Gud, hvor jeg føler med dig. Har selv lige været på samme vogn. Jeg har cuttet i 8 måneder og tabt fast ca. 6-700g om ugen. Ind i mellem så kommer der lige en periode hvor man tager på, umiddelbart helt uden grund. Jeg havde en måned hvor jeg tog 2 kg på uden at ændre på min diæt eller træning. Jeg begyndte at tabe mig stille og roligt igen og pludseligt dykkede vægten dramatisk så jeg smed de ekstra 2 kg på en måned igen ud over de "sædvanlige" gram om ugen. Aner ikke hvorfor der lige var denne pukkel, men det kan være utroligt demotiverende.
Jeg er stor tilhænger af, at veje sig tit. Rent videnskabligt kan det aldrig være en dårlig ting at have flere data, men som de andre skriver, skal man ikke lade sig gå på af dag-til-dag svingninger i vægten, men mere bruge det til at se, om ens gennemsnitlige tab følger samme kurve uge for uge.
Uden at være ekspert, vil jeg også gætte på at væske kan spille en stor rolle. Det kan være at dit saltindtag har ændret sig henover ugen, som så vil gøre at du binder mere væske. Eller hvis du har indtaget mere koffein, så vil du smide væske.
Jeg håber du har tålmodighed til at ride bølgen af og holde diæten i nogle uger endnu, selv om det kan være pinsomt. Jeg er ret sikker på at vægttabet kommer tilbage, det siger videnskaben at det vil.
Hang tough!
Morten