Det havde også været en fordel, hvis denne såkaldte "arbejdskraft" var mere kvalificeret. Ser man på Pisa Etnisk fra 2013 (tallene er fra 2012) er det ca. halvdelen af eleverne med indvandrerbaggrund, der har utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer (jeg tror, at det betyder, at de ikke kan regne). For etniske danskere er det 13 procent. 2-3 procent af eleverne med indvandrerbaggrund er blandt de dygtigste. Det tilsvarende tal for etniske danskere er 11 procent.
Konklusion: proletariatet af indvandrere, der ikke arbejder vil bare vokse og vokse. Det danske arbejdsmarked kan umuligt bruge så mange mennesker, der savner helt basale færdigheder. Det ville måske også have været noget man kunne tilgive, hvis de bare var tilfredse med at være bistandsklienter. Men de er ikke tilfredse. Utrolig mange er overbeviste om, at det danske samfund er imod dem, at de er ofre for diskrimination mv. - noget pæne danskere understøtter dem i at mene. Men som kultursociolog Mehmet Necef fortæller i begyndelse af dette indslag er denne opfattelse dybt bekymrende, fordi den understøtter dem i at mene, at de kan opføre sig som de vil:
https://www.youtube.com/watch?v=HpWjkmDwSfs. Han peger også i denne video på, at denne "offermentalitet" bidrager til, at man opretter egne regler og kan finde på at storme en skadestue (fra 2:45):
https://www.youtube.com/watch?v=HDW56xdOsQk&t=477s. Det skal blive spændende at se i fremtiden, hvad dette voksende proletariat af bistandsklienter vil gøre mod det samfund, de mener har "smadret deres liv" (som Necef udtrykker det i førte video).