Nu har jeg arbejdet ganske tæt sammen med Per og har fulgt noget af hans undervisning.
Han dokumenterer ganske godt at coaching, langsomme blivende ændringer er vejen frem. Radikale ændringer der ikke kan fastholdes virker meget dårligt kan det klart dokumenteres.
Ændringerne virker små på os, men det er ikke os det drejer sig som, det drejer sig om de individer der gennemgår processen. De skal aktivt finde den bedste vje for dem selv og fastholde den vej for livet, så dur det ikke at de bryder grædende sammen og presses hårdt.

Jeg ved de tkan være svært for en 20årig knægt at forstå, men man må møde folk hvor de er på deres præmisser, hvis man vil hjælpe dem til at ændre noget permanent.
Det er så bare pisse dårligt TV

Nis skrev:"Set fra et neutralt synspunkt er det da ligeså desillusioneret når fritidsmotionisten(98% herinde, inkl mig) tror han har selvkontrol når vedkommende skal veje alt sin mad for at ramme ens kostplan, fordi man i sidste ende vil gaine 1gram mere muskel"

Er det også svaghed? - "almindelige" mennesker har jo selvkontrollen til at se sig foruden.

Svaghed kan naturligvis gradbøjes, og eftersom der er et rationelt formål med at komme i bedre form, er motionisten naturligvis i besiddelse af væsentligt større portioner selvkontrol end den overvægtige, der er i overhængende fare for at få et selvinduceret hjertetilfælde. Motionisten kan i langt de fleste tilfælde også sagtens finde ud af at koble fra og slå sig løs, mens den overvægtige har svært ved det modsatte.

Der er en meget væsentlig forskel på manisk besættelse og at optimere kost og træning for at nå et givet mål.

vi må huske at det trods alt er "underholdning" Chris Macdonald står for i det her tv program... hvis der er noget hr og fru danmark elsker så er det at nedrakke andre, i dette henseende er det blot at finde nogle fede (og i det her tilfælde altså også svage) mennesker og en coach i form af CM

man kan måske sige meget om chris macdonald, men han gør en forskel for dagligdagsmotionisten, fuck om han vejleder med guldkorn til punkt og prikke, så længe blot omridsene af en sund livstil bliver kommunikeret ud til masserne

mht fede debatten syntes jeg særligt at selvbenægtelsen træder frem når, der endnu engang, bliver offentliggjort undersøgelser der peger på genetik som led i fedme... hvorvidt dette er rigtigt eller ej er vel for så vidt lige meget, for det giver de resten måske 90 % en undskyldning for ikke at tabe sig, fordi det alligevel ikke kan "lade sig gøre"

my 5 cents

A.L.P.H.A skrev:

Nis skrev:Der er da en uendelig liste af ting der kan have påbegyndt vedkommendes overvægt, og ligeledes holder den kørende.

ikke uendelige liste af ting. bare junkfood.

Du bliver jo nødt til at kigge dybere end lige HVAD de spiser, hvis du skal hjælpe folk på længere sigt. Du bliver nødt til også at se på hvorfor de spiser som de gør. Der kan være mange årsager.

Hvis man skal hjælpe folk med at tabe sig, skal man jo også sjældent hjælpe dem ved at fortælle hvad de skal gøre, for det ved de fleste til en vis grad. Du skal hjælpe dem til HVORDAN de skal gøre det

Synes lige jeg ville kopiere denne tekst af Per Brændgaard som han har skrevet ud på sin Facebook gruppe "Små skridt med Per Brændgaard"

Jeg takker for den livlige debat, som jeg håber er udviklende og i sidste ende fører til, at flere mennesker, der ønsker at gå ned i vægt, får bedre hjælp og/eller får lettere ved at hjælpe sig selv på en sundere og mere effektiv måde.

Flere har efterspurgt en samlet udmelding om, hvad jeg egentlig mener, og hvorfor jeg forholder mig så kritisk til ’By på skrump’ og Chris Macdonalds metoder i forhold til overvægtige. Den kommer her med fokus på 10 af de centrale kritikpunkter:

#1. Nedgørelse og ydmygelse
Jeg og mange andre oplever, at deltagerne bliver nedgjort og ydmyget. Dette er i modstrid med, hvad man ved om, hvordan man bedst motiverer mennesker til varige vaneændringer. Det er ligeledes i modstrid med god etik og den måde, som de overvægtige selv i følge deres organisation ønsker at blive behandlet.
Løsning: Anerkendelse i stedet for. Anerkendelse er ikke det samme som ros. Anerkendelse er baseret på menneskeligt ligeværd og dyb respekt for den enkelte som menneske.

