturligvis også det radikalt modsatte... Det vil sige når kristendommen udnævne Jesus, som den hjemvendte messias fravælger de samtidig at han ikke er messias.... Og sådan hænger det naturligvis sammen...

nu kender jeg ikke meget til det tilfælde du nænver, men du bekræfter jo bare forskellen mellem tro og videnskabelig rigtighed.

at tro noget som forskerne gjorde i dette tilfælde er ikke viden for mig, viden er når noget er bevist ud fra de love der allerede er bevist, det blev først til viden da man kunne bevise hvordan det hang sammen(at der så var det modsatte af hvad man troede, bekræfter imo forskellen mellem tro og videnskabelig rigtighed )

og så kan vi selvfølgelig diskutere hvorledes de fundamentale love vi i naturvidenskaben har fastslået, stemmer overens med virkeligheden, men som jeg før har nævnt i denne tråd, er det en af de mest latterlige diskussioner man kan indgå

Jeg har sagt det mange gange, men nu siger jeg det igen. ''En naturlov er ikke en uomtvistelig sandhed, men blot en hypotese'' citat af Karl R. Popper

Hvornår er noget så sandt??? og er det først viden når det er sandt???

Hele naturvidenskaben arbejder ud fra den hypotetisk-deduktive metode, som går ud på at falsificere hypoteser... Når en hypotese ikke kan falsificeres (indtil videre !!!!!!!) er den gældende...

jeg er klar over at ''En naturlov er ikke en uomtvistelig sandhed, men blot en hypotese'' men vi må da alligevel gå ud fra at det er den uomtvistelige sandhed, hvis vi vil bruge det til noget

noget er sandt når det passer ind (den logiske sammnhæng) i den i-forvejen-værende fundamentale naturvidenskabelig forståelse.

om det først er viden når det er sandt er jo bare et spørgsmål om hvad man kalder de forskellige ting. det der er interrasant er om den viden passer til virkeligheden, så den kan bruges. om den passer til virkeligheden kan bevises, hvis den hypotese man har opstillet stemmer overens med de fundamentale naturvidenskabelige love

se der er du inde på noget rigtigt....

men vi må da alligevel gå ud fra at det er den uomtvistelige sandhed, hvis vi vil bruge det til noget

Men der er en forskel på at antage noget er sandt og så sige at det er sandt... Og det er en vigtig ting at skelne mellem, når man skal argumentere for og imod naturvidenskab...

Derfor burde videnskabsteori indgå i folkeskolen .... haha ej
men faktum er at diskussioner mellem religion og naturvidenskab oftest foregår på et lavt niveau, hvor de fleste skriver, hvad de føler i stedet for at se på det med akademiske briller...
Nuvel....Det er måske også unfair at forlange dette, men det kan være trættende at høre på...

Sjovt som denne tråd altid flipper ud, når jeg ikke er i nærheden af en computer

Sikke en masse... Pyh. Nå, first things first: Jeg føler lidt, at folk igen blander begreberne sammen mht. tro. Jeg tillader mig derfor at gentage mig selv; der er forskel på tro. Videnskab er ikke en tro på samme måde som religiøs tro er det. Insisterer man på, at benytte ordet tro, så skal man være opmærksom på, at videnskaben er baseret på en sandsynligheds-tro. Religion er en blind tro - en tro der ikke forholder sig til udvikling.

Det næste er det vigtigste, for mig i hvert fald: Videnskaben er ikke sandheden. Jeg er helt enig. Folk flytter sig fra en teori til en anden på et split sekund og intet er sikkert med syvtommersøm. Når det så er sagt, så er der stadig en stor forskel, nemlig det, at videnskaben er en homogen masse, der adapterer sig til sine omgivelser ved, konstant at forholde sig til samfundet omkring sig og den nye viden man skaber. Religion gør en dyd i, ikke at forholde sig til nye fakta. Man lukker øjnene og nægter konsekvent at modtage ny viden. Jeg siger ikke, at man skal forkaste hele kristendommen fordi man har fundet ud af, at benytte kulstof-14 metoden (som eksempel), men der er INTET sket. Hvor videnskaben frit flyder som en flod, så er religionen en stillestående sø, der, i min næse, lugter mægtig gammel og rådden.

Jeg er også Kristen