Pzyrex skrev:Mussetrussen skrev:Det har også den ekstra fordel at det minimerer risikoen for parring, hvilket jeg efterhånden anser for værende en småpatetisk, underlødig omgang bizar behovstilfredsstillelse, som jeg får stor fornøjelse ud af ikke at deltage i. Ja, man har vel sine særheder.
Damn. Anser du parring som småpatetisk, bizar behovstilfredsstillelse? Hvor gammel er du? Har du fået målt dit testosteronniveau? Det lyder lidt, undskyld jeg siger det, sørgeligt og trist. Jeg kan godt se fordelen i, at have et decideret sovekammer, hvor søvn prioriteres over alt andet, men at sove alene, adskilt fra sin kone/kæreste uden "risiko" for parring forekommer mig godt nok bedrøveligt. Dette skal i øvrigt ikke ses fordømmende, jeg er blot oprigtigt nysgerrig, idet det adskiller sig så markant fra mine egen tilgang.
Jeg har nærmest indrettet mit soveværelse med fokus på parring; stort LED-fjernsyn med Google Chrome således der er adgang til Netflix med alle scorefilmene indlagt som favoritter, dæmpet belysning med Phillips Hue som styres af min iPhone, køkkenrulle i sengebordene, elektroniske mørklægningsgardiner som ligeledes styres via min iPhone mv.
Spøg til side så er det der slår mig som det mest mærkværdige, at du sover alene, når du rent faktisk har en kone. At sove med sin kæreste/kone er, for mig, noget af det dejligste. Det forstår jeg slet ikke du vil/kan undvære. Måske det blot er et eller andet dyrisk tryghedsbehov, men jeg forstår simpelthen ikke, at du har lyst til at ligge og sove alene.
Jeg er 42. Jeg har bare altid fundet det irriterende at sove ved siden af andre. Dobbeltdyner og ligge i ske og nusning er noget fanden har opfundet. Jeg får mild klaustrofobi af det. Jeg har brug for ekstrem plads omkring mig og har altid bedst kunnet lide at sove alene. Og parringsakten har jeg altid fundet forholdsvis grænseoverskridende. Det er for intimt på en måde. Jeg bryder mig faktisk ikke om det, og gør hvad jeg kan for at fjerne eller reducere enhver form for lyst. Vi har personer i vores omgangskreds som nærmest lever for at gnubbe deres kønsdele mod hinanden, og jeg er klar over at de fleste synes det er en vital del af livet, men som sagt, man har vel sine særheder. Konen har heldigvis kendt mig +10 år og har affundet sig med mine antipatier.