#2. Lidelse
Programmet formidler opfattelsen, at det skal gøre ondt, før det gør godt. Man lærer, at det er ekstremt hårdt, vanskeligt og krævende at tabe sig. Men sådan behøver det ikke at være. Motion og madændringer behøver ikke være en lidelse for, at det kan føre til vægttab og sundhedsmæssige forbedringer.
Løsning: Nydelse og glæde i stedet for. I stedet for militant træning kan man spørge sig selv: Hvilken form for motion giver mig så meget nydelse og glæde, mens jeg gør det, at jeg får lyst til at gøre det igen?

#3. Ydre styring og ydremotivation
Tilgangen i programmet er 100 % ydre styret og ydremotiveret. Der er god dokumentation for, at det er en god tilgang til at fremme et hurtigt og stort vægttab. Men forskningen viser samtidig, at denne tilgang for næsten alle ikke holder på længere sigt. Det indebærer samtidig et afhængighedsforhold af coachen, hvor man motiveres af at modtage ros fra coachen. Når den ydre styring og ydremotivation forsvinder, og deltagerne overlades til sig selv, så vil vi se den virkelige virkning af programmet. Det har vi tidligere set i TV 2-serien ’Livet er fedt’ med principielt set samme tilgang, og her opnåede kun en af deltagerne et varigt vægttab på længere sigt.
Løsning: Autonomi, indre motivation og et realistisk forhold til selvregulering. Autonomi betyder, at den enkelte selv bestemmer. Det er ikke coachen, der bestemmer. Coachen kan inspirere, lede på vej, informere, uddanne og stille kloge spørgsmål. Men coachen kan ikke bestemme.

#4. Varighed og tempo
Programmet varer 12 uger, hvilket er en meget kort periode set i forhold til, hvor længe folk har været overvægtige, hvor lang tid det tager at ændre vaner, og hvor lang tid det tager for disse vaneændringer at påvirke vægten. Den meget korte periode kombineret med store forventninger om fysiske resultater fører til anvendelse af ekstreme metoder, der næppe kan efterleves på længere sigt med efterfølgende vægtøgning til følge.
Løsning: 12 måneder i stedet for 12 uger. Mindre fokus på vægttab. Mere fokus på adfærdsændringer i en sundere retning, som den enkelte ikke bare kan holde ud, men rent faktisk kan leve godt med, ikke kun nu, men permanent.

#5. Kilo-mani
Det virker som om, at det primære formål i programmet er at tabe så mange kilo så hurtigt som muligt. Hermed nedtones to andre og vigtigere formål: Sundhed og læring. Vægttab er kun sundt, hvis vægttabet kan bevares. Overvægtige kan blive sundere uden nødvendigvis at tabe sig særlig meget via ændringer i mad, motion og mentalitet.
Løsning: Mere fokus på adfærd og sundhed. Mindre fokus på vægttabet i sig selv.

#6. Styrkekrævende
Chris Macdonald er god på TV, og mange bliver fascineret af hans entusiasme. Hans entusiasme smitter, og mange får umiddelbart lyst til at gøre, som han prædiker i sine motiverende taler. Men man skal som udgangspunkt være utrolig stærk, selvdisciplineret og motiveret for, at det holder. Hvis man er det i forvejen, så kan man sikkert få stor glæde og gavn af hans tilgang. Dette gælder for eliteatleter og andre med tilsvarende mentalitet, men det gælder ikke for flertallet af overvægtige. Det er i øvrigt en myte, at man kan blive motiveret ved at opleve en, der er meget motiveret. Man kan måske blive inspireret, men efter kort tid så klinger det af igen. Motivation skal komme indefra, hvis det skal holde.
Løsning: En accepterende og anerkendende tilgang, der arbejder med de ressourcer og den motivation den enkelte har nu.

#7. Alt- eller intet-tænkning
Programmet er domineret af en alt- eller intet-tænkning, som rammer plet i forhold til, hvordan mange overvægtige opfatter det som udgangspunkt. Men det er netop denne tænkning, der forhindrer dem i at foretage varige vaneændringer. Naturen er ikke enten/eller, alt/intet, sundt/usundt/, fedende/slankende, sort/hvid. Naturen er et spektrum med glidende overgange fra minus til plus, hvor intet er absolut skidt eller absolut perfekt. Problemet ved denne tænkning er, at det ofte fører til, at man går i gang med vaneændringer, der er uholdbare, så man tænker, at man ”falder i”, og ”så kan det hele være lige meget”, og inden man får set sig om, så er man tilbage ved start med lavere tiltro til, at man kan.
Løsning: Formidling af naturen som den er. Dvs. med fokus på fleksibilitet og relative ændringer i forhold til den enkeltes udgangspunkt.

