Godaften Folkens.

jeg har i godt et halv års tid nu haft det problem, at jeg simpelthen ikke kan holde mine forældre ud.
de er skilt , og min far har fået sig en kæreste som til tider også kan være super træls.

situationen er ved min far den, at jeg kun har yngre søskende. til dem taler de på den her super søde.. nååh du forstår intet måden. og den kan de ikke finde ud af at slå fra når det er mig.. jeg bliver sindsygt hurtigt vred på dem, og kan næsten ikke døje synet af dem heller. så jeg er for det meste oppe på mit værelse, og holder mig lidt på afstand. Dette kommer min far så dog og klager over, og siger jeg bare kan flytte ind til min mor. men det har jeg jo ikke lyst til ?

ved min mor er det sådan, at hun har haft nogle hårde perioder med depression over at blive gammel og være alene. Det har jeg godt kunne se på hende, og har taget ansvaret for hende på mine skuldre. dvs. blevet hjemme fra fester hvis jeg vidste min lillebror ikke var hjemme, så hun ikke skulle være alene. og sådan nogle lignende ting. nu hvor hun så er begyndt at lysne lidt op, men stadig er lidt.. ikke helt glad. er jeg begyndt at tage lidt afsted og opleve ting. også træne lidt oftere. men når jeg så kommer hjem og er glad og fortæller hende hvad jeg har oplevet, så enten 1. svare hun ikke. eller 2. begynder at snakke om noget andet.
Hun kan sagtens lytte til min lillebror , og kan også sagtens spørge ind til det han fortæller.. så jeg forstår det simpelthen ikke ?!
vreden bygger sig bare mere og mere op, og idag flejnede jeg fuldstændigt over at have tabt nogle agurker jeg havde skåret til salaten.. og det fungere jo slet ikke

Jeg er super ked af at have det sådan, og elsker dem jo også.
men jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg skal håndtere situationen.
der er ikke penge til at flytte ud og tage afstand fra dem på den måde. '

yea, håber på nogle svar eller ideer til hvad man lige gør.

Hvor gammel er du?

18 år.

Tag en alvorlig snak med dem og forklar alt hvad du har skrevet her, og se hvad de siger. At snakke lige ud med folk er altid den bedste løsning, og hvis ikke det hjælper så må du tage den der fra.
Det kræver dog at du snakker ordenligt til dem, og peger ikke fingre som sådan men forklarer hvordan DU har det.

Edit: Angående din mor så er det lidt svært, da det er ikke nemt at få snakket om tingene hvis hun har depression. Jeg kan ikke rådgive dig der.

Jeg har snakket alvorligt med dem. dem begge.
op til flere gange faktisk.. det er derfor det er et mysterie for mig , hvad der lige er galt.

Vær glad for dine familie. De er dine bedste venner. Det lyder også som om der ingen ting skal til før du bliver sur på dem ;)

ingen herinde kan hjælpe dig desværre

Hvis du har brug for, anonymt, at komme af med flere frustrationer så kan jeg anbefale samtaletilbuddet "Ung online" fra Ungdommens Røde Kors. Bare google det de har åbent fra 19-22 alle dage undtaget lørdag

Dingo skrev:Hvis du har brug for, anonymt, at komme af med flere frustrationer så kan jeg anbefale samtaletilbuddet "Ung online" fra Ungdommens Røde Kors. Bare google det de har åbent fra 19-22 alle dage undtaget lørdag

det vil jeg da lige prøve - vidste ikke der var noget der hed det. så tak

Lerche skrev:

Dingo skrev:Hvis du har brug for, anonymt, at komme af med flere frustrationer så kan jeg anbefale samtaletilbuddet "Ung online" fra Ungdommens Røde Kors. Bare google det de har åbent fra 19-22 alle dage undtaget lørdag

det vil jeg da lige prøve - vidste ikke der var noget der hed det. så tak

Gør det Sad selv bag skærmen som supporter i et år indtil for nylig. Der er plads til både store og små problemer og du kan bare læsse af på dem der sidder der, 100 % anonymt