Dogmer og moddogmer i træningskulturen

[Rasmus Thorup]

Læs artiklen her:

artikler/diverse/diverse/dogmer-og-moddogmer-i-trningskulturen.html

Stil spørgsmål eller kom med dine kommentar til artiklen i denne tråd.

Interessant. Minder mig lidt om Kuglens lille indlæg om dogmer. Men spændende og interessant. Især den der med 3xFB om ugen er gudeprogrammet - det er virkelig blevet et dogme.

Desuden altid rart med nogle artikler

så hvilket grundlag ligger under for at 2x2 split er bedre end 3gange fullbody? Altså nu ved jeg jo ikke så meget igen om det, jeg er jo forholdsvis ny herinde men altså med 2split kommer du jo kun musklerne igennem 2 gange, og med 3gange fullbody 3gange? Forstår det ikke helt :/

Synes det er rigtig fint med et opgør med de dogmer, der huserer i vores lille verden, og der er rigtig mange interessante synspunkter, som mange af de lidt mere uskeptiske motionister m.m. kunne drage rigtig god nytte af.

Mht. om man kan øge muskelmasse og tabe sig samtidig, er jeg dog noget uenig i den måde det bliver fremstillet på af 2 årsager:
1) Jeg kan ikke rigtig mindes, at jeg nogensinde har opfattet det som et dogme, at det skulle være umuligt at tabe sig og øge sin muskelmasse simultant. Adskillige livsstils- og reality shows har i hvert fald modbevist den påstand, idet jeg gentagne gange har set svært overvægtige mænd og kvinder øge deres muskelmasse samtidig med, at fedtet drev af dem.
2) Når det er sagt, er virkeligheden for de fleste af brugerne herinde, samt de øvrige danske motionister, der ikke vejer 200 kg som udgangspunkt, dog en helt anden, da det ikke er umuligt for en ung fyr med en bf% på 15 at øge muskelmasse og tabe fedt samtidig, men ualmindeligt svært og ikke særlig hensigtsmæssigt.

Derfor synes jeg faktisk, at der tilnærmelsesvis er evidens for at sige, at man ikke kan tage muskler på mens man smider fedt, når man er 18 år gammel, vejer 75 kg og har en bf% på 15. For selvom det teknisk set ikke er umuligt, ville det være meningsløst ikke at råde ham til at anvende bulke/cutte approachen, hvis han gerne vil ændre sin krops udseende.

Derfor synes jeg faktisk, at der tilnærmelsesvis er evidens for at sige, at man ikke kan tage muskler på mens man smider fedt, når man er 18 år gammel, vejer 75 kg og har en bf% på 15. For selvom det teknisk set ikke er umuligt, ville det være meningsløst ikke at råde ham til at anvende bulke/cutte approachen, hvis han gerne vil ændre sin krops udseende.

Det passer simpelthen ikke. Hvis man har de stats du nævner dér og er utrænet vil man oftest kunne øge muskelmassen og sænke fedtmassen ved at begynde at træne (og ja det er der masser af studier på utrænede der dokumenterer, så det er slet ikke svært). Snakker vi derimod om en der allerede har trænet i et års tid er det selvfølgelig en anden situation, men så må man også forvente at han er startet fra et endnu ærgerligere punkt.
Dér hvor dette dogme oftest skærer i øjnene, er når utrænede får at vide at man ikke kan øge muskelmasse og sænke fedtmassen samtidig, for det kan de altså godt. Dermed vil jeg ikke sige om det er bedre end alternativet, men det er helt sikkert forkert at sige at det ikke kan lade sig gøre. For folk der har normalt til høj fedtprocent vil jeg endda mene at det er måden at gøre det på.

[Hjemmeside]

Interessant. Minder mig lidt om Kuglens lille indlæg om dogmer. Men spændende og interessant. Især den der med 3xFB om ugen er gudeprogrammet - det er virkelig blevet et dogme.

Desuden altid rart med nogle artikler

Det var nu selvsamme forfatter som skrev artiklen og som skrev indlægget om dogmer! Kuglen har muligvis kommenteret noget af det, men det var incognito der skrev emnet...

Interessant. Minder mig lidt om Kuglens lille indlæg om dogmer. Men spændende og interessant. Især den der med 3xFB om ugen er gudeprogrammet - det er virkelig blevet et dogme.

