Hej

Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg opretter den her tråd, eller jo det gør jeg jo så alligevel. Jeg har brug for råd til at overkomme mit problem.
Jeg startede for nyligt med at styrketræne, men jeg kan simpelthen ikke klare at andre folk skal se mig udføre mine øvelser. Jeg kan ikke rigtigt forklare hvorfor, men for mig er det en ekstremt personlig ting. Samtidig bryder jeg mig overhovedet ikke om at der er nogen i nærheden da jeg er bange for hvad de mon tænker. Jeg føler mig fuldstændig til grin når jeg kun bænkpresser 30kg og der så står et eller andet muskelbundt og tager langt over det dobbelte ved siden af.

Jeg fanger mig selv i simpelthen at gå hvis der er andre som træner samtidig som mig. Jeg er ikke medlem af fitness world men valgte i stedet et lille lokalt sted hvor der ikke kommer så mange. Jeg træner på de mærkeligste tider for at undgå andre mennesker dernede, og hvis jeg kan høre der er andre som træner vælger jeg simpelthen at gå hjem igen og komme igen senere.

Hvad fanden gør man for at overkomme sådan et problem?

folk er ligeglade med hvad du løfter - vi er alle startet et sted

Er det kun angående træning? Ikke når du er ude blandt mennesker, ala angst? .

Jeg er også hamrende ligeglad med hvad andre de løfter i centeret. Jeg kan dog godt kigge lidt dumt på personen, hvis hans teknik er fuldkommen forfærdelig. Så hvis din teknik ikke er det... don't worry ;)

Lyder da lidt som social forbi...

aabm skrev:Lyder da lidt som social forbi...

Præcis, jeg havde faktisk lige siddet og skrevet et langt indlæg om kognitiv terapi, undgåelsesadfærd og det ene og andet, men så kom jeg til at tænke på hvad folk der læser det mon ville tænke og besluttede mig for at droppe det.

Men løsningen er ændring af dine tankevaner og gradvis eksponering.

Tror næppe det er angst. Jeg er ret sikker på at du ikke er i tvivl hvis du har nogen form for klinisk angst (og jeg har da talt med et par stykker (lang historie)

Nå men altså jeg tror nu bare det er lidt lav selvtillid.
Jeg havde helt det samme da jeg skulle starte med at træne. For mig var løsningen at få en personlig træner, der kunne træne med mig i starten. Det hjalp mig både med at andre skulle se mig løfte (da han altid stod og gloede på mig). Det tvang mig til at komme ned og træne, og det gav mig en følelse af jeg havde styr på teknikken og styr på hvad jeg lavede. Så jeg vidste at hvis folk tænkte dårligt om mig var det fordi de var nogle retards ;)

Og lige et par trøstende ord omkring de 30 kilo. Hvis der er nogle der kikker på dig når du løfter er det højst sandsynligt fordi de tænker "hold kæft hvor er det bare fedt at der er nogen der kan finde ud af at ligge egoet fra sig og løfte med en vægt der passer til dem"

Jeg vejede 144 kg da jeg startede. Jeg var lidt ubehagelig tilpas ved tanken om at skulle træne samme sted som de lokale Adonis'er... men sjovt nok var de ligeglade med at jeg var smækfed. Faktisk følte jeg en form for respekt fra dem, som om de tænkte at det var utrolig flot af mig at endelig gøre noget ved min fedme.

Og der er utrolig mange forskellige slags mennesker nede i et træningscenter og alle er sådan set ligeglade med om en person bænker 120kg eller 30kg, da alle har forskellige udgangspunkt, mål og trænings program. Når du kigger på gutten bænke de der 120kg, så skal du ikke tænke "Jeg kan ikke engang bænke 40kg..", men "En dag kan jeg bænke det samme!".

