Bruger login







Tilbudsguide, uge 30, 2019
Kaffe og majskolber

Ugen der gik, uge 28, 2019
Faste og proteinpulver!

Tilbudsguide, uge 29, 2019
Oksecuvette og kylling!

Ugen der gik, uge 27, 2019
Styrke og bodybuilding!


Statistik

Vi har 55630 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er jimmivalentin

Vores medlemmer har i alt skrevet 2030561 indlæg i 86761 emner

20 nye indlæg i dag


Online
I alt: 514
Medlemmer: 19
Skjulte: 1
Gæster: 494

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Magtudredningen
Magtudredningen
SandyFrink | Dato: 8. feb 2013, 13:44

Et gammelt spørgsmål, aktuelt nu som i oldtiden: Hvem har magten?
 
Spørgsmålet er ekstremt omfattende, og der findes næppe ét fyldestgørende og præcist svar der tilfredsstiller alle. Tager vi udgangspunkt i titler får vi nogle (teoretiske) svar. "Demos" er græsk for folk. Gg "kratos" betyder styre. Så det umiddelbare teoretiske svar på spørgsmålet om hvem har magten i Danmark qua den demokratiske indretning af samfundet via grundloven og parlamentarisme, altså demokratisk repræsentation, er folket. 

Et varmende og ideelt udgangspunkt på papiret - "folket har magten" - der desværre er et pænt stykke fra virkeligheden. 
 
Hvem træffer de egentlige beslutninger? Er det regeringen der har magten? Er det Folketinget? Er det domstolene, er det forvaltningen? Er det medierne, er det interesseorganisationer, er det lobbyvirksomhed, er det embedsmænd, eller er det en hemmelig, mere eller mindre uidentificeret elite? Alle sammen vigtige spørgsmål der fortjener mange bøger skrevet om sig - hvilket også er sket, med Magtudredningen der udkom i 2003 - over 80 bøger skrevet om netop dette emne.
 
Men problemstillingen jeg præsenterer her er der skrevet meget lidt om, fordi det fundamentalt set ikke interesserer særligt mange. Og det er den demokratiske regulering af og lovgivningsproces vedr. doping. Og det fundamentale problem ved dette område, nemlig en mangelfuld demokratisk proces, skyldes, at der ikke er særligt mange der interesserer sig for området doping. Der er dog for mange der interesserer sig for det til, at det kan blive under radaren. Der er således for få der interesserer sig for det og for mange der interesserer sig for det. Det lyder måske selvmodsigende. Så forklaringen er her:

De "for få" der interesserer sig for det er den almindelige befolkning, som fundamentalt set er mennesker:
1- der er meget lidt oplyste omkring doping
2- har det (negative) standpunkt de er blevet serveret af medier og institutioner
2- i øvrigt også er ligeglade med problemet og har intet eller meget lidt investeret i nogen ændring af systemets indretning
 
De "for mange" der interesserer sig for det er:
1- politikere der gør karriere ved at indføre straf, regulering, kontrol, overvågning, registrering og sanktionering
2- embedsmænd der tjener politikeres interesser for derved selv at gøre karriere
3- bureaukrater der tjener at opretholde bureaukratiet og som derved tjener de nævnte politikere og embedsmænd
4- journalister der laver historier om doping
 
Hvis denne liste over de "for mange" ikke synes udtømmende, så tag et kig på dopingdebatten her i landet. Start med oprettelsen af Anti doping danmark i 2005 og så frem til 2013, nu i forbindelse med forslaget om at sidestille doping med narkotika. Hvem sætter dagsorden? Hvem får taletid? Hvem er fagkundskaben? Og mere præcist: Hvem taler nogensinde om legalisering? Hvem taler nogensinde om nytænkning? Anden indretning af samfundet? Eller en fundamentalt anden approach til doping"bekæmpelse? Svaret er, at det desværre er folk fra listen 1 til 4 der sætter dagsorden her i landet når det kommer til regulering af doping. Svaret på hvem der får taletid er i almindelighed folk der råber op om mere straf, kontrol og alarm. Svaret på hvem fagkundskaben er er mere broget - det hænder at der er et (debat)indlæg her og der fra en forsker eller anden person der tager udgangspunkt i evidens og faglighed snarere end politikeraffiniteten for "meninger", men de er hurtigt glemt igen, i det omfang de ikke er ignoreret til at starte med - af den enkle årsag at de ikke tjener politikerens vision. Svaret på hvem der taler nytænkning - og forudsætningen for et meningsfuldt svar er at de rent faktisk bliver lyttet til, altså har en repræsentation fx i lovgivningsprocessen - er: stort set ingen.
 