Desuden altid rart med nogle artikler

Det var nu selvsamme forfatter som skrev artiklen og som skrev indlægget om dogmer! Kuglen har muligvis kommenteret noget af det, men det var incognito der skrev emnet...

Ja det ser jeg nu. My bad.

Derfor synes jeg faktisk, at der tilnærmelsesvis er evidens for at sige, at man ikke kan tage muskler på mens man smider fedt, når man er 18 år gammel, vejer 75 kg og har en bf% på 15. For selvom det teknisk set ikke er umuligt, ville det være meningsløst ikke at råde ham til at anvende bulke/cutte approachen, hvis han gerne vil ændre sin krops udseende.

Det passer simpelthen ikke. Hvis man har de stats du nævner dér og er utrænet vil man oftest kunne øge muskelmassen og sænke fedtmassen ved at begynde at træne (og ja det er der masser af studier på utrænede der dokumenterer, så det er slet ikke svært). Snakker vi derimod om en der allerede har trænet i et års tid er det selvfølgelig en anden situation, men så må man også forvente at han er startet fra et endnu ærgerligere punkt.
Dér hvor dette dogme oftest skærer i øjnene, er når utrænede får at vide at man ikke kan øge muskelmasse og sænke fedtmassen samtidig, for det kan de altså godt. Dermed vil jeg ikke sige om det er bedre end alternativet, men det er helt sikkert forkert at sige at det ikke kan lade sig gøre. For folk der har normalt til høj fedtprocent vil jeg endda mene at det er måden at gøre det på.

Fik vist ikke formuleret mig tydeligt nok. Forudsætningen for det jeg skrev, er naturligvis at vores omtalte "forsøgsperson" ikke er utrænet, men har en rimelig portion træningserfaring, og det er netop her, jeg synes dogmet kommer til sin ret.

Jeg er fuldt enig i den sidste sætning.

hvilket indlæg er det jeg har skrevet/kommenteret som i snakker om? jeg er sq faldet af i svinget

:? hvilket indlæg er det jeg har skrevet/kommenteret som i snakker om? jeg er sq faldet af i svinget

Det var bare min hukommelse der svigtede... Tænkte på det her indlæg:

viewtopic.php?t=7617&highlight=dogmer

I min hukommelse var det dig der havde skrevet det, men det var jo incognito, så glem jeg sagde det

Nåede aldrig rigtig at få svar på mit spørgsmål, jeg ved godt spørgsmål ikke høre hjemme i debatter, men... Please? :p

så hvilket grundlag ligger under for at 2x2 split er bedre end 3gange fullbody? Altså nu ved jeg jo ikke så meget igen om det, jeg er jo forholdsvis ny herinde men altså med 2split kommer du jo kun musklerne igennem 2 gange, og med 3gange fullbody 3gange? Forstår det ikke helt :/

pointen er ikke at 2x2 nødvendigvis er bedre end fullbody, men at 3xFB ikke nødvendigvis er det bedste.

Under alle omstændigheder indbefatter 2x2 jo en træning mere, og dermed sandsynligvis en større netto arbejdsbyrde og da der er et positivt dosis respons forhold mellem træningsbyrde og resultat, må man forvente at det er bedre at træne 4 gange om ugen end 3.

God artikel Incognito.

Jeg er iøvrigt helt enig i problematikken som fremføres i artiklen. Specielt når man tænker på at jeg har været medvirkende til at cementere mange af de dogmer som hersker på diverse fora.

Det har dog ikke været hensigten, at skabe disse dogmer. Det er desværre en balancegang, som kan være svært at opretholde. Enten risikerer man at skabe diverse dogmer, eller også sender man budskabet at alle principper kan være lige gode afhængigt af hvilke forudsætninger vi diskutter udfra. Og det er jo i høj grad ikke tilfældet.

Specielt failure-trænings diskussionen har været en kæphest for mig, fordi jeg igennem mine næsten 15 års træning, har set mange som har brændt sig selv ud på failure træning og forced reps, og som har stået pinligt stille i mange år, uden at reagere på det overhovedet. Samtidig har failure-træning fortalerne været meget dygtige til at skabe en lang række myter, såsom "man kan ikke stimulere vækst uden at presse sig selv til grænsen". Disse myter har bare været benzin på bålet for mit vedkommende. Det er nemlig åbentlyst tydeligt, at muskelvækst IKKE er afhængig af hvorvidt man træner til failure eller ej. Min kamp imod disse myter har måske skabt et forkert budskab om at failure træning er det onde selv, men det har på ingen måde været hensigten. Budskabet er at failure-træning ikke er nødvendigt for fremgang, og det bør doseres klogt. Kan man ikke administrere failure-træning, så får man bedre fremgang ved helt at holde sig fra det.

