Ja som nogle andre unge, bla. en herinde fra kan jeg se, så føler jeg mig sgu ensom. Jeg gik ud af 9 klasse sidste år, og går nu i 10 klasse. Og har mistet ALLE mine gamle venner, det eneste jeg har tilbage er en barndomsveninde, og en mine RIGTIG gode kammerat, som jeg går i klasse med. Og ham vil jeg selvfølgelig ikke af med, men som ung vil man jo gerne, have en bredere vennekreds og gerne en flok venner. Men det har jeg ikke og det samme med ham, jeg starter på Gymnasiet næste år, men ærligt talt er jeg sgu også pisse nervøs, for at dette skulle fortsætte i gymnasiet.

Da jeg jo ikke vil gå og være ensom, resten af livet. Og self en kæreste ville også være fint, men det er 2 prioritet.

Nogle råd, eller hvordan var det for jer at starte på gym.

Hvis du savner en bredere omgangskreds, har du så overvejet noget holdsport?

Hej iboy...

Jeg tror sgu vi alle sammen har prøvet det med at føle eller være ensomme i starten af vores liv, men at du står frem syntes jeg er flot, godt gået vi mænd - drenge plejer ikke at være meget for at vise følelser over for hinanden, mærkeligt nok.

Nuvel, må jeg spørge direkte, hvorfor har du mistet alle dine tidligere venner ?? Jeg ved godt det kan være enormt svært at bygge en ny vennekreds op, men jeg tænkte på om du ikke havde andre interesser hvor du derigennem kunne få venner ??

Hvor i landet bor du ??

Se gymnasiet som din mulighed for at starte på en frisk.

Deltage i det sociale, tage intiativ og være imødekommende, så er du allerede kommet et lang stykke vej.
I starte kan du sætte dig ved siden af en ny person hver dag, for at lærer så mange at kende som muligt hurtigt, så kan du hurtigt blive det sociale samlingspunkt.

Husk at der derudover skal to til at bevare et venskab - Se evt. på hvordan du selv har været efter i ikke havde en dagligdag sammen mere???

I folkeskolen var jeg sgu heller aldrig en del af "kaffeklubben" og havde en tendens til at isolere mig derhjemme, og game WOW. Når man først har indtaget den rolle, er det svært at bryde ud af den igen. Derfor valgte jeg med vilje et gymnasium, hvor jeg ikke kendte nogen i forvejen, og det gjorde det meget nemmere for mig, at starte på en frisk.
Deltag i fælles arrangementer, og lad vær med at være en douche, så er du ret godt kørende .

Det er allerede en god start, at du savner socialt samvær med andre mennesker. Når du har den tilgang, kommer det helt af sig selv.

Tak for svarene drenge

Grunden til jeg mistede kontakten til de gamle venner, var helt naturligt. Vi gled fra hinanden interesserne har aldrig været de samme, og de har ændret sig ( har jeg sikkert også )

Min gode kammerat har jeg flere interesser med, og vi minder en del om hinanden. Så det er jo helt fint der.

Jeg kan godt klarer mig til efter sommerferien, dog går jeg jo stadig og tænker lidt på det sociale, og derfor jeg ville hører jer ad.

Jeg kan huske da jeg var knægt, 15-16 år gammel, der blev jeg træt af skolen og fandt et arbejde som arbejdsdreng i stedentfor,,og droppede alle tanker om at læse videre (Jeg mener ikke du skal gøre det samme !!!) men i skolen og der hvor jeg boede havde jeg også bygget en vennekreds op, men da jeg så fik arbejde og samtidigt flyttede hjemmefra mistede jeg også de fleste af mine gamle venner, jeg mener at kunne huske der var to hvor venskabet vedblev. Men efterhånden fik jeg nye venner fra mit arbejde og der hvor jeg flyttede på værelse og det samme vil også ske for dig når du starter i gymnasiet, prøv at være udadvendt og åben for nye venskaber for begge køn,,så skal det nok komme !!!

Du går i 10. klasse, så bør du da også hurtigt kunne få dannet nogle venskaber derfra? Jeg kender da en masse personer, der p.t. går i 10. klasse, som har fået virkelig, virkelig mange venner på kort tid. Nu vil jeg ikke generalisere, men efter egen erfaring er 10. klasse ikke på et særligt højt fagligt niveau, men derimod er det et virkelig godt sted, hvis man vil møde nogle nye mennesker og danne sig en god social omkreds. Men nu kender jeg jo intet til den skole, du går på, så jeg kan sagtens tage fejl.