Chols skrev:Tror næppe det er angst. Jeg er ret sikker på at du ikke er i tvivl hvis du har nogen form for klinisk angst (og jeg har da talt med et par stykker (lang historie)

Nå men altså jeg tror nu bare det er lidt lav selvtillid.
Jeg havde helt det samme da jeg skulle starte med at træne. For mig var løsningen at få en personlig træner, der kunne træne med mig i starten. Det hjalp mig både med at andre skulle se mig løfte (da han altid stod og gloede på mig). Det tvang mig til at komme ned og træne, og det gav mig en følelse af jeg havde styr på teknikken og styr på hvad jeg lavede. Så jeg vidste at hvis folk tænkte dårligt om mig var det fordi de var nogle retards ;)

Og lige et par trøstende ord omkring de 30 kilo. Hvis der er nogle der kikker på dig når du løfter er det højst sandsynligt fordi de tænker "hold kæft hvor er det bare fedt at der er nogen der kan finde ud af at ligge egoet fra sig og løfte med en vægt der passer til dem"

Lige mine ord! Det er dejligt at se når nye starter på træningen med vægte som passer til dem! Der er intet pinligt over at bænke 30 kg. Da jeg startede turde jeg ikke engang bænke, da jeg var sikker på at folk vil grine over ag mike arme rystede og hvad der ellers hører med, men da det kom til stykket var alle ligeglade ;)

Chols skrev:Tror næppe det er angst. Jeg er ret sikker på at du ikke er i tvivl hvis du har nogen form for klinisk angst (og jeg har da talt med et par stykker (lang historie)

Nå men altså jeg tror nu bare det er lidt lav selvtillid.

Nu er der jo forskellige grader af social angst og det er som regel tæt forbundet med selvtilliden og erfaringen i en given situation. Hvis vedkommende får katastrofetanker "Folk tænker jeg er svag når jeg kun bænker 30 kg" samt oplever undgåelsesadfærd i centret "Går hjem hvis der er nogen" Så er der nok også en hvis form for angst.

Jeg træner hjemme af samme grund, jeg har altid været tynd og svag og har ikke været i et træningscenter i 10 år + da tanken giver mig koldsved.

Men det bedste du kan gøre er at lade være med at tage hjem når der er nogen der, da du ellers aldrig finder ud af at der ikke sker noget ved at andre ser dig træne.

Da jeg selv i sin tid startede med at træne var det under en udsendelse til Irak. Jeg var den eneste dansker hvor jeg var og var nødt til at træne ovre hos amerikanerne.
Startede selv med at bænke omkring 40kg... og hvor kan jeg dog godt følge din tankegang. Jeg havde lyst til at grave mig ned når der lå en stor neger på hver side af mig med overarme som mine lår og bænkede 150-200.
Krævede virkelig overvindelse for mig, stødte dog aldrig på andet end hjælpsomme mennesker.
ikke imponerende i forhold til mange andre herinde, men bænker da i dag omkring 120... og har aldrig i mit liv set skævt til nogen der tog mindre. Hvis endelig har det ikke noget at gøre med hvad de har på stangen men deres attitude omkring det.
Tror at hvis du giver det tid vil du opleve at alle dem du er "angst" for hvad tænker om dig i virkeligheden er fulde af respekt over at du er kommet i gang. Kun ønsker dig det bedste og altid vil være villige til at dele ud af deres viden og hjælpe med teknik.
Folk der har styrketrænet i mange år er passionerede omkring deres sport. De gør det ikke for at være smarte men for at udvikle sig selv. at vokse fysisk som mentalt. De gør det ikke for at nedgøre folk... en påstand jeg intet belæg har for. men tror mange at de største selv har været små/tykke eller whatever...
anyway.. en masse sludder som ikke giver nogen mening så tidligt om morgenen.. prøver bare at sige at du skal komme i gang og der ikke er nogen der vil se ned på dig. tværtimod

Det lyder som om du har ego- og forfængeligheds problemer.

Du bliver nød til at indse at alle starter et sted og at du ikke kan være den bedste lige fra starten.