http://zachdechant.wordpress.com/2010/0 ... -box-jump/

være at læse

Rigtig fint lille indlæg

Som jeg forstår det, er han ikke i mod box jump vel? han mener bare at man ligesom i alle andre øvelser skal opretholde en sober teknik?

han mener at man skal undgå box jumps hvori man øger højden på boxen, da en uhensigtsmæssig landing kan øge din spring højde uden at du reelt er blevet stærkere. Og samtidig øger skadesrisikoen, specielt lænden.

Der er en point i at hoppe op på en box da man undgå landing bagefter. Men landing skal være iorden.

Jeg tror i nogen grad et koordineret hop kunne landes dybt og derved kunne man tillade sig en højere box. Strækket vil fordeles henover baller og baglår.. en ide til nogen typer idræts folk.

Når defranco hopper op på kasser der er kan brasse sammen og uden hensyn til teknik er det ikke så skide smart.

Problemet er at for en del bliver det evnen til at trække understellet op som giver fremgang.
Et maksimal hop hvor man lander i en position som er mere idrætsspecifik vil være langt bedre, og max springhøjde kan måles bedre på andre måder.
Dog tror jeg ikke at der er noget farligt i den stilling som de lander i - den vertikale hastighed nedad er så lav at enhver atlet burde kunne klare det uden problemer.

/Niels

måler man på kinetics faktorer så har du ret.

ser man på kinematikken og derved det faktum at overkroppens fremad rotation bremses ved en fleksion af lumbal columna tager du fejl.

det er samme som at sige, fordi jeg står op og svinger min overkrop kraftig fremover med bøjet ryg så er belastning lige nul stor fordi tyngde accelerations for COM er lig nul i forhold til den vertikal vector (den horizontal vektor flytter sig selvfølgelig kraftigt frem og tilbage)

http://www.youtube.com/watch?v=cG8C3UM5Rsw

Standard for en sprinter (;

faktisk lidt smart med væggen foran... men stadig..

Det er ikke standard for en sprint at lave den type arbejde. Det fleste sprinter bruger ikke den type træning... men det går de fleste youtube heroes tilgengæld. Dem om det.

Imponerende anyways... men også han har squattet 200kg dybt.

synes det er ret sjovt at se. Især hvor hurtig han rent faktisk er!

RuneB skrev:måler man på kinetics faktorer så har du ret.

ser man på kinematikken og derved det faktum at overkroppens fremad rotation bremses ved en fleksion af lumbal columna tager du fejl.

det er samme som at sige, fordi jeg står op og svinger min overkrop kraftig fremover med bøjet ryg så er belastning lige nul stor fordi tyngde accelerations for COM er lig nul i forhold til den vertikal vector (den horizontal vektor flytter sig selvfølgelig kraftigt frem og tilbage)

Jeg skrev ikke at der ikke var nogen kræfter involveret - jeg skrev at enhver atlet burde kunne holde til det...........

Ellers skulle ham her vel være en sikker invalid:


/Niels

han har et bagud rettet drejningsmoment men jeg forstår din pointe...

det simple svar er at de vævstruktur der er udsat bliver ikke belastede til at opnå et overload. Præcis samme snak omkring krumrygget dødløft.

spørgsmålet er hvor meget man gider at pylre = mindske risci eller tag nogen chance og lad kroppen adaptere. Det er nok en balance gang, og box jump discussion er helt klart på balancegangen, hvorved dit argument omkring det præstationsmæssig er det mest relevante.

/Niels skrev:Jeg skrev ikke at der ikke var nogen kræfter involveret - jeg skrev at enhver atlet burde kunne holde til det...........

/Niels

Der er noget du har misforstået.

Fysisk træning bør ikke teste hvad en atlet kan holde til, men derimod give det største mulige udbytte med den mindst mulige risiko og den mindste mulige påvirkning af atletens "skill practice". Det nytter altså ikke noget at tage en atlet fra et 20" til et 45" vertical på et år, hvis han knæ går i stykker efterfølgende. Skader er døden for en eliteatlet - en af de absolut vigtigste ting for en sådan er netop at holde sig skadesfri.

RuneB skrev:Det er ikke standard for en sprint at lave den type træning. Det fleste sprinter bruger ikke den type træning... men det går de fleste youtube heroes tilgengæld. Dem om det.
.

