Jeg har nu besluttet mig at prøve kræfter med Fred Hatfield aka. Dr. Squats' ABC træningsprogram. Efter grundigt at have studeret både hans bog samt adskillige artikler, har det tændt min fornuft. Det slår mig som et aldeles fornuftigt struktureret system, der er bakket op af god mængde videnskab. At noget er videnskabeligt bevist er ikke i sig selv kvalificerende, men vi er i hvert fald ude over det værste broscience og hans argumenter virker umiddelbart ret så logiske, og det skal også ses i lysets af Fred Hatfields baggrund og egne resultater.
Introduktionen til systemet kan læses her: http://drsquat.com/content/knowledge-base/abc-training-made-real-simple-part-i-movements
MEN, om end grundprincipperne bag systemet går igen i mange andre programmer, anvendes systemet i sin originale form kun af få. Informationen og erfaringsudvekslingen omkring det er derfor ganske sparret.
Mit 'problem' angår udførelsen af de sæt, der skal udføres langsomt og med op omkring 40 gentagelser med ca. 40 % af ens max. Da det er rimelig ukonventionelt at udføre set med så højt et gentagelsesantal, har jeg ikke kunnet finde videoer eller meget udførlige beskrivelser af bevægelserne heri. 'Langsomt' er jo ganske relativt. Mit spørgsmål går derfor på om der er nogen herindefra, der har erfaringer med ovenstående system, og som har opnået en forståelse for bevægelserne i de forskellige sæt? Altså hvad, der detaljeret forstås ved udførelsen af en gentagelse med enten eksplosiv, rytmisk eller langsom vandring i systemet?
Mit håb er også, at denne tråd kan foranledige en mere generel meningsudveksling af erfaringer med et system som dette.
Mvh. Iver








