Ludvig skrev:Alternativet? Falder valget på enten 1½år i fængsel eller 5 års fængsel og 10 års kastration til disse personer ved jeg godt hvor min rets følelse er bedst plejet..
Eftersom kastration ville være et kriminalpræventivt indgreb giver det ikke mening at snakke om dette i forhold til pleje af retsfølelse.
jeg tror ikke man behøver være særlig belæst eller kende til tanker fra hverken Fromm eller Durkheim for at være af den opfattelse af, at overskud og velstand, nød og afstumpethed i reglen går hånd i hånd. Dog finder jeg det mere skræmmende at undlade konsekvens, fordi der findes en gængs teori om årsagen.
Jeg ved ikke hvad du mener med at de 2/4 ting går hånd i hånd - formålet med at nævne de navne var for at give evt. andre interesserede mulighed for at sætte sig ind i tankerne om opfattelsen af kriminalitet som andet end følgen af nogen logisk/rationel impuls eller behov men som et naturligt og samfundsbundet fænomen og element.
For en god ordens skyld er der ingen der snakker om ikke at gribe til konsekvens, og jeg siger ikke der findes en gængs teori om årsagen til kriminalitet. Jeg fortæller, at fagkoncensus generelt er, at "nothing works". Det er den erfaring man har gjort sig i stort set alle moderne, oplyste lande fra hvor og til hvor information strømmer. Det betyder altså, at trods de mange forskellige initiativer der er iværksat (aktiv indgriben kontra laissez-faire, hårde straffe, milde straffe, drakonisme, blødsødenhed) ud fra de og de politiske eller andre former for overbevisninger, så er kriminaliteten meget den samme.
Hvis du konkret vil diskutere (medicinsk) kastration kan vi godt gøre det, men diskussionen vil blive pænt kortvarigt. Jeg kan hverken ud fra en fagmæssig eller personlig vinkel finde det lægeetisk forsvarligt at gribe til den slags.
Det overrasker mig derimod, at initiativer som 3-strikes ikke får mere opmærksomhed. En sådan regel ville ikke stride mod de værdier vi har i vores land, men ville netop give rum til small timers og andre fuck-ups, og ville sågar give hårde forbrydere ikke én men to chancer. Det er desuden noget i stilen af 8/10 der anklages i byretten som er kendte ansigter. Derved vil både retsfølelsen ("Nu har vi givet nok chancer - NU falder hammeren") og det kriminalpræventive (låse folk der begår kriminalitet igen og igen trods de flere chancer de har fået) blive plejet.