#8. Store skridt
Store, pludselige ændringer kan være udmærket for nogen mennesker, hvis de i forvejen har ressourcerne til det, og hvis de selv er motiveret for denne tilgang. Men der er forsket rigtig meget i forskellige udgaver af store skridt inden for både mad og motion i forhold til vægttab, og den samlede konklusion er, at det ikke virker særlig godt på længere sigt for de fleste mennesker. De fleste holder simpelthen op med at efterleve programmerne i tilstrækkelig omfang før eller siden.
Løsning: Små, gradvise ændringer, så man ændrer sine mad- og motionsvaner over en længere periode. Hvor man har sig selv med i processen, og hvor man selv vælger, hvad man vil spise, og hvilke motionsformer man vil dyrke. Små skridt er defineret som ændringer, den enkelte selv oplever som små. De rigtige, små ændringer kan give store vægttab. Hvis man f.eks. holder op med at drikke 3 liter sukkerholdig sodavand om dagen, som en af deltagerne i programmet gjorde som udgangspunkt, så vil man tabe ca. 44 kg i løbet af de første 12 mdr. uden at lave andre mad- eller motionsændringer samtidig. Det handler så blot om at finde frem til noget andet, den enkelte kan drikke i stedet for, som er fri for kalorier, og som også giver en god oplevelse. Det skal være op til den enkelte selv at vælge, om man vil tage store eller små skridt baseret på neutral information om, hvad de forskellige tilgange går ud på, ligesom de konkrete ændringer også skal vælges af den enkelte, ikke af vejlederen.

#9. For meget og for uhensigtsmæssig motion
I programmet blev deltagerne sat til at løbe som den første motionsform. Det er en meget uhensigtsmæssig første form for motion for svært overvægtige mennesker af både fysiologiske og psykologiske årsager. Motion er endvidere et særdeles ineffektivt vægttabsmiddel. Det er meget lettere at lade være med at indtage kalorier, end det er at forbrænde dem via motion. Den langsigtede vægttabseffekt af motion er kun 1-2 kg.
Løsning: Blid motion i starten og fokus på vægttab via madændringer. Når vægten er faldet som følge af madændringerne, og når formen er udviklet langsomt og gradvist, så kan man introducere mere intensiv og vægtbærende motion. Fokus på motion som sundhedsmiddel i stedet for vægttabsmiddel.

#10. Ensidighed
Programmet formidler et ensidigt perspektiv på, hvordan man kan gribe det an og på motivation.
Løsning: Formidling og anerkendelse af forskellige veje til vægttab, så det bliver op til den enkelte selv at vælge. Formidling og anerkendelse af af den anden side af motivation (mikromotivation, konkurrerende motiver, den naturlige ambivalens), som er den motivation, der reelt driver vores adfærd.

Min kritik er rettet mod den del af programmet, man kan se på skærmen, dvs. ”superskrumperne” og hvordan de bliver behandlet af Chris Macdonald. Jeg har indtryk af, at der samtidig foregår en masse andre ting i byen, hvoraf flere initiativer er særdeles gode og nytænkende. Her tænker jeg bl.a. på fællesskaber, skoler, arbejdspladser, strukturelle ændringer (f.eks. ændring af maden i supermarkeder, på restauranter, på arbejdspladser, osv.) og menneskelige motionstilbud. Programmet går således på én gang i to forskellige retninger.

I Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO) uddanner vi vægtstoprådgivere til kommunerne for Sundhedsstyrelsen. Vi uddanner professionelle til at varetage denne vigtige samfundsopgave på en evidensbaseret og menneskelig måde med udgangspunkt i anerkendelse og autonomi og med fokus på varigt vægttab og varig sundhedsfremme. Denne tilgang kalder vi Små Skridt. Vi kræver, at alle tilbud til borgerne har en varighed på mindst 12 måneder, da vaneændring tager tid. De første kommuner er nu godt i gang, og tilbagemeldingerne fra vejledere og borgere er særdeles positive. Det er muligt at opnå et stort og varigt vægttab – og blive sundere fysisk, psykisk og socialt samtidig – ved at gribe det helt anderledes an, end man gør i underholdningsprogrammer på TV som eksempelvis ’By på skrump’. Læs mere om NUMO her: http://www.numo.nu/

Nogle der har set 'The Biggest Loser' på Kanal 5? Det er nogenlunde samme fremgangsmåde som Chris kører med her, og de taber sig helt sindssygt meget.

