Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 65802 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049605 indlæg i 100423 emner
0 nye indlæg i dag
Der er rigtigt mange som ligger videoer ind på forummet, hvor de ønsker at få deres teknik tjekket efter. Det er helt sikkert positivt. Der gemmer sig rigtigt mange unge gutter ude omkring i de danske centre, som har en ussel og potentielt skadesfremkaldende teknik. Men over i den anden grøft gemmer de tekniske fluekneppere sig. Dem som har fået den ide, at ”god” teknik er en statisk størrelse, hvor en given øvelse kun kan udføres på en bestemt måde.
Det kunne være klasse eksemplet på et olympisk squat. Det er ganske rigtigt et flot squat, og laves det af en person med perfekte proportioner, så vil der sjældent være en finger at sætte på udførslen. En person med de rette proportioner i forhold til olympisk squat vil have en lang ryg og korte lårbensknogler. En sådan bygning gør en i stand til at holde ryggen meget lodret, og de korte lårben gør at de ikke engang får en særligt udtalt knævandring, til trods for at det er det som kendetegner et olympisk squat. I flueknepperens øjne er det ”textbook” squatting, og betegner hvordan et squat skal se ud. Det kunne selvfølgelig være en hvilken som helst anden squat teknik som danner grundlag for hvad der er korrekt. Spørge man en WSB tilhænger, så er den korrekt måde at squatte på, bred ben stilling, hoften tilbage og så lidt knævandring som muligt.
Problemet opstår, når en person kun accepterer at der er en korrekt måde at squatte på. Og ofte er den slags personer også meget detalje orienteret. Man kan argumentere for, at det er helt fint at være pernitten med teknikken, hvis man er styrkeløfter eller vægtløfter, og igennem bedre teknik kan hente flere kg. Men langt de fleste træner udelukkende af kosmetiske årsager. Hvor god form og udførsel er vigtig for alle uanset om man er styrkeløfter, vægtløfter, bodybuilder eller hobbyløfter, så er det omvendt ligeså vigtigt, at man ikke bliver besat af tanken om at ens løft skal se ud på en bestemt måde.
Det er vigtigt at slå fast, at individuelle forskelle i kropsbygning, altid vil give variationer i den tekniske udførsel. Hvis man vi igen kigger på det olympiske squat, så vil en person med den rette højde og de rette ekstremitetslængder kunne udføres et olympisk squat lige efter bogen. Mens en meget høj person med meget lange lårbensknogler, aldrig vil kunne udføre et olympisk squat på samme måde. Det ville være unfair, at forlange at en person der er bygget sådan, skulle kunne udføres et olympisk squat på samme måde som personen der er bygget til det. En høj person med lange lårbensknogler vil have meget svært ved at undgå en vis fældning af overkroppen, og knævandringen vil være noget mere udtalt.
Dermed ikke sagt, at alle tekniske udførsler kan være lige gode. Der vil altid være en lang række retningslinjer som gælder for alle. I squat kunne det eksempelvis være at hælen ikke må lette under udførslen. Eller at man undgår at krumme eller hyperekstendere lænden under dødløft. Der vil altid være en lang række universelle regler som gælder for alle. Men slutresultatet behøver på ingen måde se ens ud. Og det skyldes selvfølgelig, at folk er bygget forskelligt.
Men det er ikke kun kropsbygning og proportioner som afgør den tekniske udførsel. Der findes også øvelsesvarianter, som retfærdiggører en anderledes udførsel. Det kunne eksempelvis være seated cable rows. De fleste laver øvelsen ved at sidde oprejst, og holde ryggen ret, og al bevægelse sker kun i armene. Men man skal ikke mange år tilbage i tiden før det var almindelig praksis blandt bodybuildere, at lave seated cable rows ved at læne sig forover med hele overkroppen på excentriske fase, med det formål at få et mere intenst stræk i den brede rygmuskel. Det uvidende form-politi vil med garanti rynke på næsen over en sådan udførsel. Udelukkende fordi man ikke ved bedre, og samtidig tror, at der findes en universel regel for hvordan en cable row skal udføres.
Det samme gælder mere løs form. De tekniske fluekneppere accepterer ikke løs form. Det første man lærer på form-politiskolen er, at alle øvelser skal udføres med mindst mulig involvering af andre muskelgrupper, og med kroppen helt i ro. Det gør sig da helt sikkert også gældende for langt de fleste øvelser. Det er tåbeligt at ligge og danse limbo på bænken i bænkpres, for at kunne løfte ekstra kg. Det er skadesfremkaldende, og ikke befordrende for en effektiv brysttræning. Omvendt, så findes der mange øvelser, hvor en smule moment er en fordel. Barbell curls kan køres meget tungere, hvis man snyder en lille smule. Det samme gælder bent over barbell rows. Det kræver bare en lille smule selvjustits, og en erkendelse af hvornår det bliver for meget. Lidt snyd er godt, for meget synd er rigtigt, rigtigt skidt.
Pointen med denne apropos er som nævnt ikke at sige, at man bare kan køre øvelserne som man lyster, og at alle udførselsformer er acceptable, uanset om man kører dem som Diesel Weasel eller som Mikhail Koklyev. Pointen er, at der er mange udførselsformer som falder ind under korrekt teknik, og det er håbløst at jagte en bestemt teknik, hvis den enten ikke passer til ens kropsbygning, eller ikke er befordrende for de mål man har med træningen.
Man skal huske, at for langt de fleste så handler træningen ene og alene om at skabe fysiologiske tilpasninger i kroppen, med det formål at få den styrke og muskelmasse man efterstræber. Bevares, der er altid plads til at optimere ens teknik. Men hvis man allerede har en ganske god teknik, og kun træner for at få en flottere krop, så er det tvivlsomt hvor meget man henter ved konstant at fluekneppe teknik.
28. feb 2013, 11:22