Iøvrigt godt med en artikel som giver mulighed for en lidt anderledes og mere kødfuld diskussion.

God artikel Incognito.

Jeg er iøvrigt helt enig i problematikken som fremføres i artiklen. Specielt når man tænker på at jeg har været medvirkende til at cementere mange af de dogmer som hersker på diverse fora.

Det har dog ikke været hensigten, at skabe disse dogmer. Det er desværre en balancegang, som kan være svært at opretholde. Enten risikerer man at skabe diverse dogmer, eller også sender man budskabet at alle principper kan være lige gode afhængigt af hvilke forudsætninger vi diskutter udfra. Og det er jo i høj grad ikke tilfældet.

Specielt failure-trænings diskussionen har været en kæphest for mig, fordi jeg igennem mine næsten 15 års træning, har set mange som har brændt sig selv ud på failure træning og forced reps, og som har stået pinligt stille i mange år, uden at reagere på det overhovedet. Samtidig har failure-træning fortalerne været meget dygtige til at skabe en lang række myter, såsom "man kan ikke stimulere vækst uden at presse sig selv til grænsen". Disse myter har bare været benzin på bålet for mit vedkommende. Det er nemlig åbentlyst tydeligt, at muskelvækst IKKE er afhængig af hvorvidt man træner til failure eller ej. Min kamp imod disse myter har måske skabt et forkert budskab om at failure træning er det onde selv, men det har på ingen måde været hensigten. Budskabet er at failure-træning ikke er nødvendigt for fremgang, og det bør doseres klogt. Kan man ikke administrere failure-træning, så får man bedre fremgang ved helt at holde sig fra det.

Iøvrigt godt med en artikel som giver mulighed for en lidt anderledes og mere kødfuld diskussion.

Må indrømme at jeg ikke kan huske den helt men i din artikl "Når besættelsen har en pris"( hvilket var virkelig interesant læsning)
skriver du da ikke som om at den slags træning ikke skal dyrkes? eller har jeg misforstået det?

Specielt failure-trænings diskussionen har været en kæphest for mig, fordi jeg igennem mine næsten 15 års træning, har set mange som har brændt sig selv ud på failure træning og forced reps, og som har stået pinligt stille i mange år, uden at reagere på det overhovedet. Samtidig har failure-træning fortalerne været meget dygtige til at skabe en lang række myter, såsom "man kan ikke stimulere vækst uden at presse sig selv til grænsen". Disse myter har bare været benzin på bålet for mit vedkommende. Det er nemlig åbentlyst tydeligt, at muskelvækst IKKE er afhængig af hvorvidt man træner til failure eller ej. Min kamp imod disse myter har måske skabt et forkert budskab om at failure træning er det onde selv, men det har på ingen måde været hensigten. Budskabet er at failure-træning ikke er nødvendigt for fremgang, og det bør doseres klogt. Kan man ikke administrere failure-træning, så får man bedre fremgang ved helt at holde sig fra det.

I forbindelse med lige præcis forced reps, er der noget jeg har spekuleret på et stykke tid, og som du højst sandsynligt kan svare mig på:

Hvis det er muligt at respondere positivt på forced reps og få gode gains i forbindelse hermed, vil man så ikke få "skæve" gains i forhold til de øvelser, man ikke kan force i? Eksempelvis vil man så respondere godt på fx bænkpres, fordi det er en øvelse, der er nem at force i, og respondere mindre godt på fx dødløft, fordi det er den øvelser, der er nærmest umulig at force i?

Hvis ovenstående ikke har noget på sig, hvad er så formålet i at force, hvis ikke det er at give træningen en ekstra dimension?

