Bruger login







Ugen der gik, uge 28, 2019
Faste og proteinpulver!

Tilbudsguide, uge 29, 2019
Oksecuvette og kylling!

Ugen der gik, uge 27, 2019
Styrke og bodybuilding!

Tilbudsguide, uge 28, 2019
Koldskål og kaffe!


Statistik

Vi har 55624 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er xAndrula

Vores medlemmer har i alt skrevet 2030458 indlæg i 86756 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 315
Medlemmer: 5
Skjulte: 0
Gæster: 310

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS


Da jeg var en ung knægt, og lige var startet med vægttræning, fandt jeg stor motivation i 80’ernes og 90’ernes kampsportsfilm og boksefilm. Dengang var markedet ikke spækket med træningsvideoer fra bodybuildere og styrkeatleter, så motivationen måtte findes andet steds. I 80’erne og 90’erne så man en ny trend indenfor mandlige skuespillere. De var veltrænede og havde store muskler. Og næsten alle kampsportsfilm og boksefilm fulgte den samme opskrift. En ”underdog” som er nødt til at gennemgå en masse hård træning for at blive klar til den største kamp i sit liv. Og disse såkaldte ”training montages”, som var godt krydret med emotionelt og inspirerende musik, havde en positiv effekt på min lyst til at træne og give den max gas med vægtene. Jeg gætter på, at mange har haft det på samme måde. I dag har denne type B-film længe været en uddød race indenfor film, hvilket i sig selv er en smule sorgmodigt, men det er en helt anden historie. For det som denne apropos handler om, er hverken B-filmenes historie, mandlige rollemodeller eller midler til at motivere sig selv i forhold til ens træning. Nej, den handler om træning. Primitiv træning. Vi skal tilbage til rødderne.

Hvorfor ævler du så løs om kampsportsfilm og boksefilm, når det slet ikke er det som det skal handle om, vil nogen måske spørge? Det er grundlæggende fordi min ide til denne apropos udspringer fra en bestemt træningssekvens, som jeg har set tæt på 1 million gange. Den gode gamle træningssekvens fra Rocky 4, hvor man skiftevis ser Sylvester Stallone og Dolph Lundgren forbedrede sig til deres kamp i det iskolde Rusland. Rocky som træner ude i kulden, med primitive redskaber som sten, en gammel kærre, træstammer, og hvad naturen ellers byder på, mens Drago træner i topmoderne omgivelser, med elektroder over hele kroppen, så et hvert fysiologisk respons kan måles og analyseres. Han fyldes sågar med doping. Han formes til at være den ultimative maskine.

 

 

Billedsekvenserne er lavet så smart, at deres aktiviteter grundlæggende ligner hinanden. Når Drago løfter en vægtstang med tonsvis af vægtskiver på op over hovedet, så løfter Rocky en gammel kærre op over hovedet, mens hans trænere og familie sidder på selve kærren. Budskabet er tydeligvis, at det som man kan lave i et topmoderne træningscenter, sagtens kan imiteres med primitive redskaber. Og hvad der er endnu vigtigere er, at topmoderne redskaber, doping, og de bedste trænere i hele verden, ikke kan hamle op imod primitiv træning, hjerte, vilje og kærlighed. Kan det være mere smukt? Det er selvfølgelig et manipuleret budskab, men ikke desto mindre er der noget om snakken.

I dag er hovedparten af fitnesscentrene et maskinhelvede bestående af en god blanding af plastik legetøj og skinnende forkromet gøjl. Det er sikkert et smukt syn for en person som ikke ved noget som helst omkring træning. Men for det trænede øje er det rendyrket smerte. Og jeg snakker ikke om den gode smerte man oplever efter 1 sæt 20 rep breathing squats. Jeg snakker om en intens smerte i ens indre. En sjælelig smerte. Man kan ikke undgå at blive nostalgisk og tænke på dengang alle centre var 80 % frie vægte, og resten var en fornuftig blanding og gode solide maskiner og kabeltræk. Men sådan er det ikke mere. Tiderne skifter. Det er desværre bare ikke til det bedre. For faktum er, at primitiv træning bare er bedre. Træning med vægtstænger og håndvægte vinder 99,9 % af tiden over det arsenal af usle maskiner man kan finde i størstedelen af de danske fitnesscentre. Det er ikke uden grund, at de bedste bodybuildere i dag stadigvæk baserer størstedelen af deres træning på træning med frie vægte. Om ikke andet så i den første halvdel af deres karriere, hvor fundamentet skabes.

Jeg skal selvfølgelig ikke skære alle træningscentre over en kam. Der er stadigvæk træningscentre som har et fornuftigt udvalg i frivægtsafdelingen. Men jeg frygter at udviklingen fortsætter i den forkerte retning. Ikke mindst fordi en masse kæde har fået den fejlagtige opfattelse, at tunge vægte tiltrækker dopingsyndere. Doping har infiltreret hele træningsmiljøet i Danmark. Ikke kun de få jernhuler der er tilbage, som ikke er medlem af Anti-doping Danmark.

Hvis jeg var ung i dag, og skulle i gang med vægttræning, og jeg kun havde tilgang til et typisk fitnesscenter med 95 % maskiner, så ville jeg til en hver tid hellere investere i en vægtstang og træne derhjemme. Det behøver ikke være en 50 mm eleiko eller leoko stang. En ganske almindelig 30 mm vægtstang kan sagtens gøre det de første mange år. Det er stadigvæk mange gange bedre end at sidde og hive i en eller anden ligegyldig maskine.

