Fedme er et stigende problem i Danmark. Mener i at bekæmpelsen af fedme er en samfundsmæssig opgave og/eller et individuelt problem?
Tænker egentlig, at det mest er et ideologisk spørgsmål.

Individuelt problem/individuel opgave.
Da samfundet ikke kan tage ansvar på vegne af individdet, der har problemet.

Nej det kan meget vel være. Men det bliver samfundets problem, når sundhedsvæsnet skal tage sig af patienter, der har fået følge sygdomme af fedme. Det samme gælder alkohol og tobaksrygning.

Edit: Men ansvaret ligger vel ved den enkelte. Dog er der ingenting i vejen for at opfordre til større sundhed og det er forkert, at vores fødevareminister skal modtage kritik for at gøre dette.

Det er folks egen skyld og i visse tilfælde forældres skyld, at de lader deres børn falde i fedme fælden. Det burde ikke være samfundets opgave at tage hånd om problemet.

Desværre bliver det et samfundsmæssigt problem når følgesygdomme af fedme i større grad bliver en udgift for det samlede samfunds borgere. Samtidig eksistere diverse myter om at overvægts gener er medfødt m.v. hvilket ikke ligefrem hjælper.

Hvornår bliver det f.eks. et godtaget handicap at være for overvægtig til at arbejde? Det diskuteres allerede nu i EU - hvilket for mig at se er totalt skudt i låget, hvorfor er det overhovedet nødvendigt at diskutere?

Folk burde, efter min mening, tage ansvar for eget helbred i så stort et omfang det er muligt - hvilket bl.a. involvere ikke at blive overdrevet fede eller ihvertfald sørge for at løse problemet.

Læs Gunnar Scott Reinbachers artikler om emnet, som relaterer sig til forhold i den nationale og skandinaviske kontekst.

Samfundet er forpligtet til både til give det enkeltes individ frihed til at spise hvad det lyster (menneskeret and all), men på den anden side skal ens dårlige valg også have konsekvenser. Jeg så gerne vi gjorde det billigere at spise sundt og dyrere at spise usundt.

Problemet er lidt at Tyskland og Sverige ikke er enige med os.

Man kan vel godt sige det er et samfundsmæssigt problem, da det er samfundet der skal betale for følgeskaderne.
Men løsningen ligger hos individet, da samfundet jo ikke kan bestemme hvad folk putter i munden.

Yilar skrev:.... Jeg så gerne vi gjorde det billigere at spise sundt og dyrere at spise usundt.....

Og evt. nedsætte momsen på enkelt fødevaregrupper? Nej nej nej. Det er alt for besværligt administrativt. Men det kan sagtens lade sig gøre at hæve afgifter på enkelte fødevare grupper.

Sålænge det kan komme til at betyde at politikerne ikke kan kræve flere penge ind på afgifter men rettere færre afgifter ind, så kommer det aldrig til at ske. Politikerne kan sagtens diskutere om skatten skal op eller ned. Men de skjulte skatter (moms) og afgifter kommer aldrig til at blive sænket, de bliver kun hævet. Så enig med dig i det, men det kommer desværre aldrig til at ske.

Mekster skrev:Læs Gunnar Scott Reinbachers artikler om emnet, som relaterer sig til forhold i den nationale og skandinaviske kontekst.

Tusind tak!, rigtig spændende stof. Har siddet og læste denne publikation - http://vbn.aau.dk/en/publications/fedme-som-individuelt-problem-eller-samfundsproblem(91a2c5f0-fe31-11de-9a61-000ea68e967b).html- Som vist er noget han har fremlagt til en høring i folketinget.
Der bliver emnet virkelig behandlet i dybden

Udgaard skrev:

Yilar skrev:.... Jeg så gerne vi gjorde det billigere at spise sundt og dyrere at spise usundt.....

Og evt. nedsætte momsen på enkelt fødevaregrupper? Nej nej nej. Det er alt for besværligt administrativt. Men det kan sagtens lade sig gøre at hæve afgifter på enkelte fødevare grupper.

