Og for at komme eventuelle spørgere i forkøbet, som kunne blive blive foranlediget til at spørge "hvad er de grundlæggende retningslinier ?", så er svaret:
1. Vil du være stærk i squat, bænkpres og dødløft, så træn squat, bænkpres og dødløft.
2. Træn hvert løft 2-3 gange i ugen. Jo oftere man kan træne et givent løft uden at overtræne, jo større bliver en potentiale for at blive stærkere.
(Dødløft bør nok holdes på max. 2 gange i ugen, og måske sågar 1 gang i ugen, hvis man ønsker at køre tungt hver gang. Bænkpres kan sågar klare 4 gange i ugen, hvis nogle af passende er lette dynamiske pas.)
3. Lav et sæt antal som passer til frekvensen og intensiteten. Et godt workset antal for et gennemsnitligt pas kunne være 4-5 sæt. Men det kunne også være så meget som 10-12 sæt, eller så lidt som 2-3 sæt. Det afhænger af intensitet og rep antal.
3. Man bør holde sig til 1-5 reps, hvis man vil være stærk.
4. Man bør holde sig i intensitets-rangen 65-90 % i langt den overvejende del af tiden. 90-100 % af 1RM bør kun udgøre en meget lille del af ens samlede workload. F.eks 1-2 sæt i ugen pr. løft i denne intensitetsrange, eller lidt mere når man nærmer sig en konkurrence eller max-test.
5. Man bør ALTID løfte så eksplosivt som overhovedet muligt, uanset om der er 65 % eller 95 % på stangen. Der vil selvfølgelig være forskel på hastigheden af stangen, men der bør IKKE være forskel på den "intensitet" man presser igennem med.
Så det er relativt simpelt at blive stærk. Træn hvert løft 2-3 gange i ugen, med sæt af 1-5 reps i en intensitetsrange omkring 65-85 % i den overvejende del af tiden, og gerne med varierende intensitet henover ugen (evt. efter heavy-light-medium princippet). Og løft altid så eksplosivt som muligt.
Hjælperøvelser er overvurderet, og bør kun anvendes til at korrigere svagheder når begynder og intermediate stadiet er overstået.
KISS princippet er og bliver det bedste træningsprincip der findes
