Uncharted-serien (PS3)
Spiller denne serie igennem igen i tiden, og den er bare fantastisk underholdende. Man bliver helt investeret i castet, selvom historien i sig selv måske ikke er så fantastisk. Det er nok pga. præsentationen (lyd og grafik), som må siges at være en af de bedste i spilsammenhæng overhovedet! Specielt i 2'eren.
Jeg elsker, at spillene er lineære. Ikke så meget pis og sidegøgl - til gengæld er der bare tryk på hele tiden, så man holdes til ilden. Det opleves virkelig, som om man spiller sig igennem en god film i action/adventure-genren.
Skal man være lidt negativ, så er der til tider nogle temmeligt store spikes i sværhedsgraden, der kan gøre enkelte passager frustrerende. Heldigvis starter man aldrig specielt langt tilbage. Et andet problem er, at spillets 'platforming' kan være forvirrende, fordi det ikke altid er lige til at gennemskue, hvor man kan og ikke kan hoppe hen. Dybest set handler det bare om at gennemskue den præcise rute, som udviklerne har tænkt sig.
Samlet set får serien 9 ud af 10 stjerner
Så har jeg ellers lige fået skaffet The Witcher 2 til pc, som jeg glæder mig til at prøve kræfter med. Ser helt tåbeligt flot ud. Nogen, der allerede har været igennem det?







.