Ellers gælder det bare om at finde nogle venner med fælles interesser. Du kan lide at træne, så ud fra det kan du da sagtens finde dig nogle venner i 10. klasse, som måske også har den fælles interesse. Du kan også bare prøve dig af med forskellige sportsgrene, få gamet lidt med dine venner, tage til fester, danne dig nogle gode venskaber med dine kollegaer fra arbejdet osv.

Jeg er også lige selv startet på gymnasium. Du får hurtigt dannet dig nogle venskaber der, medmindre du selvfølgelig er en kold skiderik. Der findes med sikkerhed en masse personer, som du har nogle fælles interesser med.

Som afsluttende bemærkning vil jeg så sige, at du ikke bør være ked af det eller lade det gå dig på, at du har mistet nogle venner, da du smuttede ud af 9. klasse. Det helt samme er sket for mig. Jeg skriver af og til med nogle fra folkeskolen og er nogle gange sammen med mine venner fra folkeskolen, men ellers har jeg skåret kontakten væk fra alle de andre. Nogle af mine tidligere bekendte hilser dårligt nok på mig mere, men sådan noget sker sgu.

BlåKoala43 skrev:Du går i 10. klasse, så bør du da også hurtigt kunne få dannet nogle venskaber derfra? Jeg kender da en masse personer, der p.t. går i 10. klasse, som har fået virkelig, virkelig mange venner på kort tid. Nu vil jeg ikke generalisere, men efter egen erfaring er 10. klasse ikke på et særligt højt fagligt niveau, men derimod er det et virkelig godt sted, hvis man vil møde nogle nye mennesker og danne sig en god social omkreds. Men nu kender jeg jo intet til den skole, du går på, så jeg kan sagtens tage fejl.

Ellers gælder det bare om at finde nogle venner med fælles interesser. Du kan lide at træne, så ud fra det kan du da sagtens finde dig nogle venner i 10. klasse, som måske også har den fælles interesse. Du kan også bare prøve dig af med forskellige sportsgrene, få gamet lidt med dine venner, tage til fester, danne dig nogle gode venskaber med dine kollegaer fra arbejdet osv.

Jeg er også lige selv startet på gymnasium. Du får hurtigt dannet dig nogle venskaber der, medmindre du selvfølgelig er en kold skiderik. Der findes med sikkerhed en masse personer, som du har nogle fælles interesser med.

Som afsluttende bemærkning vil jeg så sige, at du ikke bør være ked af det eller lade det gå dig på, at du har mistet nogle venner, da du smuttede ud af 9. klasse. Det helt samme er sket for mig. Jeg skriver af og til med nogle fra folkeskolen og er nogle gange sammen med mine venner fra folkeskolen, men ellers har jeg skåret kontakten væk fra alle de andre. Nogle af mine tidligere bekendte hilser dårligt nok på mig mere, men sådan noget sker sgu.

Jeg glæder mig super meget til gymnasiet, og jeg har selvfølgelig mødt nogle nye mennesker, men vi er for forskellige, vi snakker i skolen og det, men så er der scooter hovederne, også er der fodbold drengene. Og til sidst mig og min kammerat træning freaks, selvfølgelig skal man ikke kun have samme interesser. Men det sociale er virkeligt dårligt på skolen.

De fleste af mine bekendte fra folkeskolen, kan jeg ikke føre en samtale med i dag. Det er vildt mærkeligt, og du vil opdage at dem du "kendte" ikke hilser på dig mere, selvom du måske hilser på dem.

Har dog beholdt en 4-6 stykker. Det er også dét. Du skal ikke være bange for, at få skåret kontakten mellem dig og nogle bekendte.

Det er altså bare sådan, at den eneste grund til, at man snakkede med nogle af ens kammerater fra folkeskolen, var fordi man gik i skole med dem, ikke fordi man kunne lide dem specielt meget.

Du kan tage det ganske roligt, på gymnasiet starter alle på en frisk mere eller mindre. Efter blot et år er din gymnasieklasse din nye omgangskreds, og det er ligeledes sådan for dine klassekammerater - sådan oplever jeg det ihvertfald. Man kan selvfølgelig godt holde ved nogle kammerater fra folkeskolen osv.

dr1996 skrev:Du kan tage det ganske roligt, på gymnasiet starter alle på en frisk mere eller mindre. Efter blot et år er din gymnasieklasse din nye omgangskreds, og det er ligeledes sådan for dine klassekammerater - sådan oplever jeg det ihvertfald. Man kan selvfølgelig godt holde ved nogle kammerater fra folkeskolen osv.

Rigtig dejligt at hører andres erfaringer, og det hjælper rigtig meget på den triste følelse.