70kg
Kender i det? Man bare har en skæbnevægt. En eller anden vægt, der hjemsøger dig i drømmeland, lokker dig til rave op i træningscentret som en anden fitnesszombie - igen og igen. En vægt som alle dine løft blegner i forhold til. Vægtløftets mytologiske david - lille, men særdeles magtfuld.
Jeg har sådan en vægt, 70kg. Tallet i sig selv emmer af spot og latter.
"Haha. Din taber. Du vil aldrig kunne løfte mig. Du er for svag!"
Og som en anden skizo, bliver jeg irriteret over denne hån, og pumper endnu hårdere - uge ud og uge ind. For en dag skal de 70kg, i bænkpres vel og mærke, nok komme op - og det på en pæn måde.
Det var i militæret jeg første gang forsøgte mig med 70kg. Kan stadig huske min sergents koleriske ansigt, kiggende ned på mig med en 180 graders vending fra bænkens synspunkt. Brøler ned på mit syndige ansigt, mens han tvinger mig igennem den ene forced rep efter den anden.
Dengang kunne jeg tage 70kg - troede jeg.
Men når jeg så sneg mig op en stille aften, og forsøgte mig med den sagnomspundne bænk, som al træning for de fleste pumpere centrere sig om, så kneb det med de 70kg. Jeg var simpelthen bare ikke stærk nok - og det blev jeg heller ikke igennem resten af min værnepligt.
Da jeg kom hjem lagde jeg det hele lidt på hylden. Nu var jeg stærk nok - nu var jeg buff nok. Jeg ignorerede selvfølgelig det faktum, at jeg aldrig havde lavet en benøvelse i mit liv, og mine guns var tyndere end en hindbærroulade fra netto (og for at blive i de industrielle taberkager, så har jeg nu idag en citronmåne om livet).
Men af en eller anden grund, så fik jeg slæbt mig selv op i pumpergrotten. Og ved et tilfælde, havnede jeg en dag på bodylab.dk's hjemmeside. Eller det var faktisk på tip fra en kammerat, for det kunne jo være man skulle prøve det der proteinpulver... Jeg så linket:
"Vil du være stor og stærk"
og så tænkte jeg,
"Hmm tjah... Ja hvorfor egentlig ikke?"
Og det blev så mit møde med bb.dk.
Jeg fik, efter meget besvær, lavet mig en styrkecyklus og en log, og gik igang med at pumpe. Og gæt hvad jeg satte mit 100% løft ud fra i bænk? Ja nemerlig, 70kg. Selvom jeg har løftet 65kg 10 gange, så har jeg aldrig turde løfte de 70kg.
Måske fordi jeg har frygtet følelsen af failure. Når du hiver stangen ud af racket med lyden af en sløv sabel der bliver trukket af skeden. Og du mærker bare, at den er alt for tung. Den er så tung, at din hjerne dropper projektet, og giver sig i kast med det hjerne nu laver når de har givet op. Og du sænker den ned på patkassen, hvor den bare bliver liggende. Som om 1000 små dæmoner med sadistiske hitlergrin der hendleder tankerne på jokeren fra batman (på speed self), har valgt at sætte sig på den, og med spottende latter tynger den tværs igennem dit vakkelvorne legme. Du kan ligeså godt opgive det, og den møjsommelige og smertefulde tur med at rulle stangen ned over dunken, kan begynde...
Men træerne vokser vist ind i himlen, og 70kg er trods alt 15kg under min skrivende kropsvægt. En cyklus kom til sin ende. Jeg smed skiverne på, kiggede på min væreste fjende og min bedste ven, og tænkte, nu skal det satme være. Og den kom op. Ikke 1 gang, heller ikke 2 gange, nej 5 gange i god stil - og det gentaget 4 gange i træk. Og når man så smider den tilbage i racket med et metalisk knald, og ligger lidt og mærker energien forlade kroppen. Hvor man bare slapper af og føler suset fra 1 års skæbnevægt, så kan jeg ikke lade være med at tænke.
"Det var sku da nemt nok. Gad hvide hvordan 80kg vil føles?"