.Jeg er lige flyttet ind i en ny lejlighed med min kæreste. Inden vi sagde ja til lejligheden spurgte vi viceværten hvad man kan få af tv/internet, og vi fik afvide vi ku få Yousee. Det passede mig fint, da vi så bare kunne rykke vores abonnement med over i den nye. Vi flyttede ind her den 1 maj. Efter nogle dage opdager jeg at vi ikke kan tage en masse af vores kanaler. Jeg ringer til Yousee, og de prøver at hjælpe alverdens over telefonen - intet hjælper. De sender nogle nye kabler - lige lidt hjælper det. De vælger så at sende en tekniker ud for at kigge på det. Da teknikeren kommer og kigger i teknik skabet, ser han installationen af forstærkeren er helt hen i vejret. Noget med der ingen skærme var monteret på ledninger(Kan ikke huske det helt 100, men noget i den dur), og det så kan ødelægge nogle af de frekvenser, hvor de kanaler vi ikke kan se, er på. Det tager en times tid at tjekke det hele, lave det, og genindlæse kanalerne. Har fået en regning på 1221 kr nu. Men kan det virkelig passe det er mig som skal betale den? Jeg mener, jeg har ikke installeret det. Vi flyttede ind i vores gode tro om vi kunne køre alle vores yousee kanaler. Er det ikke udlejer som skal betale for at tingene ikke har været i orden? Fremlagde det for viceværten og han vil gå videre med det. Men har på fornemmelsen han mener vi skal betale for at lave deres egen fejl.






