Tak! :D
Imorgen bliver sidste træning inden studieturen til Dublin fra på lørdag til onsdag.
Det er også derfor jeg ikke er steget.
Regner med at træne torsdagen efter, og lørdag hvorefter jeg så fortsætter som jeg plejer mandag, onsdag, fredag.
Jeg har næsten lokket en gammel træningsbuddy ned i min jernhule. Han er vist ikke meget for det, men det er sådan set også forståeligt nok for sidst jeg havde ham med nede, gik det ad helvede til. :hihi:
Hov! det glemte jeg lige; jeg har lige ringet til det lokale træningscenter - hvor ham jeg lige har snakket med plejer at træne - og spurgt om job. De ringer tilbage en af dagene, så nu er jeg skide spændt på om jeg får et job.
Jeg citerer:
>>Receptionister søges
Som receptionist hos Impuls skal du stå i receptionen og sørge for vores kunder. Dette indebærer kundeservice og en del salg, men kan også betyde at man skal turde tage ansvaret for at løse et konkret problem, som kunden har fx sørge for at lægge besked eller tage kontakt til de rette personer.
Ydermere skal man som receptionist indgå i et team af andre receptionister, instruktører m.fl. og sørge for at centret er pænt og lækkert til vores medlemmer. Det betyder, at du også skal give en hånd med løbende oprydning, sætte vaske over, gøre småting rent og i det hele taget hjælpe med at kunderne får en god oplevelse.
Vi forventer at du er smilende og imødekommende og tager arbejdet seriøst. At du er rimeligt fleksibel med hensyn til at hjælpe med vagter og vi ser helst at du har en smule erfaring med kundeservice og/eller salg. Derudover kommer du til at bruge computeren en del og vores booking system, og det vil være en fordel, hvis du i forvejen har nogen kendskab til databaser/computere. Ellers skal vi nok lære dig det.
Du skal minimum være 17 år og gerne selv træne eller have interesse indenfor træning og velvære. Vagterne er 3 timer om ugen og falder i starten primært i weekenden eller i få tilfælde på hverdagsaftener (når man har været her et stykke tid, rykkes de fleste over på ugedags-aftener).<<
Det passer perfekt til mig, da jeg ikke gider arbejde så meget, for træningen ligger aller øverst på listen, og dernæst skal der også være plads til venner og mad. Lektierne kommer nok, men de ligger og roder nede i bunden.
Det at man godt må være træningsinteresseret er jo genialt, for det må vel betyde at man måske kommer til at beskæftige sig med lidt træning. Det kunne også være fedt at have et sted man kunne tage bussen ned til engang imellem, når man bliver træt af den mørke kælder og har brug for nogle ordentlige håndvægte.