
Jeg er ny herinde, men har i mange år trænet on and off og lever generelt meget aktivt med fodbold, løb, surfing etc.. Dog har jeg altid haft en snært af hvalpefedt (eller en lille topmave, om man vil), som gør at jeg ikke er hakket, hvilket er mit mål. Jeg fik for et års tid siden målt min fedt-% til at være 15, hvilket passer nogenlunde på det den er i dag også - måske er den faldet lidt, men ikk under 12, det er helt sikkert.
Jeg spiser som udgangspunkt paleo (ca 1 gang om ugen er der cheat-meal med burger eller lignende) og drikker ikke når jeg går i byen. Jeg spiser Omega-3-6-9 (Ultra Omega) og multivitamin (Livol) på daglig basis og træner 4-6 gange om ugen, hvor jeg træner crossfit øvelser og nolge gange træner jeg ren cardio på enten cross-trainer, cykel eller til svømning. Mit mål for min træning er at få mere energi og reducere min fedt-% (og derigennem blive mere markeret).
Mit spørgsmål er derfor: Hvilke kosttilskud ville i tage i den forbindelse? Jeg har tænkt på protein, kreatin og aminosyrer, men ved slet ikke hvilke produkter der er gode, og om det overhovedet er det, jeg skal ha. Det er bare det jeg ka se og høre alle andre tilfører deres kost.
Alder: 25
Vægt: 94kg
Højde: 198cm
Jeg har uploaded billeder, hvis det sku være nødvendigt.
På forhånd, tak
Nizz