Håber ikke det blev for kringlet, ellers skal jeg med glæde uddybe

Specielt failure-trænings diskussionen har været en kæphest for mig, fordi jeg igennem mine næsten 15 års træning, har set mange som har brændt sig selv ud på failure træning og forced reps, og som har stået pinligt stille i mange år, uden at reagere på det overhovedet. Samtidig har failure-træning fortalerne været meget dygtige til at skabe en lang række myter, såsom "man kan ikke stimulere vækst uden at presse sig selv til grænsen". Disse myter har bare været benzin på bålet for mit vedkommende. Det er nemlig åbentlyst tydeligt, at muskelvækst IKKE er afhængig af hvorvidt man træner til failure eller ej. Min kamp imod disse myter har måske skabt et forkert budskab om at failure træning er det onde selv, men det har på ingen måde været hensigten. Budskabet er at failure-træning ikke er nødvendigt for fremgang, og det bør doseres klogt. Kan man ikke administrere failure-træning, så får man bedre fremgang ved helt at holde sig fra det.

I forbindelse med lige præcis forced reps, er der noget jeg har spekuleret på et stykke tid, og som du højst sandsynligt kan svare mig på:

Hvis det er muligt at respondere positivt på forced reps og få gode gains i forbindelse hermed, vil man så ikke få "skæve" gains i forhold til de øvelser, man ikke kan force i? Eksempelvis vil man så respondere godt på fx bænkpres, fordi det er en øvelse, der er nem at force i, og respondere mindre godt på fx dødløft, fordi det er den øvelser, der er nærmest umulig at force i?

Hvis ovenstående ikke har noget på sig, hvad er så formålet i at force, hvis ikke det er at give træningen en ekstra dimension?

Håber ikke det blev for kringlet, ellers skal jeg med glæde uddybe

Formålet med forced reps er jo såmen bare at skabe en mere udtalt muskeprotein degradation, med dertil følgende hypertrofi-respons til følge. At der er nogle øvelser hvor man ikke kan lave forced reps betyder ikke det store. Iøvrigt er det ikke nødvendigvis et positivt tegn, at man får positive resultater ud af forced reps. Det gør de fleste nemlig i starten, hvor vægtbelastningen ikke er så stor, og dermed ikke giver en stor systemisk belastning. Når man efter flere års træning begynder at få seriøse kg på stangen, så begynder failure-træning og forced reps at tære mere på ressourcerne, og man skal pludselig til at dosere disse metoder, hvis man ønsker kontinuerlig fremgang.

God artikel Incognito.

Jeg er iøvrigt helt enig i problematikken som fremføres i artiklen. Specielt når man tænker på at jeg har været medvirkende til at cementere mange af de dogmer som hersker på diverse fora.

Det har dog ikke været hensigten, at skabe disse dogmer. Det er desværre en balancegang, som kan være svært at opretholde. Enten risikerer man at skabe diverse dogmer, eller også sender man budskabet at alle principper kan være lige gode afhængigt af hvilke forudsætninger vi diskutter udfra. Og det er jo i høj grad ikke tilfældet.

Specielt failure-trænings diskussionen har været en kæphest for mig, fordi jeg igennem mine næsten 15 års træning, har set mange som har brændt sig selv ud på failure træning og forced reps, og som har stået pinligt stille i mange år, uden at reagere på det overhovedet. Samtidig har failure-træning fortalerne været meget dygtige til at skabe en lang række myter, såsom "man kan ikke stimulere vækst uden at presse sig selv til grænsen". Disse myter har bare været benzin på bålet for mit vedkommende. Det er nemlig åbentlyst tydeligt, at muskelvækst IKKE er afhængig af hvorvidt man træner til failure eller ej. Min kamp imod disse myter har måske skabt et forkert budskab om at failure træning er det onde selv, men det har på ingen måde været hensigten. Budskabet er at failure-træning ikke er nødvendigt for fremgang, og det bør doseres klogt. Kan man ikke administrere failure-træning, så får man bedre fremgang ved helt at holde sig fra det.

Iøvrigt godt med en artikel som giver mulighed for en lidt anderledes og mere kødfuld diskussion.

Må indrømme at jeg ikke kan huske den helt men i din artikl "Når besættelsen har en pris"( hvilket var virkelig interesant læsning)
skriver du da ikke som om at den slags træning ikke skal dyrkes? eller har jeg misforstået det?

Er ikke helt sikker på hvad du mener ?

