Måske kan du bruge lidt af det her:
Letal dosis ligger på ca 150-300 mg, men overlevende efter doser på 2-4 g. er rapporteret.
Det er kun hydrogencyanid ionen som er toxisk og denne bliver foerst frigivet når saltet (enten med natrium eller kalium som regel) kan blandes op i vaeske, f eks saliv eller mavesaft. Det loeses lynhurtigt op, når det vel for kontakt med vaesken.
Ionen binder til jern ionen i cytochrom c oxidase, som er det sidste enzym i elektrontransportkaeden i mitochondrierne, hvorfor cellerne ikke laengere kan udnytte ilt og således ikke laengere "fungere", hvis vi skal snakke praktisk betydning.
Cyanid ionen binder også til en intermediaer form til haemoglobin, methaemoglobin, som er den "version" af den iltbaerende heme-gruppen hvor jern ionen er i form af Fe3+ i stedet for 2+, som den er i haemoglobin. Methaemoglobin kan ikke binde/baere ilt rundt i kroppen, hvilket haemoglobin kan, men da cyanid binder til methaemoglobin, kan kroppen ikke laengere omdanne dette til haemoglobin.
Fordi cellerne ikke laengere kan optage ilten, får man et overskud af oxyhaemoglobin (haemoglobin med ilt bundet til sig) og cyanmethaemoglobin, hvilket kan årsage en lyseroed farve af huden på ofret og der er også fortaellinger om at man ser ofre med et lyseroedt skum i munden efter at de indtaget cyanid. Der er også en raekke fund at fortaelle om invendigt, men det ved jeg ikke om det er så interessent for dig/din klasse?
Udover at indtage saltet, kan man også doe af at indånde cyanid som "damp", noget som f eks kan opstå ved ildebrand.
Cyanid har desuden en aetsende effekt, da det er en base, hvilket kan årsage ret slemme lokale skader i vaevet.
"Life is a tragedy for those who feel, but a comedy for those who think" - Horace Walpole
"Censorship reflects a society's lack of confidence in itself" - Potter Stewart