Når jeg forbedrer mig i vægttræning, kommer det ofte på én gang efter at jeg har stået lidt stille i noget tid. Er det meget normalt? kan jeg optimere min træning, så jeg har en ligefrem proportional forbedringskurve?

Ferus skrev:Når jeg forbedrer mig i vægttræning, kommer det ofte på én gang efter at jeg har stået lidt stille i noget tid. Er det meget normalt? kan jeg optimere min træning, så jeg har en ligefrem proportional forbedringskurve?

Ja det er nok meget almindeligt hvis man kører efter "dagsform". Hvis du vil have en mere kontinuerlig fremgang så prøv at lægge noget progression ind i din træning. Det går jeg ikke ud fra at du har i forvejen, i så fald må der være en anden grund til problemet

Ferus skrev:Når jeg forbedrer mig i vægttræning, kommer det ofte på én gang efter at jeg har stået lidt stille i noget tid. Er det meget normalt? kan jeg optimere min træning, så jeg har en ligefrem proportional forbedringskurve?

Ja, du kan optimere din træning ved at træne efter træningscyklusser. Det scenario du beskriver er meget typisk for dem som giver den 100 % gas hver gang. Gør man det, så er man ikke længere selv herre over hvornår man øger formniveauet og hvornår man ikke gør. Det er 100 % overladt til tilfældighederne.

Desuden kan det også skyldes at i perioder med generelt overskud kan din kost se anderledes ud uden du mærker det. Dvs. du måske indtager flere kcal og opnår større overskud som giver bonus ved forøgelse i massen og derved også styrken. Det kommer self. an på om du følger en generel kostplan eller ej..

sniper skrev:Desuden kan det også skyldes at i perioder med generelt overskud kan din kost se anderledes ud uden du mærker det. Dvs. du måske indtager flere kcal og opnår større overskud som giver bonus ved forøgelse i massen og derved også styrken. Det kommer self. an på om du følger en generel kostplan eller ej..

Jeg tror i langt højere grad at det har en neurologisk årsag. Specielt hvis vi snakker om personer som træner hyppigt til failure og anvender forced reps.

Hvis man i lange perioder træner for fuld skrue, så overbelastes en lang række subsystemer i kroppen. Jeg ved godt Morten Zacho ikke kan lide at man snakker om decideret CNS udtrætning, men nervesystemet kan dog beskytte sig selv imod overdrevet stress ved at lade de inhibitive processer dominere, fremfor de exitative. Dette mærkes rent praktisk ved at ens styrke enten rammer et plateau, eller decideret falder. På den måde får kroppen mulighed for at komme sig over akkumuleret træthed på et hvilket som helst fysisk niveau der måtte være tale om. Når kroppen er kommet sig, så begynder de exitative processer igen at dominere, og styrken begynder igen at stige.

Ovenstående kunne være en neurologisk forklaring på det fænomen spørgeren beskriver, og det kan undgåes ved at strukturere sin træning bedre. Specielt med henblik på ens loading paramtre.

Ja okay fair nok. Det var nu også ment som et addon til din tidligere forklaring. Dog tror jeg også det der kan være en indflydelse mht kosten. Har lagt mærke til at i off-perioder (kostmæssigt) vil man have en tendens til at have et kcal-underskud i langt de fleste dage pga. mindre appetit og i gode perioder kunne bibeholde et kcal-overskud konstant fordi appetitten eksisterer. Specielt hvis der ikke følges et kostprogram. Tror dog sagtens på at hovedårsagen, hvis ikke hele fænomenet lige i dette tilfælde, skyldes "overtræning" fysisk såvel som CNS-basseret.. Det er nemlig også mange af dem som kører på dagsformen som undervurderer dekontitioneringsperioder og bare fyrer derudaf pga. mangel på viden.. Been there done that..

sniper skrev:Ja okay fair nok. Det var nu også ment som et addon til din tidligere forklaring. Dog tror jeg også det der kan være en indflydelse mht kosten. Har lagt mærke til at i off-perioder (kostmæssigt) vil man have en tendens til at have et kcal-underskud i langt de fleste dage pga. mindre appetit og i gode perioder kunne bibeholde et kcal-overskud konstant fordi appetitten eksisterer. Specielt hvis der ikke følges et kostprogram. Tror dog sagtens på at hovedårsagen, hvis ikke hele fænomenet lige i dette tilfælde, skyldes "overtræning" fysisk såvel som CNS-basseret.. Det er nemlig også mange af dem som kører på dagsformen som undervurderer dekontitioneringsperioder og bare fyrer derudaf pga. mangel på viden.. Been there done that..

Det var nu ikke fordi kosten IKKE kunne tænkes at spille en rolle. Det kunne sagtens være kost-relateret også. Men er det tilfældet, så vil man som regel stadigvæk kunne forvente styrkefremgang via neurale tilpasninger. Når fremgangen udebliver pga. kosten, så er det som regel kun massen som halter.

Jeg tror i langt højere grad at det har en neurologisk årsag. Specielt hvis vi snakker om personer som træner hyppigt til failure og anvender forced reps.

Hvis man i lange perioder træner for fuld skrue, så overbelastes en lang række subsystemer i kroppen. Jeg ved godt Morten Zacho ikke kan lide at man snakker om decideret CNS udtrætning, men nervesystemet kan dog beskytte sig selv imod overdrevet stress ved at lade de inhibitive processer dominere, fremfor de exitative. Dette mærkes rent praktisk ved at ens styrke enten rammer et plateau, eller decideret falder. På den måde får kroppen mulighed for at komme sig over akkumuleret træthed på et hvilket som helst fysisk niveau der måtte være tale om. Når kroppen er kommet sig, så begynder de exitative processer igen at dominere, og styrken begynder igen at stige.