De fleste sprintere bruger denne type arbejde! Her snakker vi generelt, 60,100 og 200 meter sprint. Jeg træner selv boxjump, selvom jeg er 400 meter løber. Generelt for at blive mere eksplosiv, som er en klar fordel.

når du læser det vi skriver her for det dig ikke til at tænke over om det er hensigtsmæssig med den type træning?

Jeg har trænet sprint i 11 år.. jeg har sjældent set det. Men selvfølgelig er der coaches der bruger det... jeg kender både americansk, svensk og Engelske coaches der bruger det..Get gør det dog ikke mindre smart. Men selvfølgelig bliver man mere eksplosiv af at springe..

RuneB skrev:når du læser det vi skriver her for det dig ikke til at tænke over om det er hensigtsmæssig med den type træning?

Jeg har trænet sprint i 11 år.. jeg har sjældent set det. Men selvfølgelig er der coaches der bruger det... jeg kender både americansk, svensk og Engelske coaches der bruger det..Get gør det dog ikke mindre smart. Men selvfølgelig bliver man mere eksplosiv af at springe..

Nej egentlig ikke (: Det har givet mig en klar fordel, og jeg regner da med at blive ved med det (: - Må man evt høre dine tider? ;)

jamen held og lykke med det så

52.3? eltid.

Legend skrev:

/Niels skrev:Jeg skrev ikke at der ikke var nogen kræfter involveret - jeg skrev at enhver atlet burde kunne holde til det...........

/Niels

Der er noget du har misforstået.

Fysisk træning bør ikke teste hvad en atlet kan holde til, men derimod give det største mulige udbytte med den mindst mulige risiko og den mindste mulige påvirkning af atletens "skill practice". Det nytter altså ikke noget at tage en atlet fra et 20" til et 45" vertical på et år, hvis han knæ går i stykker efterfølgende. Skader er døden for en eliteatlet - en af de absolut vigtigste ting for en sådan er netop at holde sig skadesfri.

Bemærk først at jeg ikke anbefaler box jumps som beskrevet - blot at det ikke er pga. skadesrisikoen som er lille for atleter men pga det fysiske udbytte.

Hvis jeg kunne tage en atlet fra et 20" til et 45" vertical ved at hoppe til max højde på en boks som i artiklen ville jeg gøre det til hver en tid - selvom en tilfældig blogger mener at det kan være skadelig.
Som Active skriver har talrige atleter gjort det uden problemer.

"største mulige udbytte med den mindst mulige risiko " har sjældent skabt verdensmestre.
De fleste eliteatleter vil gerne tage 50% skadesrisiko hvis de kunne bliver 5% bedre - hvis de 5% er forskellen på guld og sølv

Husk på at der er 1000 andre som dig der tager de chancer i deres træning og hvis bare 1 af dem holder sig skadesfri - så er det ham der vinder og dig der taber...............

/Niels

Niels.

du skyder dig selv i fod lidt med det sidst du skriver.

Hold fast i du havde en god point med at præstations var den afgørende for at box jumps ikke var relevant.

Det andet er postulat omkring hvad der gør at man bliver en god atlet hvor jeg træner du er meget langt fra sandheden.

Det er korrekt at man som elite athlete belastningsmæssigt ligger lige på kanten, men succesfuld programmer er også gentegnet ved gode risikovurdering således at man kan tillade sig at ligge på kanten. F.eks. at man jævnligt ser en fys og der bliver justeret på programmet når der antydning af problemer. Træning med for mange parameter man ikke har styr på så render man ind i skader, overtræning osv. struktur nedsænker riskisioen fordi man er på forkantenten.

Jeg synes faktisk Niels har nogle gode pointer. Man bliver ikke verdensmester, hvis man ikke er villig til at tage nogle chancer, og det indebærer også at man engang imellem laver noget som har en større skadesrisiko end almindelige motionister ville blive anbefalet at lave. Fred Hatfield snakkede eksempelvis tit om at udnytte vævets viskoelasticitet i bunden af et squat, ved at køre med en relativt hurtig excentrisk fase. Det vil for den almindelige motionist have en alt for stor skadesrisiko at køre sin squat sådan. Men med den konditioneringsgrad en elite styrkeløfter har, og med den fornemmelse de har for deres egen krop, så kan det gøres rimeligt forsvarligt.