TheFatboy skrev:Nogle der har set 'The Biggest Loser' på Kanal 5? Det er nogenlunde samme fremgangsmåde som Chris kører med her, og de taber sig helt sindssygt meget.

Ja selvfølgelig gør de det når de bliver sat på benhård motion og man hiver burgeren og pomfritterne ud af munden på dem, det er jo ingen magi. Spørgsmålet er bare hvor holdbart det er i længden (jeg har ikke set så meget af the biggest loser..)

Dingo skrev:

TheFatboy skrev:Nogle der har set 'The Biggest Loser' på Kanal 5? Det er nogenlunde samme fremgangsmåde som Chris kører med her, og de taber sig helt sindssygt meget.

Ja selvfølgelig gør de det når de bliver sat på benhård motion og man hiver burgeren og pomfritterne ud af munden på dem, det er jo ingen magi. Spørgsmålet er bare hvor holdbart det er i længden (jeg har ikke set så meget af the biggest loser..)

Der er sku nogle der møder pænt rippede og swole op til afslutnings showet... som ligger et godt stykke efter showet er sluttet...

Dingo skrev:

TheFatboy skrev:Nogle der har set 'The Biggest Loser' på Kanal 5? Det er nogenlunde samme fremgangsmåde som Chris kører med her, og de taber sig helt sindssygt meget.

Ja selvfølgelig gør de det når de bliver sat på benhård motion og man hiver burgeren og pomfritterne ud af munden på dem, det er jo ingen magi. Spørgsmålet er bare hvor holdbart det er i længden (jeg har ikke set så meget af the biggest loser..)

Nogle af dem ryger jo ud. Men dem som ikke ryger ud og har tabt sig mest, vinder jo også en god sum. Heri ligger motivationen vel for dem.

I Danmark vinder de sgu ikke andet end bedre helbred, og for mange er det ikke nok.

TheFatboy skrev:
I Danmark vinder de sgu ikke andet end bedre helbred, og for mange er det ikke nok.

Tja hvis man nu skal tabe sig og gør det i en konkurrence mod andre, vil man jo gerne vinde.. Altså ham der bliver nr. 2 til DM i fitness har jo også "vundet" sig en fed form, men han vinder ikke 1. pladsen og det er jo ikke sikkert han er tilfreds med den..
men nej hvis folk kun vil tabe sig for at vinde en pengepræmie, så ligger motivationen et forkert sted for så varer det sandsynligvis ikke ved

Min erfaring som personlig træner viser at Per har ret i alt hvad han skriver. Han er SPOT ON. Vi skal virkeligt øve os i ikke at pådutte andre vores egne regler, normer og fremgangsmåder. Det gør Chris, det er underholdning og det er en meget uhensigtsmæssig måde at gøre det på.

poul hansen skrev:Min erfaring som personlig træner viser at Per har ret i alt hvad han skriver. Han er SPOT ON. Vi skal virkeligt øve os i ikke at pådutte andre vores egne regler, normer og fremgangsmåder. Det gør Chris, det er underholdning og det er en meget uhensigtsmæssig måde at gøre det på.

Så vidt jeg ved har de frivilligt tilmeldt sig, derfor har de inddirekte bedt om hans holdning. At det er tv(underholdning) burde du også vide at der bliver klippet i det, det er et professionelt medie der ved hvad sælger.

Når det så er sagt, så har Per da selvfølgelig fat i den lange ende i den generelle hverdag.

poul hansen skrev:Det gør Chris, det er underholdning og det er en meget uhensigtsmæssig måde at gøre det på.

hvis programmet havde foregået på per's præmisser havde det uden tvivl givet en bedre sundhedsmæssig langsigtet effekt for størstedelen, fordi de kunne holde motivationen oppe og ikke piskes igennem 12 uger helvede.
Men det havde bare ingen underholdningsværdi haft, og med tv2 efterhånden så målrettet efter laveste fællesnævner som tv3 og cbs kanalerne så havde der få seere været.

at ydmygelse af fede og umotiverede mennesker skulle være underholdning er usmageligt, og grænsende til umenneskeligt, men sådan er primetime underholdning nu engang... og det er for såvidt det samme i de fleste andre slanke programmer