Og her har vi det store problem knyttet til regulering af noget som doping: manglende demokratisk pluralisme.
 
Der er flere skoler og tankegange inden for demokratisk teori, og den pluralistiske tankegang har som ideal at en samfundsmæssig tilstand - en retlig regulering - er resultatet af en beslutningsproces hvor fx forskellige parter sidder overfor hinanden med konkurrerende synspunkter. Et eksempel kunne være arbejdsgivere overfor fagforeninger. Kompromisset de opnår er resultatet. Forskellige aktører udnytter den magt de har, trækker i forskellige tråde, forhandler, og handler i øvrigt i egen interesse i almindelighed. Det er noget der sker løbende og hele tiden, en slags checks & balances via samfundets institutioner der repræsenterer forskellige interesser. Det ideelle udgangspunkt er således en slags demokratisk ligevægt der kommer til udtryk i reguleringen. Problemet efter den pluralistiske tankegang er når en eller flere aktører opnår for meget vægt, da de således får uforholdsmæssig megen indflydelse. Og problemet er også når en gruppe eller interesse har ingen repræsentation. I givet fald er man overladt til systemets nåde.
 
 
Tilbage til dopingproblematikken. Hvem der bare er nogenlunde involveret i den egentlige beslutningsproces vil nogensinde plædere for en legalisering? Hvem vil nogensinde tænke nyt og radikalt? Der findes Anti doping danmark. I øvrigt finansieret af offentlige midler, som selvejende institution under Kulturministeriet (og som derved er en "offentlig myndighed"). Findes der Doping Danmark/ Pro doping danmark? Svaret er nej. Og selv hvis der gjorde, ville denne sammenslutning nyde offentlig støtte? Utænkeligt - og selv hvis den gjorde ville det være utænkeligt at midlerne ville være noget svarende den støtte ADD får. 
 
Der er ingen forening eller organisation der kan markere sig stærkt og som derved får indflydelse i denne forbindelse. Tilbage er politikere der kunne plædere for legalisering, hvilket ikke sker i noget væsentligt omfang, da der ikke er stemmer i det, og det har heller ikke udtalt ideologisk vægt, og så er der de støvede professorer der måtte have afvigende synspunkter, men som nævnt ikke tjener politikeres vision om mere straf mv.
 
Det er således givet fuldstændigt på forhånd at der ingen nytænkning er, ingen nyindretning, ingen radikale ændringer (i den modsatte retning, i hvert fald) og intet opgør eller oprør. Man fortsætter i det spor man kender, for det har man gjort længe, og alt er givet på forhånd. Kan man forestille sig, at ADD nogensinde ville plædere for færre ressourcer, mindre kontrol, mindre straf og overvågning? Hvis man kunne oddse på ADDs stillingtagen til anliggender, hvordan ville de odds se ud? Når ADD har intet ligeværdigt foretagende til at sige sig imod ville et institutionelt/demokratisk etos tilsige, at de burde tilstræbe en anden objektivitet og ærlighed. Hvis deres mening er givet på forhånd, hvad den altid er, er deres mening en korrumperet demokratisk indflydelse.
 
Systemet kan bekæmpes på individniveau, kunne man så sige. Hvilket det selvfølgelig ikke kan. For det første ønsker folk at blive under radaren, så de færreste markerer sig i debatten proaktivt og søger indflydelse. Så er der dem der blive fanget af systemet, mhp. straf. De fleste af sådanne mennesker ønsker bare sagen afviklet hurtigst muligt, ud af verden, borte og glemt, og væk fra systemets stigmatisering. Under alle omstændigheder synes det helt usandsynligt at et individ har den økonomiske kapacitet til at gå imod systemet, for ikke at nævne det personlige overskud og tid. Desuden vil individets interesse forsvinde af nødvendighed når hensynet til at sagen skal ud af verden presser på. Og for ikke at glemme den kedelige kendsgerning at en kamp imod systemet i forvejen er dømt til underlag: Vi har i Danmark en stærk retspositivistisk tradition hvilket betyder, at loven er loven. Så svaret på "hvem har magten" er langt hen ad vejen helt klart: domstolene har det ikke, da loven i forvejen har sagt hvad facit er. Hvad der foregår i retten er således overvejende et spørgsmål om bevisførelse og bevisets styrke.
 