Iøvrigt bør man nok mærke sig hvem der gemmer sig bag brugeren /Niels. Hvis man er klar over hvem det er, så burde han om nogen vide noget om hvordan man træner elite atleter

Thomas Jagd skrev:Jeg synes faktisk Niels har nogle gode pointer. Man bliver ikke verdensmester, hvis man ikke er villig til at tage nogle chancer, og det indebærer også at man engang imellem laver noget som har en større skadesrisiko end almindelige motionister ville blive anbefalet at lave. Fred Hatfield snakkede eksempelvis tit om at udnytte vævets viskoelasticitet i bunden af et squat, ved at køre med en relativt hurtig excentrisk fase. Det vil for den almindelige motionist have en alt for stor skadesrisiko at køre sin squat sådan. Men med den konditioneringsgrad en elite styrkeløfter har, og med den fornemmelse de har for deres egen krop, så kan det gøres rimeligt forsvarligt.

Iøvrigt bør man nok mærke sig hvem der gemmer sig bag brugeren /Niels. Hvis man er klar over hvem det er, så burde han om nogen vide noget om hvordan man træner elite atleter

Af ren nysgerrighed: Hvem er det, da? Siden det åbenbart er en offentlig hemmelighed.

OVerordnet set har du selvfølgelig ret TJ, men i det konkrete tilfælde (Box Jumps) er der jo ikke så meget at hente set ifht. den ekstra risiko. Man kan sagtens teste vertical jump og hoftefleksion uden at få den ekstra belastning. Derudover har jeg svært ved at se, hvorfor en test, der lige kombinerer de to ting skulle være specielt relevant (ud over at det er blær ). Måske kan andre (RuneB, Niels?) bidrage her.

Lærling> det var nu ikke møntet på boxjumps. Det var mere generelle betragtninger. Hvis man er bange for skader, og konstant er påpasselig i sin træning, så når man med garanti ikke så langt som dem der er villige til at presse citronen lidt ekstra. Hvis man er lavet af glas, og ikke kan tåle at man engang imellem laver nogle ting med lidt højere skadesrisiko, så har man heller ikke de forudsætninger der skal til for at nå toppen alligevel.

Tror ikke det er en hemmelighed hvem /Niels er. Det er en af Danmarks bedste styrkeløftere, Niels Stærkjær.

Nu skrev RuneB jo bare ikke, at man for enhver pris skulle undlade risici, blot at man skulle vurdere risici kontra udbytte - og så antydede han, at forholdet mellem de to ikke var særlig godt i dette tilfælde. Dette tenderer jeg til at være enig i, jf. min tidligere post, men måske er der nogen ting, jeg ikke ved her. Langt hen ad vejen handler det jo også om individualisering.

Thomas Jagd skrev:Jeg synes faktisk Niels har nogle gode pointer. Man bliver ikke verdensmester, hvis man ikke er villig til at tage nogle chancer, og det indebærer også at man engang imellem laver noget som har en større skadesrisiko end almindelige motionister ville blive anbefalet at lave. Fred Hatfield snakkede eksempelvis tit om at udnytte vævets viskoelasticitet i bunden af et squat, ved at køre med en relativt hurtig excentrisk fase. Det vil for den almindelige motionist have en alt for stor skadesrisiko at køre sin squat sådan. Men med den konditioneringsgrad en elite styrkeløfter har, og med den fornemmelse de har for deres egen krop, så kan det gøres rimeligt forsvarligt.

Iøvrigt bør man nok mærke sig hvem der gemmer sig bag brugeren /Niels. Hvis man er klar over hvem det er, så burde han om nogen vide noget om hvordan man træner elite atleter

det handler jo om ordkløveri her.. jeg synes man kan tillade sig at lave alt fra krumrugget dødløft til altitude jumps fra whatever højde man oplever giver en fremgang, så længe progressionen er kontrolleret.

Lærling skrev:Nu skrev RuneB jo bare ikke, at man for enhver pris skulle undlade risici, blot at man skulle vurdere risici kontra udbytte - og så antydede han, at forholdet mellem de to ikke var særlig godt i dette tilfælde. Dette tenderer jeg til at være enig i, jf. min tidligere post, men måske er der nogen ting, jeg ikke ved her. Langt hen ad vejen handler det jo også om individualisering.

og niels siger det jo også selv. Forskellen på det her og en krumrygget dødløft er variationen i teknik fra spring til spring... præcis som sprinter der laver split power cleans... belastning bliver for varieret og man ender med enten at få noget overbelastede væv eller noget væv med en ringere strukturelle intrigitet.

eller man falder og slår sig.

Niels, Thomas og jer andre i må meget gerne komme med nogen bud i min GPP diskussion.