Udemærket artikel. Fedtforbrændingszone-teorien (nedskydningen) har jeg endda udfordret lidt gennem et topic for nylig, som faktisk nu jeg tænker over det ikke resulterede i nogen direkte konklussion.. Jeg er stadig overbevidst om at det kan bruges fornuftigt..
Well, endnu engang udemærket artikel som måske kan flytte grænserne lidt for hvilke teorier som accepteres eller debatteres uden direkte at blive skudt ned på baggrund af et dogme.

Specielt failure-trænings diskussionen har været en kæphest for mig, fordi jeg igennem mine næsten 15 års træning, har set mange som har brændt sig selv ud på failure træning og forced reps, og som har stået pinligt stille i mange år, uden at reagere på det overhovedet. Samtidig har failure-træning fortalerne været meget dygtige til at skabe en lang række myter, såsom "man kan ikke stimulere vækst uden at presse sig selv til grænsen". Disse myter har bare været benzin på bålet for mit vedkommende. Det er nemlig åbentlyst tydeligt, at muskelvækst IKKE er afhængig af hvorvidt man træner til failure eller ej. Min kamp imod disse myter har måske skabt et forkert budskab om at failure træning er det onde selv, men det har på ingen måde været hensigten. Budskabet er at failure-træning ikke er nødvendigt for fremgang, og det bør doseres klogt. Kan man ikke administrere failure-træning, så får man bedre fremgang ved helt at holde sig fra det.

I forbindelse med lige præcis forced reps, er der noget jeg har spekuleret på et stykke tid, og som du højst sandsynligt kan svare mig på:

Hvis det er muligt at respondere positivt på forced reps og få gode gains i forbindelse hermed, vil man så ikke få "skæve" gains i forhold til de øvelser, man ikke kan force i? Eksempelvis vil man så respondere godt på fx bænkpres, fordi det er en øvelse, der er nem at force i, og respondere mindre godt på fx dødløft, fordi det er den øvelser, der er nærmest umulig at force i?

Hvis ovenstående ikke har noget på sig, hvad er så formålet i at force, hvis ikke det er at give træningen en ekstra dimension?

Håber ikke det blev for kringlet, ellers skal jeg med glæde uddybe

Formålet med forced reps er jo såmen bare at skabe en mere udtalt muskeprotein degradation, med dertil følgende hypertrofi-respons til følge. At der er nogle øvelser hvor man ikke kan lave forced reps betyder ikke det store. Iøvrigt er det ikke nødvendigvis et positivt tegn, at man får positive resultater ud af forced reps. Det gør de fleste nemlig i starten, hvor vægtbelastningen ikke er så stor, og dermed ikke giver en stor systemisk belastning. Når man efter flere års træning begynder at få seriøse kg på stangen, så begynder failure-træning og forced reps at tære mere på ressourcerne, og man skal pludselig til at dosere disse metoder, hvis man ønsker kontinuerlig fremgang.

Så hvis man forcer sin bænk, øger det altså også hypertrofien i resten af kroppen? I så fald giver forcing jo udmærket god mening.

Så hvis man forcer sin bænk, øger det altså også hypertrofien i resten af kroppen?

Nej, på ingen måde. Det vil selvfølgelig kun påvirke de muskler som er involverede i bænkpres.

Det jeg tror du spørger om, er hvorvidt de muskler som ikke kan trænes med øvelser hvor forced reps er muligt, vil komme til at blive underudviklede i forhold til de muskler, som kan trænes med øvelser hvor forced reps er muligt. Og svaret er klart, NEJ, det vil de ikke. Jeg tror generelt du overvurderer den ekstra stimuli som forced reps kan bidrage med. Vi snakker ikke om nat og dag forskelle. Det er marginaler, som senere hen totalt overskygges af de negative sider ved forced reps. Hvilket netop er derfor jeg anbefaler IKKE at anvende forced reps.

Hvis jeg har misforstået dit spørgsmål, så må du gerne uddybe det lidt bedre.

Så hvis man forcer sin bænk, øger det altså også hypertrofien i resten af kroppen?

Nej, på ingen måde. Det vil selvfølgelig kun påvirke de muskler som er involverede i bænkpres.