Jeg har engang for sjovt sagt, at jeg hellere ville tage ned på stranden og løfte tunge sten, end at sætte mine ben i et center som kun udbyder maskiner. Jeg er tilbøjelig til at mene det den dag i dag. Jeg vil hellere lave primitiv træning med et par tunge sten, en sandsæk, et par håndvægte, et chinup og dips stativ, eller hvad man nu ellers har tilgang til, end at støtte et usselt center, som kun tilbyder maskintræning.

Jeg ved godt, at den type træningscentre højest sandsynligt ikke appellerer til personer som mig. Og det er fint nok, at der er visse træningscentre, som kun ønsker kunder fra Hr. og Fru Danmark segmentet. Men der er en masse unge mennesker, som gerne vil være større og stærkere. Hvis der ikke er træningscentre som ønsker at tilgodese disse kunder, så må man jo finde andre græsgange. Det er immervæk bedre, at man er ærlig, og siger man kun ønsker kaffestue kunder, end at forsøge at bilde unge mennesker ind at de kan blive store og stærke i deres usle maskiner, hvor vægtmagasinet stopper ved 75 kg.


 

Pointen med denne apropos er simpel. Hvis man ikke kan finde et fornuftigt træningscenter indenfor en overskuelig radius, så kommer man højest sandsynligt længere med en billig 30 mm vægtstang og en masse skiver, end man nogensinde kan komme i et mormor-træningscenter. Og desværre bliver der flere og flere af den slags centre. Men viden er som sagt magt, og så længe der findes folk som prædiker budskabet, at basisøvelserne stadigvæk er de bedste, så dør primitiv træning ikke. Bare spørg Rocky. Han havde ikke vundet over Drago uden primitiv træning.

Og lad os slutte af med en youtube video med den legendariske træningssekvens fra Rocky 4. Og så er det ud og løfte nogle sten og nogle rustne vægte.

http://www.youtube.com/watch?v=1SUzcDUERLo


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


DRAAAAAAAAAGOOOOOO !!
Redaktør
 
Indlæg: 5555
Tilmeldt: 18. jun 2006, 09:39
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



BOOOM!!!
No bullshit!!
Hardcore training !!

Fed apropos!!
 
Indlæg: 1725
Tilmeldt: 19. maj 2010, 09:23
Geografisk sted: Næstved (Aalborg)
 
Træner her: HGVS
Sportshøjskolen
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Brugeravatar
 
Indlæg: 931
Tilmeldt: 12. mar 2008, 14:51
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Mit eget fundament blev lagt med 4 års træning hjemme i stuen med 30 mm udstyr. Bænk, stang, 2 håndvægtsstænger, skiver, og træktårn til samlet 5000 kr. Skulle jeg have trænet i center i samme periode ville det have kostet 12-14.000 kr. Først da vægtene ikke kunne blive tunge nok startede jeg i center. Som jeg tidligere har sagt: Hvis du ikke kan opnå resultater med primitivt udstyr, så er du enten ikke kreativ nok eller også arbejder du ikke hårdt nok. Så længe du kan få vægt nok på til at stimulere til vækst og styrkefremgang og kan lave basale ting, så er resten pretty much kosmetik.
Brugeravatar
 
Indlæg: 6574
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



"Hvis du ikke kan opnå resultater med primitivt udstyr, så er du enten ikke kreativ nok eller også arbejder du ikke hårdt nok. Så længe du kan få vægt nok på til at stimulere til vækst og styrkefremgang og kan lave basale ting, så er resten pretty much kosmetik."

Det er nøjagtigt der jeg vil hen. Man kan komme rigtigt langt med primitivt pis udstyr, hvis man har viljen og evnen til at presse sig. Så skal man nok blive større og stærkere, hvis man bare spiser fornuftigt ved siden af.
Redaktør
 
Indlæg: 5555
Tilmeldt: 18. jun 2006, 09:39
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



I sidste uge på en koloni hvor jeg arbejdede, fik jeg trænet en del pullups i et gammelt fodbold mål, kombineret med crunches, pushups, one legged calf raise og dips mellem nogle bænke. Ikke just noget man bliver kæmpe stor af, men ganske udemærket som erstatning for den daglige træning når andet udstyr nu ikke var muligt. Fungerede fint
Brugeravatar
 
Indlæg: 25731
Tilmeldt: 12. maj 2007, 09:47
Geografisk sted: Hvidovre
 
Træner her: Workout & Fitness club
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (18)
Kostplan: Vis kostplan



http://www.youtube.com/watch?v=tOXAsbuuocc

http://www.youtube.com/watch?v=RD8i4sgHCcY

Jeg er bokser og træner selv meget hårdt hver dag, jeg ville hurtig køre død i den hvis jeg skulle stå i et trænings center hver dag og følge en trænings plan. Det handler ikke om hvad vores redskaber er, men hvordan vi vil udnytte dem. Min træner er meget alternativ omkring min træning og udfordre mig igennem sjovere trænings former, og der sker bare noget med en hver dag. Se de links for oven som beskriver rigtig godt hvordan alternativ træning er:)
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 19. aug 2012, 23:09
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Husk at det skal være sjovt.
Nye udfordringer hver dag :-)
 
Indlæg: 25
Tilmeldt: 3. sep 2010, 09:08
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan




Tilbage til oversigten