
Jeg tænker at det kunne være et forsøg værd at prøve at få gang i forumspillet 'Werewolf' (også kendt under navnet Mafia), på bb.dk.
Her i indlægget vil jeg om lidt introducerer jer til hvad det er for noget, og hvad det går ud på.
Nu har jeg været med i nogle spil på forummet Pokernet.dk, hvor der er er mange der er blevet grebet af det, og som ofte spiller/arangerer spil; og jeg kan varmt anbefale det til alle som godt kan lide spil hvor der virkeligt skal tænkes taktisk og analyserende.
Bare rolig, det er ikke et eller andet super nørdet rollespil, som navnet 'Werewolf' måske kan give indtryk af. Hele temaet omkring navnet er blot for sjov, og er ikke er centralt element i spillet.
Denne tråd har til formål at skabe lidt stemning for spillet, samt at høre om det er noget folk er friske på(meld meget gerne op i tråden her). Hvis der er nok som mener at de kunne fristes til at give det et skud, vil der blive lavet tilmeldingstråd senere, til det første 'Werewolf'-spil nogensinde på bb.dk. Det første spil vil meget sandsynligt blive for 13 spillere, men nu må vi se

Jeg vil i såfald påtage mig at være GM for spillet, og sørge for at det hele kommer til at køre som det skal, efter bedste evne.
Jeg vælger at låne fra brugeren Thingyman fra Pokernet, som skrev et introducerence indlæg omkring spillet i en tråd der inde:
"Spillet generelt
Alle spillets deltagere lever i en landsby, som er kommet under varulveangreb. Spillerne er delt op i to konkurrerende hold: de gode og de onde (hhv. indbyggere og varulve). Rollefordelingen afgøres 100 % tilfældigt af en lodtrækning, som bliver foretaget af spilstyreren. De gode ved ikke, hvilket tilhørsforhold de andre deltagere i spillet har (en indbygger kender altså kun sin egen identitet), men de er til gengæld i overtal. De onde er i undertal, men de kender til gengæld hinandens identitet fra start af, og disse har derfor fordel af at kunne koordinere deres handlinger og skabe splid hos de gode.
Det onde hold må til enhver tid kommunikere sammen uden for spiltråden. Indbyggere må dog udelukkende skrive i tråden. Brud på denne eller andre af spillets regler medfører advarsel eller i slemme tilfælde modkill (man bliver altså taget ud af spillet).
Vinderen af spillet er det hold, der først får udslettet det andet. Dvs. at de gode skal have dræbt alle onde, mens alle de onde reelt bare skal være ude af stand til at tabe (altså opnå lige tal med de gode). Når der er 0 varulve tilbage, så vinder indbyggerne altså, mens varulvene ville vinde ved fx 2 indbyggere og 2 varulve tilbage.
Spillets forløb
Spillet forløber i to faser hver dag – ”dag” og ”nat”.
– Dag: Om dagen stemmer folk om, hvem der skal lynches (dvs. elimineres fra spillet) ved blot at skrive navnet på sin kandidat med fed skrift i tråden. Indbyggere prøver altså hver dag på at få stemt deres varulvemistænkte ud, mens varulvene som regel prøver at dreje stemningen over mod indbyggere i stedet. Man må ændre sin stemme så meget, som man vil. Den med flest stemmer ved slutningen af dagen (standard er kl. 22:00 på PokerNet) bliver lynchet. I nogle spil er der majoritetslynch – dvs. lige så snart en spiller har opnået flertallet af mulige stemmer, så bliver han lynchet på stedet.
– Nat: Når dagen er slut, så er det nat. Ingen må skrive i tråden om natten. Om natten samler varulvene sig uden for tråden og bestemmer sig for, hvem af indbyggerne de vil dræbe. De skal sende deres valg ind til spilstyreren, som offentliggører drabet næste morgen, hvor en ny dag påbegynder. Hvis der er seers (eller andre specielle roller med i spillet), så skal de også sende deres handlinger for natten ind til GM i denne fase af spillet.
Normale roller
– Indbygger: en indbygger prøver på at få lynchet varulve. Han / hun har ingen handling om natten at skulle tage sig af.
– Seer: en seer er en indbygger med specielle evner. Om natten kan en seer sende en PM til GM med navnet på en deltager i spillet, hvorefter GM vil meddele seeren om, hvorvidt denne person er en indbygger eller ulv. Seeren vinder sammen med indbyggerne.
– Varulv: en varulv snakker og stemmer om dagen nøjagtigt ligesom indbyggere, men om natten samler han sig med sine medulve for at bestemme sig, for hvem de skal dræbe.
Regler (læs dem venligst igennem)
– Man må ikke tale om natten. Man skal altså være forsigtig med sine stemmer tæt på EOD.
- Du må gerne poste i tråden, efter at du er død og fx skrive "nå, GL landsbyen!". Dog er indlæg som ”Thingyman og CykelNille er ulve – pas på dem” under ingen omstændigheder tilladt!
– Du må aldrig citere din PM eller samtaler med GM. Disse ting er udelukkende mellem dig og GM.
– Spørgsmål skal altid henvendes privat til GM og IKKE stilles i tråden.
– Du må ikke deltage i spillet med flere brugernavne. En bruger per spiller!
– Det er ikke tilladt at vædde om spillet.
– Man må hverken redigere i eller slette sine indlæg.
Med alt dette sagt så er det ikke kun tilladt at lyve og bedrage, det er også forventet!"