Det jeg tror du spørger om, er hvorvidt de muskler som ikke kan trænes med øvelser hvor forced reps er muligt, vil komme til at blive underudviklede i forhold til de muskler, som kan trænes med øvelser hvor forced reps er muligt. Og svaret er klart, NEJ, det vil de ikke. Jeg tror generelt du overvurderer den ekstra stimuli som forced reps kan bidrage med. Vi snakker ikke om nat og dag forskelle. Det er marginaler, som senere hen totalt overskygges af de negative sider ved forced reps. Hvilket netop er derfor jeg anbefaler IKKE at anvende forced reps.

Hvis jeg har misforstået dit spørgsmål, så må du gerne uddybe det lidt bedre.

Nej, jeg tror du har meget godt fat på det.

Jeg kan bare ikke se formålet i at force, hvis man alligevel kun kan gøre det i et par udvalgte øvelser, hvor det kan lade sig gøre rent praktisk andet end hvis man har underudviklede pektoralis, triceps m.m. Den potentielle yderligere effekt man vil få af det, vil jo alt andet lige blot betyde en (minimal) skæv fordeling af ens muskelvækst. Ved godt det nok ikke kan opstilles så skarpt, men alt andet lige, er det vel det, der sker?

Den potentielle yderligere effekt man vil få af det, vil jo alt andet lige blot betyde en (minimal) skæv fordeling af ens muskelvækst. Ved godt det nok ikke kan opstilles så skarpt, men alt andet lige, er det vel det, der sker?

Som sagt, du overvurderer den positive effekt ved forced reps, og undervurderer den negative effekt ved forced reps.

Den ekstra effekt du opnår ved at bruge forced reps i bænkpres, kan jo sagtens opvejes ved bare at lave et par ekstra sæt i dødløft og bent rows. Faktisk vil 1 eksta sæt i dødløft og 1 ekstra sæt i bent rows have meget større effekt på hypertrofi-responset, end et par forced reps i bænkpres. Og det uden at stresse den systemiske restition, som man uværligt kommer til ved forced reps.

Som sagt, du overvurderer den positive effekt ved forced reps, og undervurderer den negative effekt ved forced reps.

Den ekstra effekt du opnår ved at bruge forced reps i bænkpres, kan jo sagtens opvejes ved bare at lave et par ekstra sæt i dødløft og bent rows. Faktisk vil 1 eksta sæt i dødløft og 1 ekstra sæt i bent rows have meget større effekt på hypertrofi-responset, end et par forced reps i bænkpres. Og det uden at stresse den systemiske restition, som man uværligt kommer til ved forced reps.

Nej, jeg er godt klar over, at forcing ikke er særlig anvendeligt, og det er heller ikke noget jeg personligt beskæftiger mig med. Det er også derfor jeg er skeptisk over for, hvad det i det hele taget skulle gøre godt for.

Som sagt, du overvurderer den positive effekt ved forced reps, og undervurderer den negative effekt ved forced reps.

Den ekstra effekt du opnår ved at bruge forced reps i bænkpres, kan jo sagtens opvejes ved bare at lave et par ekstra sæt i dødløft og bent rows. Faktisk vil 1 eksta sæt i dødløft og 1 ekstra sæt i bent rows have meget større effekt på hypertrofi-responset, end et par forced reps i bænkpres. Og det uden at stresse den systemiske restition, som man uværligt kommer til ved forced reps.

Nej, jeg er godt klar over, at forcing ikke er særlig anvendeligt, og det er heller ikke noget jeg personligt beskæftiger mig med. Det er også derfor jeg er skeptisk over for, hvad det i det hele taget skulle gøre godt for.

Mener nu godt det kan anvendes positivt i begrænset omfang. Tror fordelen vil kunne findes i perioden op mod decon eller op mod en periode hvor du ved du ikke får mulighed for at træne.
Det du siger med at det kan føre til en skæv fordeling tror jeg dog ikke på nogen måde du vil kunne mærke eller se. For at lave en lille sammenligning, så hvis du har kørt et splitprogram og du den ene uge misser et træningspas til f.eks. ryg/biceps.. gør jo ikke den store synlige forskel.. Det samme gør sig vel gældende med forced reps idet det jo er begrænset hvornår og hvor meget du kan bruge det, fornuftigt vel at mærke. Bemærkelsesværdig Skævhed vil nærmere påstå splitprogrammer kan give, når vi snakker skulderen, idet du i "alle split-programmer" rammer skulderen flere dage end de øvrige muskelgrupper, netop fordi denne bruges til både ryg og bryst øvelser.. Omend, jeg ikke tror det har den værste indflydelse, self. afhængig af træningsprogrammet..

