For et par dage siden bestilte jeg en bøtte "bodymin" multivitamin- og mineraltilskud, samt en bøtte D3-vitaminer. Alt er fint, og jeg fik dem i dag.
Når jeg kigger bag på dem står der jo hvor meget de dækker af det daglige vitamin behov i forhold til en "almindelig" dansker. Jeg ser jo så, at alle vitaminer ligger på 100%, og nogle endda over. D-vitaminerne ligger på hele 700% i forhold til GDA.
Jeg ved godt, at GDA selvfølgelig ikke er en ordentlig faktor for hvor store mængder af forskellige vitaminer jeg skal have, men når jeg samtidig spiser en god del grøntsager ved siden af, og der er d-vitamin i begge produkter, vil jeg så ikke få for mange vitaminer og mineraler? Synes flere gange jeg har læst, at det er mere usundt at få for mange end for lidt vitaminer, og vil derfor gerne høre nogle af jer andres tanker omkring det?
På forhånd tak