Det er ikke et spørgsmål om at være anti-doping eller pro-doping eller være neutral. Jeg bruger ikke doping, og har aldrig gjort det. Ikke noget borderline heller, intet analogt, og intet der ligner. Nej, det er et spørgsmål om demokratisk proces. Politikere, embedsmænd og de ansatte i bureaukratiet aner intet - og jeg gentager, intet - om doping. De aner intet om styrketræning, intet om endokrinologi, intet om doping på professionelt plan, intet om hormonforstyrrende stoffer eller forskellige genetiske udgangspunkter, absolut intet. Og de har ingen grund til at vide noget. Det er dem helt uinteressant. Det er irrelevant for deres agenda - ensretning, øget straf og drakonisk lovgivning, centralisering. Politikerens motiv er enkelt. Det er egoistisk og professionelt. Politikeren gør karriere ved at bekæmpe doping - primaeksempel, WADA-fetichisten Brian Mikkelsen - og embedsmændene giver ham ret i hvad han siger og kaster så en eller anden køreplan sammen som han så vælger, og så er der de ansatte der udfører kontrolopgaver mv som "bare passer deres arbejde". Apropos at makke ret - havde nogen nogensinde forestillet sig, at Justitsministeriet ville komme frem til, at dopingordningen mht kontrol af motionister ville være i strid med den Europæiske menneskerettighedskonvention art. 8 om retten til privatliv? De kunne sådan set "come down on either side". Hvem ville have oddset på at de ville sige "Sorry Brian, din ordning kan ikke gennemføres - den strider mod retten til privatlivet". Svaret er ingen.
 
Er hensynet til den personlige frihed vægtet noget sted i dette store billede? Er hensynet til individuel autonomi og selvbestemmelse vægtet? Hvad med konsistens og konsekvens i systemets indretning, altså alkohol, smøger og usund mad tilladt en masse, mens doping straffes? Er det taget i betragtning at kriminalisering i udgangspunkt ikke reducerer bruget mens legalisering i udgangspunkt ikke øger det? Er det taget i betragtning at dopingbrugeres sundhed og helbred givetvis var bedre tjent med en legalisering og midlerne brugt på rehabilitering, samtaleterapi og medicinsk kontrol? Er det taget i betragtning at denne regulering og straf langt hen ad vejen retter sig ekslusivt mod mænd mens kvinders etisk problematiske dispositioner får frit spil?
 
Overhovedet ikke - ikke det mindste. I stedet får befolkningen serveret en lang række fladpandede argumenter der alle sammen støtter en eller flere politikeres agenda for at holde skansen så længe de nu kan. Det er ganske enkelt udemokratisk, undertrykkende, uværdigt, og det er uacceptabelt.


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Gode pointers og spørgsmål, spørgsmål som mange flere burde stille!
Brugeravatar
 
Indlæg: 1287
Tilmeldt: 12. jun 2010, 16:45
Geografisk sted: Hvidovre
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



God apropos.

Magtudredningen bør dog nødigt udgøre idealet for en pluralistisk - eller anden - kritik af magtforholdene i DK. Den er næste kommet til at stå som et fyrtårn for dansk selvtilstrækkelighed, når den er værst. Jeg mener, der er hele 3 (!) sider dedikeret til at beskrive det normative demokratiske ideal.
Brugeravatar
 
Indlæg: 4148
Tilmeldt: 3. jun 2009, 15:08
Geografisk sted: København
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Derudover undersøger magtudreningen ikke økonomiske magtforhold grundigt nok.

01-jeller> nej. Der er også lidt medicinsk tabu omkring det, grundet fraværet af forskning og forsøg.
Brugeravatar
 
Indlæg: 6408
Tilmeldt: 10. jan 2009, 15:25
Geografisk sted: Island of Simonia
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



http://www.bog-ide.dk/for-sportens-skyld/c-24/p-243330/#!243331
Brugeravatar
 
Indlæg: 6574
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan




Tilbage til oversigten