Skal lige nævnes jeg ikke personligt køre til forced reps almindeligvis..

Lige for at nævne det, så er skulderen 3-delt. Du bruger bagskulderen til at trække og forskulderen til at skubbe. Hvor vil det slemme være ved det ang. splitprogrammer?

Lige for at nævne det, så er skulderen 3-delt. Du bruger bagskulderen til at trække og forskulderen til at skubbe. Hvor vil det slemme være ved det ang. splitprogrammer?

Korrekt men du opdeler jo ikke din skuldertræning som ligger en af dagene. Dvs dele af dine skuldre rammes konstant twice..

Mener nu godt det kan anvendes positivt i begrænset omfang. Tror fordelen vil kunne findes i perioden op mod decon eller op mod en periode hvor du ved du ikke får mulighed for at træne.
Det du siger med at det kan føre til en skæv fordeling tror jeg dog ikke på nogen måde du vil kunne mærke eller se. For at lave en lille sammenligning, så hvis du har kørt et splitprogram og du den ene uge misser et træningspas til f.eks. ryg/biceps.. gør jo ikke den store synlige forskel.. Det samme gør sig vel gældende med forced reps idet det jo er begrænset hvornår og hvor meget du kan bruge det, fornuftigt vel at mærke.

Og deri netop min pointe. Hvis det alligevel ikke giver nogen nævneværdige udslag at force i nogle øvelser foran andre, hvor man ikke forcer, hvad er det så helt præcist det er godt for? Hvis man nu forcer i bænk og ikke i dødløft, og man rent proportionelt alligevel ikke kan se forskel, er der vel ikke noget (reelt) formål med at force?

I de to eksempler du nævner med henholdsvis dekonditionering og træningspause, kan man vel lige så godt bare snuppe et par ekstra sæt eller ændre belastningen, hvis formålet er at brænde sig lidt ekstra af op til en mere rolig periode?

God artikel Incognito.

Jeg er iøvrigt helt enig i problematikken som fremføres i artiklen. Specielt når man tænker på at jeg har været medvirkende til at cementere mange af de dogmer som hersker på diverse fora.

Det har dog ikke været hensigten, at skabe disse dogmer. Det er desværre en balancegang, som kan være svært at opretholde. Enten risikerer man at skabe diverse dogmer, eller også sender man budskabet at alle principper kan være lige gode afhængigt af hvilke forudsætninger vi diskutter udfra. Og det er jo i høj grad ikke tilfældet.

Specielt failure-trænings diskussionen har været en kæphest for mig, fordi jeg igennem mine næsten 15 års træning, har set mange som har brændt sig selv ud på failure træning og forced reps, og som har stået pinligt stille i mange år, uden at reagere på det overhovedet. Samtidig har failure-træning fortalerne været meget dygtige til at skabe en lang række myter, såsom "man kan ikke stimulere vækst uden at presse sig selv til grænsen". Disse myter har bare været benzin på bålet for mit vedkommende. Det er nemlig åbentlyst tydeligt, at muskelvækst IKKE er afhængig af hvorvidt man træner til failure eller ej. Min kamp imod disse myter har måske skabt et forkert budskab om at failure træning er det onde selv, men det har på ingen måde været hensigten. Budskabet er at failure-træning ikke er nødvendigt for fremgang, og det bør doseres klogt. Kan man ikke administrere failure-træning, så får man bedre fremgang ved helt at holde sig fra det.

Iøvrigt godt med en artikel som giver mulighed for en lidt anderledes og mere kødfuld diskussion.

Må indrømme at jeg ikke kan huske den helt men i din artikl "Når besættelsen har en pris"( hvilket var virkelig interesant læsning)
skriver du da ikke som om at den slags træning ikke skal dyrkes? eller har jeg misforstået det?

Er ikke helt sikker på hvad du mener ?

det der med failure træning?
mener der i din artikel et sted stod at det var den måde du trænede på, på et tidspunkt!?

Sjovt for mindre en et halvt år sidee. Var samptlige mennesker herinde 100% enige om at man ikke kunne opbygge muskelmasse og tabe fedt sammen tidig. og det er stort set de samme der mener det modsatte nu

Noget groft skitseret, men heldigvis bliver folk (inkl. mig selv) klogere