Nå, jeg har jo været til liga i dag.
Optakten var lidt speciel, da min kone og jeg var inde ved naboerne igår aftens for at have en hyggelig aften. Jeg spise kylling hjemmefra for at lægge bunden. Så behøver jeg heller ikke gå så meget op i, om der er proteiner nok.
Der var der dog. De havde lavet ekstra kød til mig, men der var ikke mange kulhydrater. Så de eneste carbs, jeg fik, var en bagt kartoffel og næsten alt den salat, de havde lavet.
Da vi først var hjemme kl 2, var jeg for træt til at lave mere at spise, og jeg ville jo også gerne nå have noget søvn inden stævnet.
Thomas Bay hentede mig, og så tog vi ind til Nordland og teamede op med resten, hvorefter det gik mod Horsens.
Til indvejning havde jeg regnet med at ligge på mellem 81 0g 82kg, men jeg var noget overrasket over at ligge på 80,5kg. Og jeg fik ikke en gang pisset af inden! Men det var jo selvfølgelig pga de manglende kalorier og især carbs dagen før.
Nå, men der var god stemning, og Ratz poppede mig en koffeinpille, der svarede til lidt over 2 red bulls. Det lyder måske ikke så vildt, men når man ikke er vant til koffein kan man godt mærke det! Så der røg trætheden i hvert fald.
Opvarmningen var følgende:
3x5x60
5x70
5x80
3x90
2x100
2x110
1x120
1x125
Det føltes ikke super godt, men det kan man ikke altid regne med.
Første løft var på
135kg, som blev godkendt 2-1.Det var slet ikke lige så godt som i tirsdags, men de andre sagde, at der var fin nok fart på.
Derfor besluttede jeg at gå på 142,5, hvilket vil være stævne-PR i rå bænk.
De
142,5kg blev godkendt med 3-0.
Den røg lidt ud af banen til sidst, men ellers et ok løft. Det var dog tungt. Jeg kunne måske få 145, hvis jeg ramte den rigtig godt, men jeg valgte at springe sidste løft over.
Efterfølgende kørte jeg lige 5x5x110 i bænk, hvilket var noget tungt. Der var slet ikke overskud som i tirsdags.
Først var jeg lidt skuffet, da jeg havde håbet på 145kg, men da jeg har ræsonneret lidt, er jeg faktisk rigtig fint tilfreds. Man kan ikke have en lige god dag, hver gang man er til stævne, og sidste gang, til 3. ligarunde 2013, var jeg bare heldig at ramme den spot on.
142,5 er fint at lave på en dag som i dag.
Det er desuden 2,5kg mere end sidste år til 1. ligarunde, selvom jeg vejer 400 gram mindre.
Og så er det 0,076 willkspoint bedre end 3. ligarunde, hvor jeg som sagt var ret heldig med dagen.
Så det er både stævne-PR på vægt og på point. Fint, fint, fint.