Sålænge det kan komme til at betyde at politikerne ikke kan kræve flere penge ind på afgifter men rettere færre afgifter ind, så kommer det aldrig til at ske. Politikerne kan sagtens diskutere om skatten skal op eller ned. Men de skjulte skatter (moms) og afgifter kommer aldrig til at blive sænket, de bliver kun hævet. Så enig med dig i det, men det kommer desværre aldrig til at ske.

Hvis det skete ville det ikke overraske mig, hvis butikkerne valgte at køre videre med de samme priser og selv scorede den ekstra fortjeneste på moms nedsættelsen.

Who am I skrev:

Udgaard skrev:

Yilar skrev:.... Jeg så gerne vi gjorde det billigere at spise sundt og dyrere at spise usundt.....

Og evt. nedsætte momsen på enkelt fødevaregrupper? Nej nej nej. Det er alt for besværligt administrativt. Men det kan sagtens lade sig gøre at hæve afgifter på enkelte fødevare grupper.

Sålænge det kan komme til at betyde at politikerne ikke kan kræve flere penge ind på afgifter men rettere færre afgifter ind, så kommer det aldrig til at ske. Politikerne kan sagtens diskutere om skatten skal op eller ned. Men de skjulte skatter (moms) og afgifter kommer aldrig til at blive sænket, de bliver kun hævet. Så enig med dig i det, men det kommer desværre aldrig til at ske.

Hvis det skete ville det ikke overraske mig, hvis butikkerne valgte at køre videre med de samme priser og selv scorede den ekstra fortjeneste på moms nedsættelsen.

Måske på kort sigt, men på lang sigt ville priserne retter sig ind. Butikkerne har jo ikke monopol.

Af princip er jeg imod at staten skal til at lave alle mulige sære regler om
-placering af elevator kontra trapper
-placering af (u)sunde fødevarer
-prisen på (u)sunde fødevarer

Fedme er, for mennesker der ikke lider af en sygdom eller får medicin der er skyld i det, 100 procent selvforskyldt. Og jeg kan blive så sur og træt af, at ansvarsfraskrivelse i dag snarere er reglen end undtagelsen.

Der er love om:
-Hvilke hunde du må have
-Hvilke knive du må eje

og sikkert flere tåbelige love, som jeg ikke lige har sat mig ind i. Og årsagen skal findes i, at der er nogle enkelte retarderede individer der ikke magter, at håndtere ovennævnte på forsvarlig vis. Vi taler altså ikke et flertal(99 procent af jer der ejer en køkkenkniv ved da at den hører til i en knivblok og ikke et andet menneske)

og der er sikkert flere af den slags populistiske love på vej.

Jeg er meget imod at det er de dumme og uansvarlige der skal sætte dagsordenen. Det er simpelthen ikke fair.

Rapporten der linkes til er værd at læse. Eftersom fedme i høj grad er bundet til sociale problemer og arv, kan vi ikke udelukkende trække frihedskortet og sige at det er folks eget problem.

Som WHO citeres for i rapporten:
Retfærdighed og ligeværdighed fra start. Social ulighed i sundhed er uacceptabel og skal til enhver tid modarbejdes og reduceres. Fedme har også en social slagside og der skal i fedmeproblemet fokuseres specifikt på de ressourcesvage.

Der bliver brugt resurser på mange åndsvage ting. At kvalificere, uddanne og hjælpe folk ud af en usund livstil er ikke en af dem.

SoS skrev:Rapporten der linkes til er værd at læse. Eftersom fedme i høj grad er bundet til sociale problemer og arv, kan vi ikke udelukkende trække frihedskortet og sige at det er folks eget problem.

Jeg synes heller ikke debatten trækker i retning af "udelukkende" at trække frihedskortet/at det er folk eget individuelle problem?
Derimod argumenteres der for at fedme primært er et individuelt problem. Konsekvensen deraf er i min optik, at løsningen bør tage udgangspunkt i den enkelte (motivation, værktøjer, evt. støtte mv. hvor samfundet gerne kan spille en rolle) og ikke alle mulige formynderiske tiltag fra samfundets side.

