Jeg skal se om jeg kan være lidt behjælpelig. For det første vil jeg gerne pointere at jeg ikke er helt tilfreds med dit brug af ordet "program". Fred være med at du siger program, men det giver mig en association af at du ikke er klar over hvordan en ordentlig træningsplan ser ud. Et godt "program" er ikke et stykke papir hvor der står øvelser, sets, reps, kg osv., det er en overordnet plan over i hvilke perioder du har hvad som fokus og hvordan den samlede fysiske træning er struktureret, med progression, forbehold for in- og offseason, og hvad der nu ellers måtte være. Det en træner kan give dig er en overordnet ysisk træningsplan, som strækker sig over flere uger/måneder. Hvor meget der vil blive lagt vægt på hvad der laves på det enkelte workout, kan jeg ikke udtale mig om. Lille sidespring, men jeg synes det var vigtigt at få med.
Hvis du vil blive en bedre fodboldspiller, er 2 gange om ugen ikke optimalt. Jeg gider ikke sætte mig ind i hvorfor det forholder sig sådan eller hvad du skal gøre, bare du selv sørger for at hæve det antal.
Vægttræningen bør ikke udgøre en stor del af fodboldspilleres samlede fysiske træning. At få trænet noget alaktisk- power og kapacitet, er mere væsentligt. Dette gøres gennem sprinttrænig, som du for øvrigt bør læse en hel del om, da de fleste sportsklubbers forsøg på at lave sprinttræning er patetisk og stupidt. Siden du også skal kunne hoppe højere, er springtræning selvfølgelig også en ganske fornuftig idé. Der ligger en glimrende tråd om springtræning herinde, læs den og lær.
Da en fodboldkamp varer 90 min, er det også vigtigt du har en god kondition. Men lad nu være med at løbe 847km hver dag, i håb om at det gør dig til en bedre fodboldspiller. Træningen på dette punkt må meget gerne ligne et typisk arbejdskrav i fodbold, altså kort arbejde, og tilsvarende korte pauser.
Endelig kan vi begynde at snakke om vægttræning. Mit råd på det område, ligner meget hvad QB har foreslået, med en squat-variant, horisontal pres-variant, træk-variant, hofteekstenstionsøvelse og høj volumen mavearbejde. Sidstnævnte kan du læse om i en tråd der er igang for tiden, som omhandler at træne mave hver dag. Jeg vil også anbefale noget prehab og lidt disko, hvis du lyster. Jeg forventer i øvrigt at du er godt i gang med at læse artikler fra de hjemmesider der er blevet linket til fra dit andet topic.
Vægttræningen bør være ekstensiv, altså ikke noget med maksforsøg, failure træning og hvad ved jeg. Der er tid og sted for alting, og hvis du ikke kan få hyret en coach, så må du selv planlægge hvornår der skal holdes igen i vægtrummet, hvornår der skal gives gas, og hvornår i løbet af sæsonen du bør have hvilke parametre af den fysiske træning som førsteprioritet. Der en hel del planlægningsarbejde, og der er ingen der har sagt at det er let.
Læs, læs og læs og når du har gjort det så læs endnu mere. Det tager tid at blive klog på træning, især så kompliceret træning som sportstræning er. Spørg hvis du er i tvivl, men lad være med at spørg om alt for meget før du har fået læst en god sjat. Mange spørgsmål er overflødige, hvis man har læst de rigtige steder, og jeg har vist efterhånden givet dig en god del steder at læse. Sæt i gang.