Ovenstående kunne være en neurologisk forklaring på det fænomen spørgeren beskriver, og det kan undgåes ved at strukturere sin træning bedre. Specielt med henblik på ens loading paramtre.

Øhh.. hva?

JumpJump! skrev:

Jeg tror i langt højere grad at det har en neurologisk årsag. Specielt hvis vi snakker om personer som træner hyppigt til failure og anvender forced reps.

Hvis man i lange perioder træner for fuld skrue, så overbelastes en lang række subsystemer i kroppen. Jeg ved godt Morten Zacho ikke kan lide at man snakker om decideret CNS udtrætning, men nervesystemet kan dog beskytte sig selv imod overdrevet stress ved at lade de inhibitive processer dominere, fremfor de exitative. Dette mærkes rent praktisk ved at ens styrke enten rammer et plateau, eller decideret falder. På den måde får kroppen mulighed for at komme sig over akkumuleret træthed på et hvilket som helst fysisk niveau der måtte være tale om. Når kroppen er kommet sig, så begynder de exitative processer igen at dominere, og styrken begynder igen at stige.

Ovenstående kunne være en neurologisk forklaring på det fænomen spørgeren beskriver, og det kan undgåes ved at strukturere sin træning bedre. Specielt med henblik på ens loading paramtre.

Øhh.. hva?

Der beskrives hvordan kroppen som helhed, dit centralnervesystem, udmattes ved for hård træning over en "for lang" periode, såkaldt overtræning. Dette resulterer i at kroppen som respons, for at kunne klare sig, stopper fremgangen og først igen tillader fremgang når nervesystemet er kommet sig.. Dette sker ofte periodevis ved at køre på dagsformen og specielt som følge af ekstra hård belastning såsom failure træning og forced reps..

Takker for kommentarerne.. Når jeg har læst jeres svar tror jeg mest på at det er fordi jeg har givet den fuld skrue 5 dage i ugen nonstop..

Har først for nyligt læst om at man skal tage en slapper en gang i mellem, har også indført det i mit program, men har ikke testet virkningen af endnu.

Jeg har tænkt mig at tage en uges afslapning hver måned, hvor jeg cutter et sæt af (kører normalt 3-4 sæt). Er det en god måde at gøre det på? Skal jeg måske også lade være med at træne til failure?

Har iøvrigt læst Thomas Jagd skrive at man flere gange om ugen ikke skal træne til failure. Men i Henning Kristensens træningsvideo på http://www.bestrong.dk/pages/gallery.htm påstår fitnessmesteren at han træner til failure i HVERT sæt!?

Det er fordi at HAN kan. Og det er slet ikke det samme som at gennemsnitsmanden kan.

Ferus skrev:Takker for kommentarerne.. Når jeg har læst jeres svar tror jeg mest på at det er fordi jeg har givet den fuld skrue 5 dage i ugen nonstop..

Har først for nyligt læst om at man skal tage en slapper en gang i mellem, har også indført det i mit program, men har ikke testet virkningen af endnu.

Jeg har tænkt mig at tage en uges afslapning hver måned, hvor jeg cutter et sæt af (kører normalt 3-4 sæt). Er det en god måde at gøre det på? Skal jeg måske også lade være med at træne til failure?

Har iøvrigt læst Thomas Jagd skrive at man flere gange om ugen ikke skal træne til failure. Men i Henning Kristensens træningsvideo på http://www.bestrong.dk/pages/gallery.htm påstår fitnessmesteren at han træner til failure i HVERT sæt!?

Undgå failure og for guds skyld forced reps.
Det hjælper ikke imo du tager en uge hvor du cutter et sæt af, lav dissideret decon hver 8 uge eller deromkring. Det bidrager til at din topstyrke ryger men ikke din hypotefi og du derefter påny kan bygge masse i stedet for at ramme et plateau, hvor styrken hænger og du derved heller ikke opbygger masse..

sniper skrev:

JumpJump! skrev:

Jeg tror i langt højere grad at det har en neurologisk årsag. Specielt hvis vi snakker om personer som træner hyppigt til failure og anvender forced reps.

Hvis man i lange perioder træner for fuld skrue, så overbelastes en lang række subsystemer i kroppen. Jeg ved godt Morten Zacho ikke kan lide at man snakker om decideret CNS udtrætning, men nervesystemet kan dog beskytte sig selv imod overdrevet stress ved at lade de inhibitive processer dominere, fremfor de exitative. Dette mærkes rent praktisk ved at ens styrke enten rammer et plateau, eller decideret falder. På den måde får kroppen mulighed for at komme sig over akkumuleret træthed på et hvilket som helst fysisk niveau der måtte være tale om. Når kroppen er kommet sig, så begynder de exitative processer igen at dominere, og styrken begynder igen at stige.

Ovenstående kunne være en neurologisk forklaring på det fænomen spørgeren beskriver, og det kan undgåes ved at strukturere sin træning bedre. Specielt med henblik på ens loading paramtre.

Øhh.. hva? :shock: :?

Der beskrives hvordan kroppen som helhed, dit centralnervesystem, udmattes ved for hård træning over en "for lang" periode, såkaldt overtræning. Dette resulterer i at kroppen som respons, for at kunne klare sig, stopper fremgangen og først igen tillader fremgang når nervesystemet er kommet sig.. Dette sker ofte periodevis ved at køre på dagsformen og specielt som følge af ekstra hård belastning såsom failure træning og forced reps..

Tak skal du ha'. =D>