Jeg ser på mange måder fedme som et misbrugsproblem. Et misbrug af mad, ligesom der er misbrug af alkohol og stoffer.

henrDK skrev:

SoS skrev:Rapporten der linkes til er værd at læse. Eftersom fedme i høj grad er bundet til sociale problemer og arv, kan vi ikke udelukkende trække frihedskortet og sige at det er folks eget problem.

Jeg synes heller ikke debatten trækker i retning af "udelukkende" at trække frihedskortet/at det er folk eget individuelle problem?
Derimod argumenteres der for at fedme primært er et individuelt problem. Konsekvensen deraf er i min optik, at løsningen bør tage udgangspunkt i den enkelte (motivation, værktøjer, evt. støtte mv. hvor samfundet gerne kan spille en rolle) og ikke alle mulige formynderiske tiltag fra samfundets side.

Jeg ser på mange måder fedme som et misbrugsproblem. Et misbrug af mad, ligesom der er misbrug af alkohol og stoffer.

Fuldstændig enig. Problemet er vel at den løsning som der tit diskes op med netop er formynderisk af karakter og ikke giver den enkelte handlekraft til at ændre sin hverdag. Selvfølgelig er fedme et individuelt problem. Det er jeg sikker på at folk i situationen kan skrive under på. Den samfundsmæssige slagside af problemet bør dog ikke ignoreres. Hverken socialt eller økonomisk.

Man kan jo så også spørge sig selv hvorfor skal en narkoman/alkoholiker have hjælp ? de styre jo også hvad de selv intager

Taekwondo body skrev:Man kan jo så også spørge sig selv hvorfor skal en narkoman/alkoholiker have hjælp ? de styre jo også hvad de selv intager

Narkomaner/alkoholikere har mistet styringen over deres liv til deres afhængighed. Erfaringen viser de skal have hjælp, fordi de sjældent alene kan løse opgaven at blive de dårlige vaner kvit.
Og den hjælp tager udgangspunkt i der skal være en klar motivation/vilje til at ændre kurs i livet. Da man ikke kan pådutte mennesker en behandling de ikke ønsker, og så forvente et positivt resultat.

Et alternativt spørgsmål man kan stille er:
Hvorfor er det mindre socialt accepteret som pårørende/kollega/whatever at italesætte et misbrug af mad, end et misbrug af fx alkohol?
Stort set ingen ville tillade en kollega at drikke 6 guldøl i løbet af eftermiddagen. Stort set alle ville tillade et grotesk indtag af flødekager.

Sidder lige og ser "farvelfærd" på DR2.

En af paneldeltagerne er lidt tyk i det, og synes bestemt ikke man kan forlange at folk der skal have en gastric bypass skal betale f.eks. 1/3 selv, for som han sagde "hvis det ikke bliver stoppet nu, kan det jo være jeg selv får brug for en".

Til gengæld syntes han der skulle gennemføres en cost/benefit analyse på kræftmedicin så man kunne spare der. Men han ændrede sin mening til at man helt fjernede ny livsforlængende medicin fra bl.a kræftpatienter.

Jeg kan sgu ik lade være med at blive lidt irriteret på sådan en person.

Mere end irriteret. Bliver helt harm over at læse sådan noget.

Mistede min mor til kræft i sommers, hun blev blot 59 år gammel og var inden da et sundt og raskt menneske.
Hun hverken røg eller på anden vis fremprovokerede sin sygdom og jeg mener ikke, at hun på nogen måde havde gjort sig fortjent til det.
Jeg skal ikke pege fingre af nogen men det synes jeg til gengæld fedberg har.
For at sætte kræft lidt i perspektiv, så rammes hver tredje over 50 år i Danmark af kræft og behandlingen herhjemme kan kritiseres på adskillige punkter. Forkert sted at spare.

http://www.cancer.dk/nyheder/presserum/noegletal/